Rusritualer er vigtige for faglig identitet

For førsteårsstuderende handler studiestarten om meget mere end at forholde sig til nye kammerater, pensum og semesterplaner. Det er indgangen til en helt ny identitet som en del af et fagligt fællesskab – en indføring i en rolle som studerende, der indebærer forskellige forventninger og kodekser fra fag til fag.

Det møde med universitetet er temaet for Andrea Fransiska Møller Gregersens ph.d.-projekt. Hun har fulgt en række studerende på tre forskellige fag tæt for at undersøge, hvordan de oplever den første tid som universitetsstuderende.

Ét er at lære den faglige metode og studieteknikkerne. Noget andet er at tilegne sig kulturen på studiet – jargonen og den selvforståelse, der kan være på et fag.

Det gælder eksempelvis på filosofistudiet på KU – et af de tre KU-fag, hvor Andrea Møller Gregersen har undersøgt “studiemødet”.

På Filosofi er der, fortæller hun, en stærk, fagbaseret identitet og habitus, som nærmest kunne virke en smule skræmmende for nogle af de nye studerende. En kultur, hvor studerende ikke bare studerer filosofi, men også integrerer filosofien i den måde, man omgås hinanden på.

“De er meget faglige i deres måde at være sociale på. Man er ligesom filosofien. I fredagsbaren kan man sidde og diskutere, om man er til den ene eller den anden type filosofi. Og det kan godt være udfordrende for dem, der gerne lige vil se det lidt an og har brug for en blidere indføring i faget”, fortæller Andrea Fransiska Møller Gregersen.

Visdommens mørke kælder

Et af hendes fokuspunkter i projektet er de “ritualer”, som nye studerende oplever i forbindelse med deres studiestart. På alle tre fag er der nogle traditionelle happenings, som skal ryste de nye studerende sammen ved at give dem en fælles, morsom oplevelse, men som også er med til at formidle den faglige kultur og identitet.

På filosofistudiet er det “den mystiske kælder”, som danner rammen om ritualet. De studerende føres ned i kælderen og føres gennem snørklede veje til et rum oplyst af levende lys, der bæres af togaklædte tutorer. Akkompagneret af pompøs klassisk musik – “Also Sprach Zarathustra” – taler en ceremonimester højtideligt til de studerende og spørger afsluttende, om de vil hæve sig over pøblen og søge sandhed og visdom. For at besegle dette drikker de studerende en grøn eliksir, man har fået udleveret.

De to øvrige studier, Andrea Fransiska Møller Gregersen har kigget på, er film- og medievidenskab og biologi-bioteknologi (biotek). Biotekstudiet har også en fast tradition – faktisk gennem 30 år – som de nye studerende skal igennem. En slags “practical joke”, hvor de på førstedagen udsættes for en falsk forelæsning i matematik. Forelæsningen foregår i højt tempo og på et svært niveau, og underviseren indskyder flere gange, at alt dette er noget, de bør have lært i gymnasiet. Først efter 20 minutter afsløres det, at forelæsningen er en joke, der har til formål, at de studerende skal “konfronteres med deres egen frygt” i forhold til studiet.

Vigtigt introelement

Rusarrangementer har generelt været i et kritisk lys de senere år på grund af alkoholkultur og eksempler på ritualer og lege, der overskrider grænser og virker ekskluderende. Men ritualer som de nævnte spiller ikke desto mindre en vis rolle i forhold til den kulturelle integration af nye studerende, konstaterer Andrea Fransiska Møller Gregersen.

“Det er noget, der binder dem sammen, også på tværs af årgangene – det skaber et fællesskab og en identitetsfølelse. I forhold til kulturen og de studerendes forventninger til studiet kan man se, at der allerede i de her ritualer slås nogle ting an”, fortæller hun.

For nogle kan det være en lidt voldsom og ekskluderende oplevelse, men de fleste studerende, Andrea Fransiska Møller Gregersen har interviewet, ser tilbage på ritualerne som en positiv oplevelse. For eksempel blev det nævnt, at den falske forelæsning på biotekstudiet havde været med til at tage lidt af luften ud af de fordomme, man havde om et opstyltet akademisk miljø.

Hun mener derfor, at man ville fjerne vigtige elementer fra de studerendes introduktion til universitetet, hvis man omlagde rusforløbet til et mindre kreativt og mere informationstungt forløb, som det kendes fra udenlandske universiteter.

“Der ville klart mangle noget, også i forhold til at blive en del af fællesskabet og kende nogle på de ældre årgange. Det har en funktion i forhold til at sige: Der sker noget særligt, velkommen, nu har du det her tilfælles med andre. Og det er en måde, de ældre studerende kommunikerer noget om at være på dette studie på, så det er en overlevering, der sker”.

Studerende prøver sig frem

Ser man på studiemødet i et lidt større perspektiv end de indledende introduktionsforløb, er en af de helt generelle udfordringer for førsteårsstuderende, at de skal lære at studere. For det er noget, de færreste har prøvet før.

“Grundlæggende er der en udfordring i, at de har mindre undervisning. Fra en fuld uge til mere frihed og selvstændighed i forhold til at administrere tid. Det med at finde ud af at prioritere ting, hvad er vigtigt, hvad er det for en tekst? Der ligger et stort arbejde i at afkode det”, fortæller Andrea Fransiska Møller Gregersen.

Og det er en læring, som de nye studerende et langt stykke hen ad vejen må tilegne sig på egen hånd.

“Når jeg spørger: Hvordan tror du, man lærer at studere? så siger mange: Man prøver sig frem. Her kunne underviserne godt i højere grad hjælpe de studerende mere med at forklare, for eksempel når de skal læse en tekst, hvilken type tekst det er, hvad man skal kigge efter i teksten, og generelt hjælpe de studerende til at forstå, hvilke fag de er i gang med at lære. Når man selv har været inden for et område i mange år, kan man måske godt blive lidt fagblind”.

Videodagbøger som empiri

Andrea Fransiska Møller Gregersen har fulgt og undersøgt studiemødet på de tre fag ved hjælp af forskellige metoder. En af de mere utraditionelle er, at hun har fået førsteårsstuderende til at lave videodagbøger om deres studiestart, simpelthen ved at optage små videomemos på telefon eller computer.

“Det har fungeret rigtig fint. Hvis man sammenligner med et interview, så er det i højere grad den studerende selv, der bestemmer, hvad det skal handle om. Det er tit nogle kortere nedslag, men det giver ligesom nogle billeder, hvor man kan se en udvikling, og det visuelle er også med til at give et ekstra lag viden, man kan bruge”.

Interessen for studiemødet stammer fra hendes speciale på pædagogikstudiet, hvor hun sammenlignede førsteårsstuderende i sociologi på KU og Université de Bordeaux i Frankrig. En af de forskelle, som har en betydning, er, at offentlige franske universiteter ikke har en kvalificeringsproces, hvor karaktersnittet afgør, om man kan optages.

“I Danmark forsøger man at hjælpe de studerende, så de ikke falder fra. Men i Frankrig er det meningen, at der skal ske en selektion på selve studiet. Alle kan komme ind, men de skal så efterfølgende vise, at de er dygtige nok”.

Efterfølgende blev hun forskningsassistent på Institut for Naturfagenes Didaktik, hvor hun altså nu er ph.d.-studerende.