Forskerforum nr. 1, 2022
Tema om forskere i medierne
Download magasinHøjere uddannelsestilskud til humaniora og samfundsvidenskab reddet – denne gang permanent
De humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser stod til at miste ca. 300 mio. kr. årligt i uddannelsestilskud, hvis politikerne ikke havde videreført takstforhøjelsen.
CBS vil fordoble andel af kvindelige professorer på ti år
En stribe danske universiteter har lanceret planer, der skal skabe mere ligestilling. Mest markante målsætning kommer fra CBS, der vil øge andelen af kvindelige professorer til 40 procent.
Nye tæsk til KU i huslejesagen
Der bliver ingen huslejereduktion til KU, selv om priserne ligger over markedsniveauet, har en voldgiftsret fastslået. DF vil have SEA-ordningen op til politisk diskussion.
AAU-ledelsen mørklagde udflytningsplan for medarbejderne
Modsat flere andre universiteter har ledelsen på Aalborg Universitet hemmeligholdt sin udflytningsplan for medarbejderne, indtil planen skulle afleveres til ministeriet. Det kom derfor som et chok, at samtlige humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser skal nedlægges på campus i København. Typisk for en lukket ledelse, der ikke tør høre medarbejdernes input, lyder kritikken. Prorektor svarer, at processen er kørt fortroligt for ikke at gøre medarbejderne urolige.
Underviser: Det giver ingen mening at lukke populære uddannelser med høj beskæftigelse
Stine Ejsing-Duun, der underviser på Aalborg Universitets campus i København, forstår ikke, hvorfor ledelsen vil lukke alle humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser i hovedstaden, da de er populære, og de nyuddannede kommer hurtigt i job.
Prorektor: Processen har været fortrolig af hensyn til organisationen
Anne Marie Kanstrup, prorektor på Aalborg Universitet, siger, at det har været vigtigt for ledelsen at køre processen om udflytningsplanen i fortrolighed for ikke at skabe usikkerhed.
Studerendes trivsel er blevet officielt mål for universiteter
Nye rammekontrakter for AU, CBS og DTU har alle tilføjet målsætninger om at øge trivslen blandt de studerende. Det kræver helhedstænkning, undervisningen skal også tænkes som socialt mødested, siger professor i didaktik.
Forskere blev mediekendisser ved et tilfælde
Flere forskere, der aldrig tidligere var blevet kontaktet af en journalist, er blandt mediernes foretrukne ekspertkilder i 2021, viser en top-50-opgørelse udarbejdet af Infomedia for Forskerforum og DM Akademikerbladet. Covid-19-virussen har vendt fuldstændig op og ned på mediebilledet.
4 ud af de 50 mest citerede forskere er kvinder
Mediernes brug af ekspertkilder er mildest talt kønsskæv, viser liste med de 50 mest benyttede ekspertkilder i 2021.
Medieforsker: Journalister bruger forskere som spåmænd og spåkoner
Der er meget at rose forskerne og medierne for i forbindelse med coronakrisen, men der er også eksempler på eksperter, der har ladet sig presse til at svare på spørgsmål, som de ikke havde den nødvendige faglige viden til at besvare, siger medieforsker.
Helt tæt på vreden
Betül Özkaya skal i sit ph.d.-projekt undersøge vredesnormer blandt unge. Først ville hun egentlig bare undervise, men så blev hun grebet af feltarbejdet. “Der er noget fedt ved, at der er et punkt, hvor man ikke kan læse sig til mere, men det handler om, hvordan man er i mødet med mennesker”.
Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat?
Det har vakt ramaskrig, at KU med penge fra producenten vil undersøge effekten af et homøopatisk behandlingsmiddel. Den akademiske harme er til at tage og føle på, men forsvarerne har et trumfargument: Kan man nogensinde spørge for meget?
Fra stunde null og frygten for atomragnarok til klimakrise og udflytningsvanvid
Akademikere på universitetet kan ikke nøjes med at være neutrale iagttagere af samfundslivet og den politiske udvikling. Igennem de seneste 100 år har de ofte luftet deres anfægtelser og ytret kritik. Men hvordan agere i den offentlige debat uden anerkendelsestab og med intakt selvrespekt?