Spring menu over
Dansk Magisterforening

Skriftlig protest mod digital inhumanisering

Bagsiden: Opgave skrevet i hånden

© Foto: Jes Lynning Harfeld

Bagsiden
Af Lasse Højsgaard
Del artikel:

Lektor Jes Lynning Harfeld modtog en skriftlig – håndskreven – eksamensopgave og prøvede forgæves at få den gjort gyldig i AAU’s eksamenssystem. Han hylder digital effektivitet, men spørger alligevel: Har vi mistet noget?

Det var næsten som et flashback til en anden tid, da lektor Jes Lynning Harfeld en dag modtog et frankeret brev. I konvolutten lå en besvarelse af en eksamensopgave på første semester af filosofistudiet på AAU, hvor Jes Lynning Harfeld underviser.

Men retrooplevelsen skulle blive endnu større: Eksamensopgaven var skrevet i hånden! Sirlig skråskrift af den slags, man engang brugte mange skoletimer på at finpudse.

“Hun er en ældre dame, og hun skriver som min mor. Det er super flot, og man kan se, at hun har gjort sig umage”, fortæller Jes Lynning Harfeld om afsenderen.

AAU har som alle andre et system, hvor eksamensbesvarelser skal uploades. Og Jes Lynning Harfeld vidste godt, at dette ikke var en reglementeret aflevering. På den anden side havde han lyst til at imødekomme en studerende, der på sin egen måde havde lagt et stort stykke arbejde i at løse en akademisk opgave.

“Jeg gik til studiesekretæren og spurgte: Hvad gør jeg ved det? Må jeg selv scanne og lægge det i systemet? Men det kunne ikke lade sig gøre. Reglerne er, at man selv skal uploade det, og det skal være et digitalt format, som man kan scanne for plagiat”.

Digitalt er smart, men vi mister også noget

Det var som forventet. Og også som den ældre studerende forventede. I følgebrevet havde hun nemlig skrevet, at hun godt vidste, det nok ikke kunne tælle som en aflevering, men at det var hendes egen lille protest mod et overdigitaliseret system.

“Hun skrev også, at hun mener, man særligt i filosofien bør kunne aflevere skriftligt – altså skrevet i hånden. Og jeg synes faktisk, at hun rammer ned i et eller andet sandt”, siger Jes Lynning Harfeld.

Han konstaterer først og fremmest, at formen – digital eller analog – er fuldstændig underordnet, i forhold til om den studerende intellektuelt har løst opgaven. Og måske kan man sågar argumentere for, at den adstadige skriveproces med pen og papir ligger nærmere filosofiens væsen end den hurtige omsætning på tastaturet.

“Alle kontekster har en betydning for tankeprocessen. Tænkning bliver påvirket af, om du går, står stille, sidder. Og det bliver selvfølgelig påvirker af, om du taster eller skriver i hånden”, siger han.

Jes Lynning Harfeld pointerer adskillige gange, at han ikke er maskinstormer. Han er stor tilhænger af eksamenssystemet og dets muligheder blandt andet for plagiattjek.

“Men jeg mener alligevel, at der måske er en form for lektie i det her. Vi omfavner alle de digitale tiltag, men vi skal huske, hvad vi mister – dem, der ikke er gode til det, som måske ville have været gode, hvis det havde været en anden form”.

Den studerendes opgave kommer ikke til at tælle som eksamensaflevering. Men hun kommer til at få feedback fra Jes Lynning Harfeld. Håndskrevet og sendt med brev.