Dansk Magisterforening

Her er KU’s løsning på 20 års manglende medbestemmelse

© Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Lasse Højsgaard
Del artikel:

KU vil indføre “forskerkollegier” på alle institutter for at øge forskernes medinddragelse og medbestemmelse. “Det har vendt skuden”, siger professor på Antropologi, som har haft et forskerkollegie siden februar.

Der er demokratisk underskud i dansk forskning. Det har været påpeget mange gange, siden universitetsloven i 2003 afskaffede de kollektivt valgte ledere. Senest konstaterer en ny rapport fra DFiR, at mulighederne for medarbejderinddragelse og medbestemmelse ikke udnyttes tilstrækkeligt.

Men måske har KU den løsning, som forskerne har efterlyst i årevis. Her vil man senest ved årsskiftet indføre et nyt organ på alle institutter, der skal sikre, at de videnskabelige medarbejdere føler sig hørt og taget med på råd om alle vigtige beslutninger.

Navnet er “forskerkollegie” – på engelsk: Institute Faculty Board. Der er tale om et udvalg af VIP’er, som skal virke som sparringspartnere for institutlederen. Ifølge et notat fra KU’s rektorat skal forskerkollegiet sammen med institutlederen “identificere og formulere både udfordringer og løsninger” om instituttets strategiske mål- og handleplaner, for eksempel de overordnede økonomiske forhold. Forskerkollegiet skal også have en central rolle i ansættelsen af nye VIP’er – både strategisk og i de konkrete ansættelser.

“Det er en kæmpe ting”

Det er institutlederen, der skal sammensætte forskerkollegiet, bestemme antal, og om der for eksempel skal afholdes valg til pladserne. Det er dog en betingelse, at kollegiet skal være bredt funderet blandt instituttets fagligheder.
“Gennem medinddragelse og medbestemmelse vil medarbejderne motiveres til at deltage aktivt i udviklingen af instituttet”, står der i notatet.

Professor Pia Quist, medarbejderrepræsentant i KU’s bestyrelse, hvor ideen er født, er begejstret for tiltaget.

“Det er en kæmpe ting. Vi havde slet ikke turdet håbe, at vi ville komme så langt”, fortæller hun.

Hun afløste i 2021 Eske Willerslev, der sammen med Jesper Grodal blev valgt for listen “Inddrag forskerne”. Men arbejdet for mere medbestemmelse har haft bred opbakning hele vejen, siger hun.

“Jesper og jeg har siddet i en gruppe, der arbejdede med, hvordan vi kan sikre større medbestemmelse inden for universitetslovens rammer. Og det arbejde er løbende blevet taget op og støttet i bestyrelsen”.

KU’s plan for mere akademisk medbestemmelse

  • Ifølge et “hyrdebrev” udsendt af rektoratet på KU skal der ske tiltag for at skabe mere akademisk medbestemmelse på tre niveauer:
  • På universitetsniveau: Der nedsættes et udvalg af valgte faculty-VIP’er til at rådgive rektoratet i akademiske forhold.
  • På fakultetsniveau: Forpersonen for Akademisk Råd kan alene være en faculty-VIP.
  • På institutniveau: Det sikres, at alle institutter nedsætter et forsker­kollegie eller på anden vis opfylder formålet for forskerkollegiet.
  • Implementeringen af disse tiltag skal ske i løbet af 2023.

Tidligere forsøg gav fiasko

Initiativet med forskerkollegier ligner et tidligere forsøg på at sikre inddragelse og medbestemmelse på KU, nemlig institutrådene, der blev indført i 2012. De blev nedlagt igen seks år senere, da en evaluering viste, at de ikke rigtig skabte den værdi, man havde håbet.
Men Pia Quist mener ikke, at forskerkollegier er gammel vin på nye flasker.

“Det her forpligter institutlederne mere. Der er en vigtig formulering om, at forskerkollegiet skal inddrages i identificering af og løsninger omkring instituttets strategi. Det betyder, at VIP’erne skal inddrages fra begyndelsen. Og det vil være noget nyt mange steder, hvor der i dag er tale om reaktionsinddragelse, hvor man bliver præsenteret for noget, der allerede er formuleret”.

Formelt set bliver der ikke overdraget magt fra institutlederen til forskerkollegiet. I princippet ville en egenrådig institutleder derfor stadig kunne gå sine egne veje. Men Pia Quist tror på, at ledelserne vil følge implementeringen af den øgede medarbejderinddragelse helt til dørs.

“Det her kommer fra bestyrelsen, og rektoratet har hjertet med i det. Er der en institutleder, der ikke formår at rette ind efter det, så håber jeg, at man hos dekaner og rektorer vil sige: Den går ikke! Der skal være reel medindflydelse gennem forskerkollegiet”.

TR: Vi vil vælge lederne selv

Brian Arly Jacobsen, der er TR på KU og formand for DM Universiteter, melder om generelt positive reaktioner fra kollegerne. Selv kalder han initiativet “spændende”, selv om bemyndigelsen til forskerkollegiet ikke går helt så langt, som han kunne ønske.

“Vi mangler lidt endnu, før vi er der, hvor vi vælger vores egen leder. Og udpegelsen af ledere er et punkt, hvor vi synes, vi i højere grad skal høres og have indflydelse – i forhold til både institutledere, dekaner og rektorer. Det synes vi er et problem i dag, og det kommer nok ikke til at ændre sig foreløbig”, siger han.

Han anerkender dog også, at KU med indførelsen af forskerkollegier går så langt, som det er muligt under den nuværende universitetslov.

“Der står jo i universitetsloven, at rektorer ansætter dekanerne, og dekanerne ansætter institutlederne. I den forstand er det her jo et eksperiment for, hvor langt universitetslovens rammer rækker i forhold til at give medindflydelse til medarbejderne”.

Succes med forsøg på Antropologi

Men hvordan fungerer forskerkollegier så i realiteten? Det findes der faktisk allerede bud på. KU’s Institut for Antropologi har siden 1. februar haft et Department Faculty Board, som mere eller mindre er baseret på den model, der nu skal rulles ud på hele KU. Det består af fire VIP’er, en studieleder og en TR. En af disse er professor Henrik Vigh. Og han er ret begejstret for samarbejdet

“Det har fungeret i en håndfuld måneder og er et meget positivt initiativ, synes jeg. Det betyder, at beslutninger er funderet i instituttets forskningsgruppe, og det betyder, at de bliver drøftet bredt, før de bliver taget og implementeret. Det giver en helt anden form for demokratisk proces i forhold til det at drive et institut”, fortæller han.

Baggrunden for, at Antropologi er blevet en slags pilotprojekt for forskerkollegierne, er lidt speciel. Instituttet har i nogen tid været præget af problemer med arbejdsmiljøet og uro omkring institutlederrollen. Den tidligere leder Bjarke Oxlund sagde sin stilling op, og da man havde svært ved at finde en afløser, besluttede dekan Mikkel Vedby Rasmussen at indsætte sig selv som leder – en beslutning, han igen trak tilbage efter en del polemik. I stedet blev løsningen, at tidligere studieleder Ayo Wahlberg blev konstitueret som institutleder i en fælles ledelse med et Department Faculty Board.

“Jeg sad i Akademisk Råd, hvor vi fik et udkast til ledelseskollegier, som rektoratet gerne vil have, vi drøftede. Og da vi på Institut for Antropologi havde svært ved at finde en ny leder, så drøftede vi internt, om vi kunne tage den her idé fra rektoratet og lave en mere medarbejderrepræsenteret ledelsesproces. Og det blev så samtidig det setup, der skulle til, for at Ayo Wahlberg havde lyst til at være konstitueret leder”, fortæller Henrik Vigh.

Har endnu ikke været uenige

Udvalget inddrages bredt i beslutninger omkring instituttets drift og strategier, for eksempel ansættelser, prioritering af økonomien, deltagelse i seminarer og konferencer. Medlemmerne er ikke demokratisk valgt, men inddragelsen af de øvrige kolleger sker ifølge Henrik Vigh gennem institutmøder og klubmøder, og så ved at VIP-repræsentanterne er forskningsgruppeledere, der repræsenterer instituttets faggrupper.

Formelt set er det den konstituerede institutleder, der træffer beslutningen. Men reelt set bliver beslutningen taget kollektivt. Og der findes ingen forretningsorden, der siger, hvordan man afgør konflikter og uenigheder om beslutninger.

“Jeg kan faktisk ikke svare på, hvad der sker, hvis vi ikke er enige, for der er vi ikke nået til endnu. Man kan sige, at vi i virkeligheden er på et forsøgsstadie, i forhold til hvordan man kan gøre det her”.

Institut for Antropologi søger i øjeblikket efter en permanent leder. Men Henrik Vigh håber, at samarbejdet i Department Faculty Board vil fortsætte i sin nuværende form. For i hans øjne har det været med til at få instituttet ud af den dårlige situation, man ellers har befundet sig i.

“Det her har ligesom været med til at vende skuden i forhold til arbejdsmiljøet og også det forskningsmæssige og det at få talt undervisningstilbuddet igennem. Det er simpelthen, fordi folk føler sig bredere repræsenteret, og det har skabt en dynamisk samtale omkring både dagligdagen og strategien for instituttet. Det er i virkeligheden ikke så svært”.

}