Natascha måler skolebørns bevægelser

Mere bevægelse og fysisk aktivitet blandt skolebørn. Det var en af flere målsætninger i den reform af folkeskolen, der blev indført for seks år siden.
Reformen har løbende fået meget kritik, og i 2020 kunne forskningsinstituttet VIVE konstatere i en rapport, at det faglige niveau ikke er blevet løftet som følge af reformen, selv om timetallet er blevet sat op.

Og hvad så med den øgede bevægelse? Også her hører man jævnligt klager fra forældre, der ikke oplever, at den øgede motion er blevet implementeret. Men om børnene bevæger sig mere eller mindre, er der reelt ingen, der ved.

Men snart har Natascha Holbæk Pedersen svaret.

Hendes ph.d.-projekt er en del af projektet FASER (Fysisk Aktivitet i Skolen Efter Reformen) på Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, der har som formål at undersøge folkeskolereformens indflydelse på børns fysiske aktivitet og sundhed. Og det sker med stor grundighed – hver eneste skridt, som skolebørnene tager, bliver talt med.
Metoden er at bruge accelerometre – små apparater, der er i stand til at registrere bevægelse.

“Det er sådan et lille firkantet instrument på et par centimeter, som vi sætter fast med nogle elastikbælter – et om hoften, et om låret – og det har skolebørnene på i en uge”, fortæller Natascha Holbæk Pedersen.

Bevægelsesmåling på sekundet

Projektet tager udgangspunkt i nogle tidligere målinger, der blev foretaget af bevægelsesomfanget på en række udvalgte skoler før reformen. Og det gør, at hun vil kunne foretage en direkte sammenligning.

“Der findes undersøgelser, der viser, at fysisk inaktivitet generelt er blevet et kæmpe problem. Problemet er bare, at de målinger baserer sig på spørgeskemaer, hvor man spørger folk, hvor meget de har bevæget sig. Det giver et element af subjektivitet, der gør, at målingerne ikke er lige så valide. Men det, vi gør, er at foretage objektive målinger af fysisk aktivitet og sammenligne dem over tid, og det er faktisk noget unikt ved projektet”, siger hun.

Et unikt projekt – og særdeles arbejdskrævende. 2.672 børn sagde ja til at deltage, og hver og en skulle instrueres i, hvordan de tog deres accelerometer rigtigt på.

“Jeg har brugt rigtig meget tid på at samle data ind. Man skal aktivt ud og placere målerne, informere børnene grundigt, informere deres forældre. Så jeg og min ph.d.-kollega samt vores studentermedhjælpere brugte lidt over et år på dataindsamlingen”, fortæller Natascha Holbæk Pedersen.

Helstøbt forskningsproces

Da testpersonerne var børn, blev der lagt ekstra vægt på en god formidling af projektet, når de kom ud på skolerne.

“Forskning er jo kompliceret, og det har krævet en del at forklare dem, hvorfor vi bad dem gøre det her, og hvorfor det var vigtigt, at de gjorde, nøjagtig som vi bad om. Det skulle tages helt ned i børnehøjde. Så vi havde udarbejdet meget grundige testprotokoller, så vi var sikre på, at vi gav information på en spiselig måde”, siger hun.

Et år med at uddele og indsamle små digitale dimser med elastikbånd. Det lyder næsten som samlebåndsarbejde. Men Natascha Holbæk Pedersen er mindst lige så glad for den del af forskningsforløbet.

“Jeg ser det som en fordel ved ph.d.-studiet, at man får lov til at arbejde med alle faser af forskningen. Der har været en planlægningsfase, en fase med rekruttering af skoler og formidling af projektet og så indsamling af data. Og nu er jeg i den fase, hvor jeg skal oparbejde data, føre statistik og skrive artikler. Den alsidighed, der er over forløbet, synes jeg er rigtig spændende”.

Hun ville gerne kunne løfte sløret for svaret på det store spørgsmål om folkeskolereformens succes i forhold til fysisk aktivitet, men hun står først nu på tærsklen til at skulle sammenligne tallene med de ældre undersøgelser.

Halvdelen bevæger sig for lidt

Resultaterne af de nye målinger har dog allerede været delvist offentliggjort i en rapport, der udkom i efteråret 2020. Her kan man blandt andet læse, at kun godt halvdelen – 52 procent – af folkeskoleeleverne i løbet af skoledagens lektioner har det minimum af 45 minutters bevægelse, som var målsætningen i folkeskolereformen. Man kan også læse, at elever i løbet af en 45 minutter lang idrætslektion i gennemsnit bruger 15,9 minutter på bevægelse, heraf 8 minutter med moderat eller høj intensitet.

De overordnede gennemsnit dækker dog over ret store forskelle på klassetrinene, siger Natascha Holbæk Pedersen.

“Hvis du har en 5. klasse, så bevæger de sig væsentligt mere end udskolingsklasser, og i det hele taget er det klare mønster, at indskolingselever bevæger sig mest, og så falder det, jo ældre de bliver”.

De fleste – særligt forældre til skolebørn – har en holdning til folkeskolereformen. Og det at kunne bidrage med konkret viden til et aktuelt politisk indsatsområde giver en ekstra motivation til det store dataarbejde.

“For mig er det et meget relevant og aktuelt emne. Så det er vigtigt, det vi laver. Fysisk inaktivitet er en rigtig stor samfundsbyrde over hele verden. Derfor er det superrelevant at komme med forskning, der viser, om det faktisk hjælper, når man gør noget politisk for at øge børns fysiske aktivitet og bruger skolen til det. Hvis det rent faktisk har en effekt, vil det også være relevant viden for andre lande”.