Spring menu over
Dansk Magisterforening

Natascha måler skolebørns bevægelser

Børn i skolegården

Ved hjælp af små accelerometre på skolebørn undersøger Natascha Holbæk Pedersen, om de får bevægelse nok i skoletiden. © Foto: SDU

Af Lasse Højsgaard
Del artikel:

Folkeskolereformens målsætninger om mere bevægelse i skolen bliver gennemgået med tættekam i Natascha Holbæk Pedersens ph.d.-projekt, der blandt andet har indebåret at sætte bevægelsesmålere på 2.672 skolebørn.

Mere bevægelse og fysisk aktivitet blandt skolebørn. Det var en af flere målsætninger i den reform af folkeskolen, der blev indført for seks år siden.
Reformen har løbende fået meget kritik, og i 2020 kunne forskningsinstituttet VIVE konstatere i en rapport, at det faglige niveau ikke er blevet løftet som følge af reformen, selv om timetallet er blevet sat op.

Og hvad så med den øgede bevægelse? Også her hører man jævnligt klager fra forældre, der ikke oplever, at den øgede motion er blevet implementeret. Men om børnene bevæger sig mere eller mindre, er der reelt ingen, der ved.

Men snart har Natascha Holbæk Pedersen svaret.

Hendes ph.d.-projekt er en del af projektet FASER (Fysisk Aktivitet i Skolen Efter Reformen) på Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, der har som formål at undersøge folkeskolereformens indflydelse på børns fysiske aktivitet og sundhed. Og det sker med stor grundighed – hver eneste skridt, som skolebørnene tager, bliver talt med.
Metoden er at bruge accelerometre – små apparater, der er i stand til at registrere bevægelse.

“Det er sådan et lille firkantet instrument på et par centimeter, som vi sætter fast med nogle elastikbælter – et om hoften, et om låret – og det har skolebørnene på i en uge”, fortæller Natascha Holbæk Pedersen.

Bevægelsesmåling på sekundet

Projektet tager udgangspunkt i nogle tidligere målinger, der blev foretaget af bevægelsesomfanget på en række udvalgte skoler før reformen. Og det gør, at hun vil kunne foretage en direkte sammenligning.

“Der findes undersøgelser, der viser, at fysisk inaktivitet generelt er blevet et kæmpe problem. Problemet er bare, at de målinger baserer sig på spørgeskemaer, hvor man spørger folk, hvor meget de har bevæget sig. Det giver et element af subjektivitet, der gør, at målingerne ikke er lige så valide. Men det, vi gør, er at foretage objektive målinger af fysisk aktivitet og sammenligne dem over tid, og det er faktisk noget unikt ved projektet”, siger hun.

Et unikt projekt – og særdeles arbejdskrævende. 2.672 børn sagde ja til at deltage, og hver og en skulle instrueres i, hvordan de tog deres accelerometer rigtigt på.

“Jeg har brugt rigtig meget tid på at samle data ind. Man skal aktivt ud og placere målerne, informere børnene grundigt, informere deres forældre. Så jeg og min ph.d.-kollega samt vores studentermedhjælpere brugte lidt over et år på dataindsamlingen”, fortæller Natascha Holbæk Pedersen.

Vis dit ph.d.-projekt

Hvem: Natascha Holbæk Pedersen, cand.scient. i idræt og sundhed.
Hvad: Effektevaluering af national skolebaseret indsats for fysisk aktivitet.
Hvor: SDU, Institut for Idræt og Biomekanik.
Hvorfor: Folkeskolereformen har en målsætning om, at undervisningstimerne skal indeholde 45 minutters daglig bevægelse. Projektet undersøger, om reformen reelt har ført til mere bevægelse blandt skolebørn, og om målsætningen er opnået.

Helstøbt forskningsproces

Da testpersonerne var børn, blev der lagt ekstra vægt på en god formidling af projektet, når de kom ud på skolerne.

“Forskning er jo kompliceret, og det har krævet en del at forklare dem, hvorfor vi bad dem gøre det her, og hvorfor det var vigtigt, at de gjorde, nøjagtig som vi bad om. Det skulle tages helt ned i børnehøjde. Så vi havde udarbejdet meget grundige testprotokoller, så vi var sikre på, at vi gav information på en spiselig måde”, siger hun.

Et år med at uddele og indsamle små digitale dimser med elastikbånd. Det lyder næsten som samlebåndsarbejde. Men Natascha Holbæk Pedersen er mindst lige så glad for den del af forskningsforløbet.

“Jeg ser det som en fordel ved ph.d.-studiet, at man får lov til at arbejde med alle faser af forskningen. Der har været en planlægningsfase, en fase med rekruttering af skoler og formidling af projektet og så indsamling af data. Og nu er jeg i den fase, hvor jeg skal oparbejde data, føre statistik og skrive artikler. Den alsidighed, der er over forløbet, synes jeg er rigtig spændende”.

Hun ville gerne kunne løfte sløret for svaret på det store spørgsmål om folkeskolereformens succes i forhold til fysisk aktivitet, men hun står først nu på tærsklen til at skulle sammenligne tallene med de ældre undersøgelser.

Halvdelen bevæger sig for lidt

Resultaterne af de nye målinger har dog allerede været delvist offentliggjort i en rapport, der udkom i efteråret 2020. Her kan man blandt andet læse, at kun godt halvdelen – 52 procent – af folkeskoleeleverne i løbet af skoledagens lektioner har det minimum af 45 minutters bevægelse, som var målsætningen i folkeskolereformen. Man kan også læse, at elever i løbet af en 45 minutter lang idrætslektion i gennemsnit bruger 15,9 minutter på bevægelse, heraf 8 minutter med moderat eller høj intensitet.

De overordnede gennemsnit dækker dog over ret store forskelle på klassetrinene, siger Natascha Holbæk Pedersen.

“Hvis du har en 5. klasse, så bevæger de sig væsentligt mere end udskolingsklasser, og i det hele taget er det klare mønster, at indskolingselever bevæger sig mest, og så falder det, jo ældre de bliver”.

De fleste – særligt forældre til skolebørn – har en holdning til folkeskolereformen. Og det at kunne bidrage med konkret viden til et aktuelt politisk indsatsområde giver en ekstra motivation til det store dataarbejde.

“For mig er det et meget relevant og aktuelt emne. Så det er vigtigt, det vi laver. Fysisk inaktivitet er en rigtig stor samfundsbyrde over hele verden. Derfor er det superrelevant at komme med forskning, der viser, om det faktisk hjælper, når man gør noget politisk for at øge børns fysiske aktivitet og bruger skolen til det. Hvis det rent faktisk har en effekt, vil det også være relevant viden for andre lande”.

To barsler under ph.d.-projekt

I disse coronatider oplever mange at blive forsinkede med forskningsprojekterne. Natascha Holbæk Pedersen kan også tale med om forsinkelse, men det er af mere lykkelige årsager. Hun er blevet mor ikke bare en, men to gange i løbet af ph.d.-ansættelsen. Hun står netop foran sin anden barselsorlov, og projektet kan således først blive færdiggjort om godt et års tid.

”Jeg har aldrig oplevet sure miner eller lignende på grund af mine barsler – kun opbakning. Men helt personligt gad jeg da godt, at der var gået lidt kortere tid, fra jeg indsamlede data, og til mine artikler kommer ud, så de var lidt mere relevante”, siger hun.

Barselsorlov nævnes ofte som en af de strukturelle faktorer, der skaber kønsskævhed på forskningsområdet. De ekstra måneder, kvinder bruger på barsel, kan være nok til at forsinke dem i karriereudviklingen og gøre dem mindre attraktive på forskerjobmarkedet.

Natascha Holbæk Pedersen har ikke ladet familieplanlægningen styre af hensyn til karrieren. Men hun har på sin vis været glad for at kunne tage sine barsler under relativt ordnede forhold på universitetet.

“Jeg tror da, sådan noget med barsel er tanker, alle kvinder gør sig. På universitetet er der så mange ansatte, og de er vant til at håndtere det – vi har stort set alle sammen børn i min afdeling. Men i mindre virksomheder kan det være sårbart at ansætte kvinder, der skal på barsel. Så fremadrettet er det måske meget godt, hvis man har fået de børn, man skal have”.

Et fravalg har hun dog måttet gøre – at flytte til udlandet i en periode for at få “miljøskifte”.

“Det er ikke et krav, men der ligger en klar opfordring til, at vi gør det. Jeg havde også en dialog om at skulle til Norge i 3-4 måneder, men jeg kunne simpelthen ikke passe det ind med to barsler og en kæreste, der lige er blevet færdig som læge og skal i gang med sit job”.
Som nævnt forventer hun at aflevere ph.d.-afhandlingen i efteråret 2022. Efter det vil hun gerne fortsætte i forskningen – men ikke for enhver pris.

“Jeg er rigtig glad for måden at arbejde på – den strukturerede tilgang, muligheden for fordybelse. Men der er også ting, der ikke virker så attraktivt. De første år er det tit midlertidige stillinger, og man skal være god til at hente penge hjem til sine projekter. Det er jo ikke givet, at jeg er god til det, men jeg håber det”, siger Natascha Holbæk Pedersen, der også sagtens kan se sig selv arbejde med folkesundhed i andre sammenhænge.