Læger skal spørge mere ind til patienters følelser

En patient siger til sin læge: “Jeg har ondt i mine knæ.”

Lægen skal nu behandle patienten med samme fremgangsmåde, uanset om patienten arbejder på en byggeplads eller er pensioneret.

Eller hvad?

Nej, ikke helt.

Faktisk skal lægen helst ikke behandle patienten på samme måde uanset hvad. Det er vigtigt, at lægen spørger til patientens liv og følelser og giver en individuel vurdering ud fra det.

Det er hovedbudskabet fra 78-årige Merete Jørgensen, som afleverede og forsvarede sit ph.d.-projekt i juni i år. Projektet handler om at undervise kommende læger i, hvordan de kan spørge mere ind til, hvad deres patienter føler. Det, som også kaldes den patientcentrerede model.

Almen praksis-preset

“Hvis du er på en byggeplads, er det ikke så smart at få ondt i din ryg. Men hvis du er en gammel kone, der ikke ofte skal ud af huset, og bare vil sidde i din stol, så er det ikke så hæmmende,” siger Merete Jørgensen.

I dag på lægeklinikkerne er der ikke nok fokus på den enkelte patients livsomstændigheder, mener hun.

“Det er, som om der findes et ’almen praksis-preset’,” siger Merete Jørgensen.

Altså en form for standardindstilling, når det kommer til patientkonsultationer hos lægeklinikkerne.

“Det, der går galt, er, at det hele ender i bureaukrati. Lægerne har svært ved at spørge til forventninger og tanker,” siger hun.

Og det er ikke sådan, man behandler bedst, mener Merete Jørgensen. 
Da hun selv var nyuddannet læge, var hun ’ikke spor patientcentreret’.

“Jeg var vant til at fyre en masse blodprøver af og finde ud af, hvad man gør, når folk har nyresvigt. Jeg var så medicinsk optaget,” husker hun.

Men så kom der i 1980’erne en trend fra Sydafrika, der handlede om at være patientcentreret. Og det lød jo egentlig meget spændende, syntes Merete Jørgensen dengang.

Merete Jørgensen har undervist studerende på Københavns Universitet siden 2001, og ud over at hun nu også er ph.d. i almen medicin, havde hun en lægepraksis i 35 år, som hun solgte som 66-årig.

Det ville for andre have været et naturligt tidspunkt at gå på pension, men sådan ville Merete Jørgensen ikke bruge sin tid.

“Jeg kunne lige så godt lave noget fornuftigt,” siger hun.

Få det menneskelige ind

“Folk er forskellige. De forestiller sig skøre ting. Nogle gange bliver folk frygteligt bange over ingenting. Og nogle gange bliver de overhovedet ikke bange for noget, de burde være bange for,” siger Merete Jørgensen.

Fordi folk er forskellige, er det netop vigtigt med et fokus på patienten, frem for hvilken medicinsk behandling der skal foretages, mener hun.
Ifølge forskeren er der forskel på vigtigheden af en sygdom, alt efter hvem den rammer.

“Det er ikke smart, hvis du som stilladsarbejder let bliver svimmel. Men hvis du er en ung pige, der midlertidigt bliver svimmel på grund af en virus, så kommer du over det igen. Du skal ikke gå på stilladser og kan lægge dig i sengen.”

Derfor er det vigtigt, at de kommende læger kan se den humanistiske dimension, mener Merete Jørgensen. Der skal også et ekstra fokus på patientens følelser, forestillinger og forventninger til lægen.

“Det skal ikke forsvinde i blodprøver og røntgenundersøgelser og alt muligt. Almindelig praksis er meget presset på tid, og den menneskelige dimension drukner ofte i ting, man skal skrive eller gøre,” siger Merete Jørgensen.

Omvendt undervisning

Merete Jørgensens ph.d.-projekt har drejet sig om, hvordan man med et samspil af videoundervisning, forberedelse hjemmefra og diskussion mere effektivt kan nå de unge studerende.

Det kaldes også flipped classroom og betyder, at de studerende på sidste år på medicinuddannelsen på Københavns Universitet har set en video hjemmefra, som de så har diskuteret i undervisningen. Så bliver læringen på et højere niveau, mener Merete Jørgensen.

“Der er mange, der underviser sådan, som de selv blev undervist. Foran en PowerPoint. Men det duer ikke. Det er refleksionen og folks tanker, du skal bruge.”

Modellen har eksisteret længe. Det nye i Merete Jørgensens projekt er, at de studerende skulle se en video inden undervisningen, som de så skal analysere og diskutere.

For at måle effekten af onlineundervisningen har de studerende haft en testkonsultation og udfyldt et spørgeskema. Så har Merete Jørgensen kunnet se, hvilke elementer de studerende havde svært ved.
Det har især været aspektet med at spørge patienten om, hvad personen forventede af dem som læger, og det med at lave et såkaldt sikkerhedsnet.

“Når man siger farvel til patienter, så skal man fortælle dem, hvor længe man forventer, at deres symptomer vil vare, og hvad de eventuelt skal reagere på. Men det er de studerende ikke vant til at skulle.”

Læger kender patienter længe

Selvom almenpraktiserende læger allerede bruger elementer fra den patientcentrerede model i dag, skal de ifølge Merete Jørgensen gøre det i højere grad og mere systematisk – især i starten af deres arbejdsliv.

“Senere hen lærer man at bruge andre måder at læse patienten på,” siger hun.

Læger med mange års erfaring udvikler en slags fingerspidsfornemmelse for, hvad deres patienter har brug for, fortæller forskeren.

Der er nemlig mange ting, man som læge kan analysere på. Ud over symptomer medbringer folk også forskellige baggrunde, tanker forud for lægebesøget og ønsker og præferencer for den videre behandling.

“Inden de kommer, har de allerede gjort sig nogle tanker, og dem skal du som læge finde ud af. For patienterne har slet ikke den samme medicinske hjerne, selvfølgelig, og nogle gange forestiller de sig ting, som er helt hen i vejret,” siger Merete Jørgensen.

Erfarne læger kender faktisk de fleste patienter, fra de er børn, til bliver er voksne, understreger hun.

“Det kendskab betyder alverden, når du skal diagnosticere. Du kender både patienten og familiebaggrunden. Det er sværere for en yngre læge, som ikke har de erfaringer eller den viden, og der er det godt at have et instrument at bruge.”

Det nyligt afsluttede ph.d.-projekt tog ti år, og Merete Jørgensen blev nødt til at tage 22 onlinekurser sideløbende med projektet, fordi hendes viden undervejs blev forældet.

Hun var og er, med egne ord, ’ikke brugt op’, og hun vil gerne fylde tiden med noget vigtigt. Og så er hun godt tilfreds med, at hun har været i flere medier, både lokale og landsdækkende, med sit ph.d.-projekt.

“Det var meningen at lave lidt ravage. Jeg tænkte, at nogen ville høre ekstra godt efter på grund af min alder.”