Styrelse slår fast: Lukketheden på AAU er gået for langt

Ledelsen på Aalborg Universitet er blevet kritiseret af tillidsrepræsentanter for at mørklægge kontroversielle sager, der behandles i hovedsamarbejdsudvalget (HSU). Men nu skal det være slut med at stemple punkter som fortrolige, uden at det kan begrundes ud fra forvaltningsloven. Det fastslår Uddannelses- og forskningsstyrelsen (UFS) i en udtalelse til AAU.

Baggrunden er en klagesag, hvor tre tillidsrepræsentanter har klaget til styrelsen over brugen af ’fortrolighed’ i hovedsamarbejdsudvalget (HSU). Ved et møde i november 2021 skulle HSU diskutere konsekvenserne af udflytningsaftalen, og fordi punktet blev gjort fortroligt, havde medlemmerne ingen mulighed for at orientere eksempelvis TR-kolleger og faggrupper, der ikke var repræsenteret i HSU.

Efterfølgende klagede Frederik Hertel, som er Fælles-TR for Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet og medlem af HSU, samt to kolleger til UFS over at være blevet pålagt tavshedspligt, uden at der var belæg for dette forvaltningsloven.

Og det er UFS enige i – i hvert fald et stykke hen ad vejen.

”Styrelsen finder, at AAU på anmodning burde have begrundet pålægget med henvisning til rette retsgrundlag i forvaltningsloven § 27, stk. 5”, hedder det i udtalelsen, hvor UFS også ”anmoder AAU om at give klagerne en begrundelse for pålæg af tavshed”.

Jurist: Intet grundlag for tavshedspligt

Men AAU får svært ved at finde en god begrundelse deres ’fortrolighed’ i forvaltningsloven. Det vurderer professor i ytringsfrihed ved SDU Sten Schaumburg-Müller.

”Det tror jeg ikke på. Der er simpelthen ikke nogen relevante bestemmelser i den paragraf, de henviser til. Forvaltningsloven giver mulighed for tavshedspligt – eller fortrolighed om man vil – i en længere række tilfælde. Men ingen rammer en situation som den foreliggende, der jo hverken drejer sig om private oplysninger, efterretningsoplysninger eller lignende”.

Paragraffens mest åbne formulering om muligheden for at pålægge tavshedspligt taler om ”væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser”.

”Men det er møntet på helt særlige tilfælde. Det er ikke sådan, at hvis de ikke lige kan finde andet, så kan de altid bruge den undtagelsesparagraf. Sådan fungerer den ikke”, siger Sten Schaumburg-Müller.

AAU har forklaret til UFS, at man har lavet en særlig aftale – en ”procedure for håndtering af fortrolighed i HSU” – som blev vedtaget af et flertal af HSU. Ifølge den aftale kan formand og næstformand beslutte, at særlige punkter gøres fortrolige. Som eksempel på sager, hvor det kan være relevant med fortrolighed, nævnes afskedigelsesrunder og reorganiseringer. Formål kan være at ”undgå at skabe usikkerhed blandt medarbejderne, før beslutningen er truffet”.

”Ja, det kan skabe usikkerhed. Sådan er det jo med information. Men det er ikke en lovlig grund til at pålægge tavshed, og loven skal holdes, uanset om det er noget, der aftales. Som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol siger: Vil man indskrænke ytringsfriheden i et demokratisk samfund, må det være nødvendigt. Ikke bare praktisk eller en god ide – men nødvendigt. Og det er det ikke her”, siger Sten Schaumburg-Müller.

Lukkethed skaber magtesløshed

En af de tre klagere er Bendt Torpegaard Pedersen, lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi og TR for Dansk Psykolog Forening. Han sidder ikke i HSU, så da AAU i januar 2022 meldte ud, at 18 uddannelser og 768 studiepladser skulle nedlægges, kom det fuldstændig bag på ham – selv om hans TR-kolleger i HSU altså havde vidst det i næsten to måneder.

”Ikke alle fagforeninger er repræsenteret i HSU, og vi, som ikke er, bliver dermed udelukket fra informationer om, hvad der foregår. Det andet problem er, at man sidder i et udvalg, fordi man repræsenterer nogen, men så kan man ikke være i dialog med dem, men repræsenterer. Og når man ikke kan gå ud og diskutere tingene med sine medlemmer, så får man heller ikke andre perspektiver på sagen, og det øger risikoen for, at der bliver truffet forkerte beslutninger”, siger han.

Bendt Torpegaard Pedersen har svært ved at forstå begrundelsen for kravet om fortrolighed – at det ville skabe ”usikkerhed blandt medarbejderne”, hvis de kendte til de beslutninger, der var på vej.

”I forandringsprocesser er det generelt en dårlig ide at marginalisere nogle fra at deltage. Når man som medarbejder ikke kan give sin mening til kende, føler man sig magtesløs, og det skaber en stress-situation – det gjaldt både mig som TR og det menige medlem. Jeg er helt med på, at der kan være behov for fortrolighed for eksempel ved personsager.  Men i denne sag opfatter jeg argumentet som en pseudoargument.

Håber på større åbenhed fremover

På den baggrund håber han, at udtalelsen fra styrelsen kan skubbe tingene i retning af mere åbenhed.

”Som jeg læser udtalelsen, så giver den os medhold. Det fremgår, at der skal være en ordentlig begrundelse, og at det skal være inden for rammerne af forvaltningsloven. Så på en måde er det en sejr. Og så håber jeg på en større forståelse i ledelsen for, at der er behov for åbenhed, og at der kommer et opgør med den tradition, man har indstiftet omkring ’aftalt fortrolighed’, når man synes, det kan være passende”.

Også Frederik Hertel er tilfreds med udtalelsen fra UFS.

”Jeg mener afgørelsen klart viser, at medarbejderne skal have mulighed for at give vores mening tilkende i vigtige spørgsmål, og at vi som medarbejderrepræsentanter skal have mulighed for at drøfte ledelsens udspil med vores kolleger, så vi på den måde kan kvalificere dem. For det er det, der er vores opgave. Nu bliver det slået fast, at man skal være varsom med at skrive muligheden for fortrolighed ind i forretningsordenen. Personligt mener jeg faktisk, man bør holde det helt ude og blot henvise til lovgivningen”.

UFS adresserer netop det problem i udtalelsen, hvor der står, at det er ”beklageligt” at den aftalebaserede procedure på AAU forvirrer kriterierne for tavshedspligt, og den opfordrer til at man ”justerer” tillægget, hvor proceduren står.

”Alt for meget havde ’fortroligt’-stempel”

Jesper Lindgaard Christensen er fælles-TR for Djøf på både Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Han er også næstformand i HSU og således med til at aftale eventuelt fortrolige punkter med formanden. Den særlige procedure kom i stand netop for at dæmme op for, at ledelsen gjorde alt for mange punkter fortrolige, forklarer han.

”Jeg startede hele debatten i HSU, eftersom jeg syntes det var gået af sporet – alt for meget havde ’fortroligt’-stempel, helt uden grund. Helt overordnet bør fortrolighed undgås. Er det nødvendigt med fortrolighed, skal være en begrundelse, der skal være specificeret en tidsperiode. hvor fortroligheden gælder, og det skal præciseres hvem fortroligheden omfatter”.

Han forklarer, at den aftalebaserede procedure har fungeret på den måde, at han som næstformand har modtaget formandens ønsker om fortrolighed. Det har han vendt med de øvrige medarbejderrepræsentanter og fået godkendelse.

Men efter styrelsens svar er det oplagt at diskutere spørgsmålet om fortrolighed igen, mener han.

”Jeg tænker, at det er betimeligt, at HSU har diskussion af forretningsordenen på dagsordenen på et snarligt møde”.

Tidligere kritik af lukkethed på AAU

Diskussionen af udflytningen i 2021 er langt fra eneste gang, der har været utilfredshed med fortrolighedskrav og lukkethed på AAU. I forbindelse med en stor sparerunde i 2019 kritiserede medarbejderrepræsentanterne ledelsen for ikke at have inddraget dem ordentligt i beslutningerne om at lukke syv uddannelser og nedlægge et institut. Og da planerne om sammenlægning af henholdsvis det humanistiske og det samfundsvidenskabelige fakultet skulle drøftes i 2021, fik HSU-medlemmerne 28 timer til at studere planen, som i realiteten var en ren orienteringssag.

Charlotte Fog-Nielsen, teamchef for Uddannelse og Forskning i DM, mener, at nogle ledelser ikke helt har forstået det ansvar for medarbejderinddragelse, som de har ifølge universitetsloven.

”På visse institutioner har man den fornemmelse, at nogle ledelser ikke tager samarbejdsudvalgene helt alvorligt nok. Og det er problematisk, for i universitetsloven er samarbejdsudvalgene afløsning for de tidligere kollegiale organer, hvor medbestemmelsesretten var sikret. Så det nytter ikke noget, når ledelserne tænker, at det er bestyrelsen, der er det besluttende organ, og så skal det bare lige vendes i samarbejdsudvalget. Vi så på andre universiteter under udflytningen, at det kan give rigtig god mening at inddrage medarbejderne for at finde de bedste løsninger”, siger hun.

Ledelsen på AAU har meddelt Forskerforum at man ikke ønsker at kommentere udtalelsen fra UFS, før man har diskuteret sagen med medarbejdersiden.