Marie Bendix Simonsens nyfødte patienter skal have lige så mange kalorier som en cykelrytter under Tour de France

De tidligt fødte børn er de allermindste patienter på hospitalerne. De kan veje 400 gram – svarende til under en halv liter mælk. Nogle gange er de endnu mindre. Alligevel har de et enormt energibehov, som kan være svært at opfylde. Læge Marie Bendix Simonsen håber med sin ph.d. at bidrage til at gøre det lettere.

På H.C. Andersen Børne- og Ungehospital blandt bløde bamser og en dukke, som forestiller Shrek, i menneskestørrelse skriver Marie Bendix Simonsen sin ph.d. Hun beskæftiger sig med de – efter eget udsagn – allermest skrøbelige patienter i hele det danske sundhedsvæsen; det, der på fagsprog kaldes ernæring af præmature børn. Eller sagt på godt dansk:

“Hvordan vi får mad ned i de her børn, når de ikke ligger inde i maven på deres mor og får maden gennem en navlestreng.”

Et barn er tidligt født, når det bliver født før 37. graviditetsuge. Men Marie Bendix Simonsens forskning har også at gøre med de børn, som fødes helt ned til 26. uge – altså når barnet har været i maven op til 3,5 måneder for lidt. En forskel i tid, der kan have enorme konsekvenser.

Når spædbørn bliver født tidligt, får de en højere risiko for både psykiske og fysiske sygdomme som for eksempel blodforgiftning, knogleskørhed eller kognitive udfordringer, som blandt andet kan gøre det sværere for børnene at fungere i skolen, når de bliver ældre.

Derfor er det vigtigt, at de får den rigtige ernæring, så de har gode forudsætninger for at udvikle deres organer.

Og det er netop, hvad Marie Bendix Simonsen arbejder på. En del af hendes ph.d.-forskning koncentrerer sig om det, der hedder berigning af modermælk.

Et metaforisk sejrspodie for modermælk

“De færreste ved nok, at modermælk er mere end bare næring. Det er en levende masse af blandt andet stamceller og vækstceller. Det er også antistoffer fra moren, fra når hun har været eksponeret for virus og bakterier. Alt dette er med til at beskytte og udvikle barnet,” siger Marie Bendix Simonsen.

Den næring, det tidligt fødte barn kan få fra modermælken, er vigtig – men den er langtfra nok. Der er brug for tilsætning af ekstra energiindhold. Det er det, Marie Bendix Simonsen beskæftiger sig med, når hun udvikler på, hvordan man beriger moder- og donormælk. En slags kosttilskud med gode vitaminer og mineraler.

Og det er en svær opgave at sørge for, at børnene får den helt rigtige sammensætning.

“Børnene har lige så højt dagligt energibehov som en cykelrytter under Tour de France – 130 kilokalorier per kilo per dag. Det er svært at putte i et lillebitte menneske.”

Selvom det er ekstra vigtigt for de tidligt fødte børn, at de kan optage den gode sammensætning af bakterier og celler i modermælken, for at de kan udvikle deres organer, er det desværre også særligt svært for dem.

“Fordi de er så umodne i deres organsystemer, har de svært ved at optage maden. Så det, jeg beskæftiger mig med, er, hvordan vi får lavet en optimal sammensætning af fedt, protein og kulhydrat, vitaminer og mineraler. Så de får de mineraler, der skal til.”

Der er et hierarki inden for modermælk. Marie Bendix Simonsen skitserer et metaforisk sejrspodie, hvor “modermælk fra egen mor” er på førstepladsen efterfulgt af “modermælk fra donor”. På tredjepladsen er “modermælkserstatning”.

Sidstnævnte er nemlig mest af alt bare mad og kommer fra køer. De gode celler og bakterier findes kun i modermælk fra et menneske.

Derfor vil man altid forsøge at få det tidligt fødte barn til at modtage morens egen mælk. Men problemet er, at når fødslen går i gang tidligt, kan det være svært at starte mælkeproduktionen.

“Man er jo enormt presset. Man har et lillebitte, sygt barn, man er indlagt, man ligger på flersengsstue, og man skal have gang i mælkeproduktionen med en pumpe. Det er jo ikke engang barnet selv, der sutter på brystet. Det er rigtig svært,” forklarer Marie Bendix Simonsen.

Donormælk er på en andenplads, fordi indholdet af de vigtige celler ikke er lige så højt som i morens egen mælk, da det bliver pasteuriseret og frosset ned.

Pilotstudiet

Den anden del af Marie Bendix Simonsens ph.d.-projekt – og en del af løsningen på problemet, tror hun selv – handler om at få forældrene til at stimulere brystet før fødslen, fordi det kan hjælpe dem til at kunne amme efter.

Marie Bendix Simonsen og hendes medforskere er de første i verden, der undersøger netop det.

Det har man ikke tidligere turdet gøre, selvom det givetvis kunne gøre det lettere at producere mælk.

Når du stimulerer brystet, producerer kroppen stoffet oxytocin – det samme stof, som stiger under en fødsel. Marie Bendix Simonsen forklarer, at man har været bange for, at de stigende hormonniveauer kunne sætte en fødsel i gang.

Formentlig er det mest af alt en teoretisk frygt, som skyldes, at ingen før har undersøgt det.

“Mange kvinder ammer en ældre søskende, mens de er gravide med nummer to, uden risiko for, at de føder tidligere. Mange lækker mælk spontant under graviditeten, uden at de føder tidligere af den grund. Vi fraråder heller ikke gravide kvinder at have samleje, selvom det også får oxytocin-niveauerne til at stige,” forklarer Marie Bendix Simonsen.

Marie Bendix Simonsen er i øjeblikket i gang med et randomiseret, kontrolleret forsøg blandt mødre, som ikke er i fare for at føde tidligt.

Foreløbig ser det ikke ud til, at stimulation af brystet påvirker fødselstidspunktet. Marie Bendix Simonsen ved det dog først endeligt efter jul, da pilotprojektet fortsætter indtil midten af november i år.

Hvis Marie Bendix Simonsens pilotstudie viser, at stimulation af brystet ikke igangsætter en tidlig fødsel, tror hun på, at det vil rykke på området.

“Jeg tror virkelig på projektet. Jeg tror virkelig, det vil ændre noget for de præmature børn og for det liv, de kommer til at få som børn og som voksne. Hvis vi kan undgå nogle af infektionerne eller tarmbetændelsestilstandene, så tror jeg, vi kan rykke noget på deres sundhed både fysisk og mentalt. Jeg tror på, det kan gøre en forskel for dem,” siger Marie Bendix Simonsen.

Plastiske og fantastiske

Marie Bendix Simonsen fortæller, at hun finder sin drivkraft i at kunne ændre noget.

“En stor motivation for mig i mit ph.d.-projekt er, at det er enormt klinisk relaterbart. At det er meget let at implementere. Det kan ændre noget i praksis.”

Derfor håber Marie Bendix Simonsen også, at hendes forskning på området kan gøre praksissen bedre, når hun bliver færdig til maj næste år.

Hun har dedikeret sin forskning til lige netop de tidligt fødte, fordi hun finder deres overlevelsesevne fantastisk.

“Jeg har altid haft en svaghed for de præmature børn og en fascination af, at man kan veje et halvt kilo, når man bliver født, og stadig komme ud som et fuldt fungerende menneske. De er så plastiske, de seje små.”

Ud over at skrive en ph.d. på fuldtid er Marie Bendix Simonsen vært på hospitalspodcasten OUH Talks, og så styrer hun Instagramprofilen @yngrelaegeliv, som i skrivende stund har lige under 10.000 følgere.

Samtidig har hun familielivet. Hun har også netop holdt et oplæg om sin forskning ved Den Europæiske Neonatal-konference. I slutningen af oktober i år tager hun til Perth i Australien i en måned for at være en del af en forskergruppe, som kun beskæftiger sig med amning og modermælk, og for at besøge afdelingen for tidligt fødte børn på King Edward Memorial Hospital.