Spring menu over
Dansk Magisterforening

Aarhus-astronom æresdoktor på Vilnius Universitet

Hans Kjeldsen

© Foto: Privat

Del artikel:

Professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitets Institut for Fysik og Astronomi er blevet udnævnt til æresdoktor ved Vilnius Universitet i Litauen.

Udnævnelsen blev markeret ved en ceremoni den 10. oktober, hvor Hans Kjeldsen modtog anerkendelsen for sine bidrag til astero-seismologi og sit langvarige samarbejde med universitetets Institut for Teoretisk Fysik og Astronomi (ITPA).

Hans Kjeldsen har siden 1999 samarbejdet tæt med forskere på Vilnius Universitet, blandt andet gennem sommerskoler og videnskabelige projekter. Han er kendt for at være den første til at påvise solskælv i en anden stjerne, en metode, der nu anvendes internationalt til at kortlægge stjerners struktur og alder.

I sin tale fremhævede Hans Kjeldsen ITPA’s betydning for sin forskning og understregede, at samarbejdet med Vilnius Universitet fortsat vil udvikle sig.