Universiteter sænker temperaturen til 19 grader

De ansatte på landets universiteter må håbe på, at vi går en mild vinter i møde, eller alternativt tage en tyk sweater, uldsokker og fingerhandsker med i tasken, når de drager på arbejde.

Selvom Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke har ”instruksbeføjelse” over for selvejende institutioner som eksempelvis universiteter og professionshøjskoler, har universiteterne tænkt sig at følge anbefalingerne i regeringens energispareplan, lyder meldingen fra alle otte universiteter.

Det betyder bl.a. at opvarmningen af bygninger skal reduceres til 19 grader og fyringssæsonen afkortes ved først at tænde for varmen, når temperaturen ikke kan holdes på 19 grader uden opvarmning.

Desuden skal der i alle bygninger slukkes for unødvendig belysning samt unødvendig udendørsbelysning af facader, parkarealer mv.

”I forhold til energikrisen og ministeriets udmelding, har vi på CBS valgt at følge anbefalingerne som var de en instruks. Det er kun rimeligt, at vi alle bidrager til dette”, skriver Annika Dilling, konstitueret universitetsdirektør på CBS.

Claus Nielsen, DTU-direktør, oplyser, at anbefalingerne er ”helt i tråd med, hvad DTU gør og vil gøre.”

Fra SDU lyder det fra universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind, at de ikke har truffet endelig beslutning om implementeringen, men det står klart, at de på SDU vil sænke temperaturen og spare på energien, hvor det ikke har negative konsekvenser for menneskers og dyrs liv og sikkerhed.

På RUC har de planer om at reducere rumtemperaturerne sammen med en række andre energibesparelser, men tiltagene skal først behandles i de relevante medarbejderfora, hvorefter implementering igangsættes, skriver Peter Lauritzen, universitetsdirektør på RUC.

Også på AAU vil de følge anbefalingerne og desuden supplere med egne initiativer, men det skal først drøftes i direktionen og med HSU.

”Vi har et mål om at nå en samlet reduktion på ca. 20 procent af det samlede energiforbrug sammenlignet med niveauet før corona-perioden i takt med at initiativerne indfases”, skriver universitetsdirektør Søren Lind Christiansen.

Ekstraregning på 70-80 mio. kr.

Viljen til at spare på energien handler ikke udelukkende om at vise samfundssind. Det er også en økonomisk nødvendighed, da store ekstraregninger truer flere af universiteternes økonomi.

Tilbage i august meldte AU ud, at de forventer en ekstraregning på 70-80 millioner kroner i år på grund af stigende elpriser, men siden da er elpriserne steget yderligere. Det forlyder ikke hvor meget større varmeregningen forventes at blive.

Situationen har ifølge universitetsdirektør Arnold Boon fået universitetet til at gå på jagt efter sparetiltag, der kan nedbringe regningen med 10-15 millioner kroner.

Cirka 70 procent af elforbruget relaterer sig til forskning til ex. ventilation i laboratorierne og supercomputere, mens de sidste 30 procent bruges til almindelig drift som lys, opvaskemaskiner, almindelige computere og lignende. Blandt tiltagene man overvejer, er at slukke ventilationen i laboratorierne uden for almindelig arbejdstid fra 06 om morgenen til 18 om aftenen og sikre at temperaturen i frysere ikke er sat lavere end nødvendigt.

”Vi er bekymrede for, at energipriser også vil være høje i 2023, og derfor er vi allerede nu nødt til at iværksætte kompenserende besparelser for at være forberedt på situationen i 2023”, skriver Arnold Boon.

Fastpris på el redder KU i år

På KU fortæller Uffe Gebauer Thomsen, vicedirektør for Campus Service, at de i 2021 havde samlede forsyningsomkostninger til elektricitet, vand, varme, køl og gasser på ca. 190 mio. kr. Heraf udgjorde elektricitet alene ca. 110 mio. kr., og det samme gør sig gældende i år, fordi KU har et fastpris aftale, som dog udløber årsskiftet.  

”Grundet KU´s fastpris på el er prognosen for 2022, at vi kan holde meromkostningerne på forsyningsområdet samlet på mellem 10 og 20 procent i år. I 2023, hvor KU overgår bl.a. overgår til variabel el-pris, samtidigt med at også omkostningerne til varme, køl og gasser vi stige, afsætter vi ca. 130 mio. kr. ekstra, og 100 mio. kr. i de efterfølgende budgetår”, skriver Uffe Gebauer Thomsen.

Han tilføjer, at KU gennem mange år har reduceret sit energiforbrug markant, og det vil de fortsætte med bl.a. ved at følge ministerens anbefaling om at sætte varmen til 19 grader.

Hvad hvis du fryser?

Hvis du er den kuldskære type, der synes, at 19 grader lige er i den lave ende, skal du nok ikke forvente, at din arbejdsgiver vil betale for din halsedisse, dunjakke og tophue. De er i hvert fald ikke forpligtet til det.

På Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor de svarer på spørgsmål om temperatursænkning på arbejdspladsen fremgår det godt nok, at arbejdsmiljølovgivningen fastsætter, at der i arbejdstiden skal være en passende temperatur for de beskæftigede i arbejdsrummet. Hvad der er passende temperatur, afhænger af, hvilke arbejdsmetoder der anvendes, og hvilke fysiske anstrengelser der er i forbindelse med arbejdet.

Ved stillesiddende og stillestående arbejde og arbejde med let legemlig anstrengelse bør temperaturen ikke komme under 18 °C og generelt bør den holdes på 20-22 °C.

”Ved stillesiddende arbejde vil 18-19 grader føles koldt for mange, og virksomheden vil derfor skulle se på, om det er muligt at indføre forebyggende foranstaltninger”, skriver Arbejdstilsynet.

Svaret på spørgsmålet, om man kan kræve, at arbejdsgiveren afholder udgifterne til ekstra trøjer, fingervanter mv. vil dog sikkert skuffe en del.

”Almindelig beklædning – altså påklædning, som normalvis findes i en almindelig garderobe – skal arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke forsyne de ansatte med og derfor heller ikke afholde udgifterne hertil”, lyder svaret.