342

En række elev- og studenterorganisationer og fagforeninger, herunder DM, vil have bæredygtighed skrevet ind i formålsparagraffen i universitetsloven.

Universiteterne skal oprette en uvildig instans til at behandle sexismeanklager i universitetsverdenen, lyder et af forslagene i forbindelse med den nye e-bog “Sexisme i dansk akademia”. Det vil sikre ofre og krænkere en fair behandling og gør det lettere for lederne at håndtere sagerne, lyder argumentet.

Ministeren siger nej til politisering og aktivisme i forskning. Men “når forskning har potentiale til at forandre ting i samfundet, bliver det altid politisk”, konstaterer professor Stiig Markager. Forskerforum har talt med tre forskere om at have holdninger med på arbejde.

Forskningshistoriker Kristian Hvidtfelt Nielsen har svært ved at forestille sig forskning uden en grad af aktivisme. Det har der været siden Platon, og det er der i dag.

Marie Hammer er en usædvanlig skikkelse i dansk forskningshistorie. Hjemmegående husmor med fire børn og samtidig ulønnet zoologisk forsker og opdagelsesrejsende, der udgav 40 afhandlinger og identificerede 1.000 nye arter af mosmiden. Nu er historien fortalt i romanform af forfatteren Eva Tind.

Aktindsigt viser, at Københavns Universitet er lønførende blandt lederne på landets otte universiteter. KU er også med i toppen blandt forskerne, men den højest lønnede forsker, der er betalt af A.P. Møller Fonden, er ansat på Copenhagen Business School.

En donation fra A.P. Møller Fonden sikrer portugisiske José Mata en årsløn på 1,61 mio. kr. på Copenhagen Business School. Dermed er han den højest lønnede forsker på de danske universiteter, selvom jobskiftet betød en lønnedgang.

Kun en ud af de 15 højest lønnede forskere ved de danske universiteter er en kvinde, og CBS og Aalborg Universitet har slet ikke en kvinde på deres interne løn-top-10. Køn- og arbejdslivsforsker siger, at der sker en systematisk strukturel og kulturel diskriminering af kvinderne på universiteterne.

Forskningsprojekt om slædehunde i Grønland har fokus på “en stærk visuel profil”.

René Bærentsen forsøger at aflure bakteriernes forsvarsmekanismer, så vi bedre ved, hvordan vi kan få skovlen under de mest sejlivede af dem.

Tal for amerikanske doktorgrader viser bekymrende tendenser.

Politikere og meningsdannere udpeger for tiden særlige samfundskritiske studier og teoridannelser som “antividenskabelige”. Postkoloniale studier, intersektionel feminisme, queer- og raceteorier hænges til tørre i mediemaskinen. De højtråbende døgnfluer vil forsvinde igen. Som forskere må vi værne om retten til kritisk grundvidenskabelig tænkning.

Hvad nytter det, at humanister gør sig nyttige i disse år? Besparelserne fortsætter, og fyringerne falder over landets universiteter. Gode humanister udtænker praksisforbedrende projekter, og de skriver flotte bøger om humanioras store påvirkning af samfundet. Nytten er bevist mange gange.