Forskere i protest: Koranlov truer også forskningsfrihed

Når regeringen vil gøre det forbudt at være ”utilbørlig” mod religiøse skrifter og symboler, skal forskere være på vagt. For ytringsfrihed og forskningsfrihed er to sider af samme sag, og princippet om at forbyde ytringer, der provokerer trossamfund, kan i yderste instans også ramme forskningen.

Det mener professor og forsker i ytringsfrihed Frederik Stjernfelt, der sammen med Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia, har forfattet et protestskrift mod lovforslaget, som forfatterne kalder et ’blasfemiforbud’.

”Der er jo et substantielt overlap, hvor den generelle status for ytringsfriheden i et samfund også betyder noget for de forskere, som virker i det samfund,” siger han.

Lovforslaget er et politisk forsøg på at stoppe de koranafbrændinger, som Rasmus Paludan og andre bruger til at demonstrere mod Islam, hvilket har skabt stor vrede i den muslimske verden. Ifølge forslaget skal der indsættes en tilføjelse i det kapitel i straffeloven, der handler om ”landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed”, som forbyder ”utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan”.

Religionsforsker må publicere under synonym

Der har været bred kritik af forslaget – både for at regeringen overhovedet vil indskrænke ytringsfriheden og retten til at demonstrere, men også for en formulering, der er meget åben for fortolkning.

Frederik Stjernfelt forestiller sig ikke, at paragraffen direkte vil blive brugt til at dømme forskere for deres forskning. Men han frygter, at stramninger i loven vil nære intolerancen over for religiøs kritik generelt. Det viser erfaringen nemlig.

”Loven kan vise sig at få effekter, som ikke er tilsigtede. For eksempel at legitimere religiøse kræfter, som vil være utilfredse med, hvad forskere siger om dem. Der er undersøgelser, der viser, at lande med de stærkeste blasfemiparagrafer er også de lande, som er mest udsat for terrorangreb,” siger han.

Den forskningsdisciplin, som måske mest direkte kan blive berørt af en øget beskyttelse af religiøse symboler, er religionsvidenskaben.

”Som forskere er vi interesserede i, at man frit kan analysere og kritisere religiøse skrifter og genstande, også selvom religiøse ledere og institutioner måske ikke bryder sig om det. I forvejen er der eksempler på, at det kan være farligt at fremsætte ikke-ortodokse udsagn om koranen, og den fare gøres større af en lovgivning, der giver særlige rettigheder til religiøse bøger og genstande,” siger Frederik Stjernfelt.

Han nævner som eksempel en tysk lingvist, der arbejder med den tese, at Koranen originalt trækker på kristne kilder, skrevet på syro-aramæisk og først senere oversat til arabisk. Forskeren publicerer under pseudonymet Christoph Luxenberg af frygt for voldelige reaktioner på hans forskning.

”Der har været meget kritik af hans forskning, og jeg skal ikke stå inde for, at han har ret, men han skal jo have lov at forfølge sin hypotese,” siger Frederik Stjernfelt.

Universiteter blev ikke hørt

Protesten er underskrevet af 77 ansete forskere, kunstnere, redaktører og andre intellektuelle fra ind- og udland. Strategien for Frederik Stjernfelt og Jacob Mchangama var at samle en række vægtige stemme, frem for en åben liste med mange underskrivere. Og så ligger der også en reaktion på, at Justitsministeriet angiveligt har valgt forbigå indspark fra de grupper, der vil kunne føle sig indskrænket af lovændringen. Det er i hvert fald hvad Frederik Stjernfelt konstaterer på baggrund af listen over parter, der har fået sendt lovforslaget i høring.

”Det er jo en kæmpe lang liste. Og du aner ikke, at der er så mange trossamfund i Danmark. Det er den mindste lille baptistkirke og den mindste lille forsamling af asetroende. Men der er ingen universiteter eller forskere, ligesom chefredaktører, debattører, journalister, forfattere, kunstnere og så videre heller ikke er på listen. Det synes jeg er en mærkelig fejl.”

Blandt de danske forskere, der har skrevet under på protesten, er professor ved AAU David Budtz Pedersen, der forsker i forskningspolitik. Hans underskrift er både udtryk for hans personlige og mere faglige funderede holdninger.

”Som forsker er der nogle få grænsetilfælde, hvor private holdninger og videnskabeligt informerede vurderinger smelter sammen eller overlapper. Forskningsfrihed, ytringsfrihed, trykkefrihed er funktionelle betingelser for at kunne bedrive uvildig forskning, og derfor helt afgørende for mit funktionelle virke som uafhængig forsker,” siger han.

En anden dansk medunderskriver er Ulrik Langen, professor i historie ved KU. Han ser en rød tråd fra den aktuelle sag og tilbage til oplysningstidens trykkefrihedskamp, som er hans forskningsfelt.

”For mig er det først og fremmest et opråb, der handler om en fundamental problematik, der går på tværs af traditionelle ideologiske skel og professionelle virkeområder. Men det er klart, at jeg nok er farvet af min mangeårige forskning i 1700- og 1800-tallets kommunikations- og trykkekulturs historie og derfor har en fagligt funderet holdning til de frihedsrettigheder, som mange før os – fra 1700-tallets forfulgte forfattere til den tidlige arbejderbevægelses sekularistiske bannerførere – har kæmpet for,” siger han.

Ud over David Budtz og Ulrik Langen har også professorerne Eske Willerslev (KU), Cathrine Hasse (AU) og Svend Brinkmann (AAU) skrevet under på protesten.