Kritik: Lovforslag svækker universitetsdemokratiet yderligere

De ansatte og studerende på universiteterne har i årevis sukket efter at få mere indflydelse på valget af bestyrelse, rektor, dekaner og institutledere, men et nyt lovforslag, der har været sendt i høring, trækker i den stik modsatte retning. Forslaget begrænser nemlig de ansattes og de studerendes rolle i udpegningen af nye eksterne bestyrelsesmedlemmer, og dermed risikerer man at underminere universiteternes autonomi og akademiske frihed yderligere, lyder kritikken.

Det er Brian Arly Jacobsen, formand for DM Universitet, der kritiserer lovforslaget i et læserbrev skrevet sammen med tillidsrepræsentanterne Janne Gleerup fra RUC, Olav W. Bertelsen, AU, Frederik Hertel, AAU, Peter Waaben Thulstrup, KU, Anne Magnussen, SDU og Susanne Mossin, DTU. De skriver, at processen risikerer at blive præget af selvsupplering og ministeriel indflydelse.

”Den rette vej frem er at styrke de demokratiske processer og sikre, at alle aktører – herunder medarbejdere og studerende – har reel indflydelse på beslutninger, der vedrører deres arbejds- og studiemiljø. Dette kræver en tilbagevenden til mere kollegialt selvstyre og en balance mellem ekstern og intern repræsentation i universitetsbestyrelserne,” skriver de.

Mister et medlem

I 2003 erstattede en ny universitetslov de valgte ledelser med professionelle bestyrelser, hvor et flertal af medlemmerne kommer udefra – ofte fra erhvervslivet.

De nye bestyrelser blev samtidig gjort selvsupplerende, hvilket vil sige, at medlemmerne selv udpegede deres efterfølgere. Det førte til debat om risikoen for kammerateri og nepotisme, hvilket førte til en lovændring i 2017.

Resultatet blev systemet, vi har i dag, som mange nok vil beskrive som en kende kompliceret. Nu er der et indstillingsorgan, der på baggrund af åbne opslag efter nye eksterne bestyrelsesmedlemmer indstiller mindst to kandidater til et udpegningsorgan, der har 8-10 medlemmer, hvoraf flertallet på 5-7 medlemmer skal komme fra erhvervslivet, myndigheder og andre uddannelsesinstitutioner. Udpegningsorganet vælger selv sin formand, der også har en ansat og en studerende blandt medlemmerne.

Hvis regeringens forslag bliver vedtaget, vil der fremover kun være et udpegningsudvalg med syv medlemmer, heraf fire eksterne. Bestyrelsesformanden for det pågældende universitet bliver født som formand for udpegningsudvalget, og de interne, altså ansatte og studerende, får kun en plads i udvalget mod to i dag. De videnskabeligt ansatte, de teknisk-administrative ansatte og de studerende i bestyrelsen skal altså i fremtiden blive enige om, hvem de vil have til at repræsentere dem i udvalget.

Danmark beskytter ikke akademisk frihed

Brian Arly Jacobsen siger, at de fra medarbejderside er skeptiske over for argumentationen om, at en forenkling er nødvendig, da det netop er den nuværende procedure, som vanskeliggør, at bestyrelsen bliver selvsupplerende.

”Vi mister medarbejderindflydelse, og det er vi selvfølgelig utilfredse med. De fortsætter afdemokratiseringen af universiteterne, der er foregået siden 2003, og vi står tilbage med bestyrelser med mange virksomhedsledere med kommercielle interesser, der sjældent har en forsknings- eller undervisningsmæssig baggrund,” siger han.

Brian Arly Jacobsen tilføjer, at ifølge UNESCOs anbefalinger om friheder og rettigheder for universitetsansatte, som Danmark tilsluttede sig i 1997, er kollegialt demokratisk selvstyre en væsentlig del af det at have akademisk frihed, og her ligger Danmark i bunden blandt EU-landene, viser undersøgelser fra 2007 og 2017 lavet af den engelske uddannelsesforsker Terence Karran. Danmark har forpligtet sig til at beskytte og fremme akademisk frihed, og denne forpligtelse bør afspejles i vores lovgivning, siger han.

Også de studerende, repræsenteret ved Esben Bjørn Salmonsen, forperson for Danske Studerendes Fællesråd, er utilfredse med lovforslaget, selvom han kan se en fornuft i at simplificere udpegningsprocessen.

”Kæden hopper af, når der kun skal være et internt medlem af udpegningsudvalget, der enten må være en ansat eller studerende. Vi studerende deler interesser med de ansatte på rigtig mange områder, men ikke alle. Vi vægter forskelligt, og vi har et særligt blik på, at det uddannelsesmæssige skal fylde mest,” siger han.

Udbredt ønske om mere indflydelse

I de seneste år har flere undersøgelser og tiltag vist et udbredt ønske blandt forskerne om øget indflydelse på ledelsen af universiteterne.

En undersøgelse lavet af DM i 2023 blandt tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne viste, at 73 procent af de adspurgte ønsker, at et flertal af bestyrelsesmedlemmerne vælges internt på universitetet.

Videnskabernes Selskabs hvidbog om universitetsloven fra 2021 konkluderer blandt andet, at ”den manglende inddragelse bidrager til universitetsansattes frustrationer, fremmedgørelse og frygt og reducerer dermed deres produktivitet og kreativitet.”

Også Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds (DFIR) evaluering af universitetsloven fra 2023 viste, ”at der fra medarbejdersiden er massiv efterspørgsel efter en styrket kultur for medarbejderinddragelse og medbestemmelse, særligt vedrørende institutnære forhold såsom ansættelser og større organisatoriske ændringer.”

I forbindelse med kampagnen "Sæt forskningen fri" i 2022 skrev 2.252 forskere under på et frihedsbrev, hvori der blev udtrykt bekymring for forskningsfriheden i Danmark, og krævede en evaluering og hernæst revision af universitetsloven.

Forskerbevægelsen, der blev dannet i 2024 med afsæt i kampagnen, er derfor også skuffet over, at regeringen nu kun ønsker at foretage en mindre revision af universitetsloven, som tilmed trækker i en forkert retning.

De skriver i deres høringssvar, at ændringen kan føre til en reduktion i diversiteten, repræsentationen og uafhængigheden i bestyrelserne.

”Det skubber i retning af selvsupplerende bestyrelser, hvor det organisatoriske kredsløb lukkes om sig selv,” og de frygter for armslængdeprincippet, hvis medlemmerne af den nuværende bestyrelse er direkte eller indirekte involveret i udpegningen af kommende bestyrelsesmedlemmer. I stedet mener de, at universiteternes akademiske råd samt hovedsamarbejdsudvalg bør udpege flertallet af medlemmerne i udpegningsudvalgene, som indstiller medlemmer til bestyrelsen.

Udvalgsplads giver indflydelse

Olav W. Bertelsen, der er lektor og TR, har siddet i udpegningsudvalget på Aarhus Universitet (AU), så længe det har eksisteret. På AU er repræsentanten for de ansatte udpeget af hovedsamarbejdsudvalget, og repræsentanten for de studerende udpeget af den eller de studenterorganisationer, der er repræsenteret i bestyrelsen, fremgår det af vedtægten.

Han har oplevet, at det giver stor indflydelse at være medlem af udvalget. De eksterne medlemmer har lyttet og værdsat erfaringer fra livet på universitetet, og det har i flere tilfælde været afgørende for de beslutninger, de har truffet i udvalget, fortæller han.

”Ja, det er et indviklet system, hvor mange forskellige uafhængige interesser kan få indflydelse, men rationalet har været at skabe armslængde til den siddende bestyrelse og til det politiske system, og det forsvinder med lovforslaget. Noget af det mest skadelige for en organisation er at have en selvsupplerende bestyrelse, fordi man ofte udpeger nogen, der er en dårligere udgave af en selv,” siger han og fortsætter:

”Man mister den kvalitetskontrol, som de ansatte og studerende udøver i udvalget, og det svækker desuden de eksterne medlemmers legitimitet, når de ansatte og studerende ikke har deltaget i udpegningen.”

Mangler armslængde

Anders Milhøj, lektor og TR på Københavns Universitet (KU), har været med til at udpege i hvert fald ti bestyrelsesmedlemmer, herunder en bestyrelsesformand.

Han mener, at det nuværende system fungerer udmærket, selvom han godt nok er blevet stemt ned to gange.

”Vi har et godt samarbejde, og som regel har der ikke været noget at rafle om, når vi har set kandidaterne. Alle i udpegningsudvalget er oprigtigt interesserede i KU og er ikke bundet af bestyrelsen. Jeg synes egentlig, at vi i sammensætningen af bestyrelsen har fået et stort kendskab til forskningen, dog med en overvægt til den kommercielle forskning, men de humanistiske kompetencer er sikret, blandt andet med museumsfolk blandt medlemmerne,” siger han.

Hvad Anders Milhøj frygter mest ved lovforslaget, er, at formanden for bestyrelsen skal være formand for udpegningsorganet.

”Det er for tæt på den siddende bestyrelse. Det nye system stiller også det videnskabelige personale dårligere. Det er selvfølgelig en forringelse, og man kunne godt drømme om et system med internt flertal som i de angelsaksiske lande,” siger han.

Ikke afgørende for medbestemmelsen

Pia Quist, professor og medlem af bestyrelsen på KU siden 2021, hvor hun blev valgt ind på listen Inddrag forskerne, som har som den vigtigste mærkesag, at det videnskabelige personale (VIP) skal have indflydelse på ledelsens beslutninger på alle niveauer.

Hun er ikke så alarmeret over lovforslaget og vurderer, at ændringen i praksis ikke vil betyde, at VIP'erne får hverken mere eller mindre indflydelse.

Hun mener, at ændringen både vil være en forringelse og en forbedring. Det er hendes indtryk, at det vigtige foregår i indstillingsudvalget på KU, fordi det er her, man udvælger de to navne på kandidater, som sendes videre til udpegningsudvalget. En repræsentant fra Uddannelses- og Forskningsministeriet har sæde i indstillingsudvalget, hvilket hun altid har fundet besynderligt, så hun mener, at det bliver mere transparent med kun ét udvalg, hvor ministeriet ikke sidder med ved bordet.

Til gengæld er det en forringelse, at de ansatte og studerende går fra at have to til en plads i udpegningsudvalget, men hun forventer, at det i praksis oftest vil være en VIP, som får pladsen.

”Man kan sagtens kritisere universitetsloven, men det er ikke lige her, jeg vil kæmpe for større medarbejderindflydelse, da der hverken er mere eller mindre armslængde ved at forenkle udpegningsproceduren. Loven giver i virkeligheden ret frie rammer, så man kunne sagtens sikre større indflydelse uden at ændre loven, men i stedet har man brugt den til at lave et meget hierarkisk system,” siger Pia Quist.

Hun tilføjer, at noget de satser på på KU, er de forskerkollegier på institutterne, som VIP-repræsentanterne i bestyrelsen har fået indført som en toårig forsøgsordning. Kollegiet er et fagfællesskab, hvor VIP og institutledelse samarbejder om institutternes akademiske udvikling, herunder faste stillinger og andre strategiske dispositioner, men det er for tidligt at sige, om det er en succes.