Grund til brok? Så højt-/lavtlønnede er lektorerne
© Foto: Michael Bager/Ritzau Scanpix
Med overenskomstforhandlinger på vej er det et passende tidspunkt at brokke sig over sin løn. Forskerforum leverer her særligt for lektorerne et mere eller mindre relevant sammenligningsgrundlag.
Så skal vi til at snakke løn igen. I begyndelsen af 2024 skal der forhandles overenskomst for offentligt ansatte. Og lad os da bare springe ud i det. I årets 3. kvartal tjente en lektor på universitetet i gennemsnit 58.757 kroner om måneden inklusive alt.
Er det så en god løn? Tja, alt er jo relativt. Så lad os bare prøve at relativere lidt.
En tjeners løn svarer til cirka 47 procent af, hvad en lektor får.
En rengøringsassistent tjener halvdelen af en lektorløn.
Vinduespudsere, frisører og lastbilchauffører tjener cirka 60 procent af en lektorløn.
De ph.d.-studerende får omkring 63 procent af deres lektorvejlederes løn.
En elektriker tjener 72 procent af en lektorløn.
Gymnasielærere får 90 procent af det, en universitetslektor får.
Universiteternes specialkonsulenter får næsten lige så meget som lektorerne, men kun næsten – 94 procent af lønnen.
Men hvis specialkonsulenterne bliver chefkonsulenter, er sagen en anden. Så får de nemlig syv procent mere end lektorerne.
Et folketingsmedlem får – inklusive sine omkostningstillæg – 15 procent mere end en lektor.
Flyvelederne, som i foråret strejkede for at få bedre løn, tjener 30 procent mere end lektorerne. Tør vi nævnte uddannelsens længde på tre år?
En lektor, der bliver professor, kan se frem til at få en tredjedel af sin lektorløn oven i hatten.
Og skulle vedkommende blive institutleder, er det to tredjedele.
Uddannelses- og forskningsministeren tjener tæt på dobbelt så meget som en lektor, hvilket næsten er lige så meget som en dekan.
Statsministeren tjener to en halv gange så meget som en lektor, og det er så næsten lige så meget som en universitetsrektor.
Den øverste chef i DSB tjener ti gange så meget som en lektor.
Anføreren på det danske fodboldlandshold, Simon Kjær, tjener 21 gange så meget som en lektor – dog ikke på sin landsholdsgerning, men i klubben AC Milan.
Og skulle en lektor fravælge universitetet til fordel for en stilling i det private erhvervsliv, for eksempel som administrerende direktør for Novo Nordisk, kan vedkommende forvente at få multipliceret sin løn med 83. Det er i hvert fald gagen for den nuværende direktør, Lars Fruergaard Jørgensen. Men forvent ikke meget tid til egen forskning i den stilling.
Kilder: Loenoverblik.dk (de offentlige stillinger), Danmarks Statistik
(stillinger på FH-området, 2021-tal), Folketinget, DSB, thesundayathletes.com, Novo Nordisk.
