338
November
Download magasinVæk med sexisme på universiteterne
Underskriftsindsamlingen om sexisme på universiteterne føjer vigtig viden til den aktuelle diskussion om sexisme.
Kendt folketingspolitiker stempler ph.d.-projekt om tykfobi som pseudovidenskab
Henrik Dahl, forskningsordfører for Liberal Alliance, kritiserer i hårde vendinger, at fedmeaktivisten Dina Amlund er blevet optaget som ph.d.-studerende på Teologi på Københavns Universitet. Men kritikken er usaglig og bygger på uvidenhed om teologisk forskning, lyder det fra ph.d.-vejleder og forsker.
Topforsker scorede milliongevinst – kolleger snydt for fair andel
Det var “ulovlig forskelsbehandling”, at en enkelt forsker kunne score millioner på patenter, mens hans medopfindere fik helt ned til 65.000 kroner, fastslår Kammeradvokaten i en rapport. Forskeren kan tilmed tjene op til 215,7 millioner kroner de kommende år.
“Jeg forsker i Kina om Kina, så jeg kan ikke bare skifte spor”
Federico Jensen vil i sit ph.d.-projekt undersøge Kinas stigende indflydelse på shippingindustrien og internationale transportnetværk, men det er nærmest umuligt, når grænserne er lukket.
Unikt fuglemigrationsprojekt vingeskudt af corona
Bela Arora studerer fugles migrationsmønstre og havde som den første og eneste i Indien fået lov til at udstyre en særlig art af løvsangere, der kun yngler i Himalaya, med GPS-sendere, men så kom coronaen og spolerede ph.d.-projektet.
Universiteterne hænger på kæmperegning, hvis forsinket it-projekt kører af sporet
It-projektet Kopernikus beskrives som et programfællesskab mellem universiteterne og Uddannelses- og Forskningsministeriet, men når det kommer til økonomien, holder fællesskabet op. Selvom ministeriet står for udviklingen og også skal bruge data fra det studieadministrative system, betaler universiteterne hele gildet og bærer tabet alene, hvis omkostningerne løber løbsk, som det ofte er sket før med store it-projekter i det offentlige.
Ansatte: Universiteterne er det optimale arnested for sexisme
Tre kvindelige ansatte, der kender forskningsmiljøet og som arbejder med ligestillingsproblematikker, siger, at sexismen stortrives på universiteterne og at seksuelle krænkelser ofte sker uden, at nogen så meget som løfter et øjenbryn.
Utilfreds minister: Universiteterne er for langsomme til at skabe ligestilling
På trods af mange års fokus på ligestilling på universiteterne er der stadig stor forskel på andelen af mandlige og kvindelige forskere, viser nye tal. Minister er stærkt bekymret.
Rektorformand har ingen “kønsturbo” til ministeren
Formanden for Danske Universiteter, Anders Bjarklev, forventer en fortsat stigende andel af kvindelige forskere, men han siger, at ikke meget tyder på, at de kommer i morgen.
Udenlandske kvinder redder balancen
Institut for Datalogi på ITU er lykkedes med at rekruttere flere kvindelige forskere ved hjælp af udenlandsk rekruttering og et bredere syn på kvalifikationer end blot publiceringer.
Institut “prikker” sig til flere kvinder
SDU Statskundskab har næsten nået målsætningen om kønsbalance. Et vigtigt middel har været brugen af udvalg, der opfordrer kvalificerede kandidater til at søge stillingerne.
Tungeslasker i flotte farver
Kan du gætte, hvad det er? Så lad os hjælpe lidt på vej: Et sæt bisser, der ville overflødiggøre hele tandlægestanden, hvis de befandt sig i menneskets mund.
Rusritualer er vigtige for faglig identitet
Det kan virke fjollet og sågar ekskluderende for nogle, men indvielsesritualer spiller en rolle for overlevering af en fagkulturel identitet, siger ph.d.-studerende, der har undersøgt førsteårsstuderendes møde med universitetet.
Tegnelæreren
Det er ikke nok at være en god underviser, man må også engagere sig personligt i de studerendes trivsel og udvikling, siger Luise Theil Kuhn.
It-fødselshjælper
Gør det konkret, og gør det nærværende, siger Claus Brabrand, der blandt andet har været med til at trække mange flere kvinder ind på IT-Universitetet.
Hvordan kritikken af formtvang blev transformeret til formattvang
Forskningsartikler, undervisningsformer og specialer underkastes et stramt formatkrav i samtiden. En dyb undren breder sig i mit sind, og to spørgsmål trænger sig på: Hvilke former for tvang styrer og indebærer formatkravet? Og kan det erkendes og betvivles – måske ligefrem bekæmpes?
Drop prøveforelæsninger
Prøveforelæsninger er et dårligt værktøj til at vurdere, om forskere er gode undervisere, men heldigvis er der langt bedre alternativer.