Det mener SF - Socialistisk Folkeparti om forskning og uddannelse

Tema 1: Fri forskning og politisk styring

Kerneproblem: Hvor går grænsen mellem politiske prioriteringer og forskningsfrihed?

Hvordan vil I sikre den frie, forskerinitierede forskning i en tid med øget politisk og strategisk styring?

Svar fra Sofie Lippert 

“Det er en mærkesag for SF at værne om forskningsfriheden. Det er sådan, vi sikrer pålidelig, uafhængig viden, samfundets udvikling i form af videnskabelige gennembrud og at den demokratiske dialog fortsat baserer sig på fakta. Det har altid været vigtigt, men er særligt vigtigt nu, hvor flere og flere forskere melder om en forskningsfrihed under pres, og hvor misinformation deles vidt og bredt.
Derfor har vi brug for en reel ny forskningsstrategi. Det er godt, at vi fik flerårige bevillinger på sidste års forskningsreserve, men der mangler stadig en egentlig strategi. Langsigtede, brede bevillinger mindsker den politiske indblanding i, hvad der forskes i, hvilket er vigtigt.
Vi skal samtidig sikre, at der reelt afsættes nok midler til forskning. Den ene procent af BNP skal således ikke være et loft, men en bund.
Vi har desuden fra start støttet kampagnen ’Sæt forskningen fri’ og forslaget om en kommission, der skal undersøge vilkårene for forskningsfrihed i Danmark og se på behovet for en revision af universitetsloven. Det er der så sandelig behov for, når mere end 500 forskere og ph.d.-studerende har skrevet under på, at forskningsfriheden i Danmark er under pres.”

Mener I, at andelen af frie midler (basismidler og frie forskningsfonde) bør øges, mindskes eller fastholdes – og hvorfor?

Svar 

“I SF ser vi gerne, at andelen af frie midler øges. Det var et vigtigt fremskridt, at vi med årets forskningsreserve sikrede et markant løft til den frie forskning, og at aftalen var flerårig. Her var det en prioritet for SF, at også de frie midler til professionshøjskolerne og erhvervsakademierne skulle gøres flerårige, som det var tilfældet med universiteternes.
Aftalen er helt sikkert med til at sikre stabilitet og bedre rammer for den frie forskning, men vi så meget gerne, at vi havde forhandlet en egentlig forskningsstrategi, der strækker sig over længere tid end bare fire år og sikrer et permanent løft af både basismidler og fondenes frie midler.”

Har I klare grænser for, hvad politikere ikke bør blande sig i, når det gælder forskningens indhold og konklusioner?

Svar

“Vi bør holde os til så brede bevillinger som muligt og kun i meget sjældne tilfælde bestille konkrete forskningsprojekter. Det kan dog give mening at bestille udredninger, som vi har gjort med spiralsagen og magtudredningen.
Vi må selvfølgelig ikke blande os i forskningsdesign og konklusioner i specifikke projekter.”

Tema 2: Finansiering af forskning og forskeres vilkår

Kerneproblem: Er finansieringen tilstrækkelig og indrettet på en måde, der understøtter både kvalitet og bæredygtige arbejdsvilkår?

Vil I øge de offentlige investeringer i forskning som andel af BNP – og i givet fald til hvilket niveau?

Svar

“Som nævnt ovenfor ser vi i SF ikke den ene procent som et loft, men som et absolut minimum. Derfor er første skridt at gøre op med Finansministeriets idé om, at bevillingerne til forskning ikke må overstige 1 procent af BNP.
Det er samtidig vigtigt at kigge på, hvordan målsætningen gøres op. Vi synes ikke, at EU‑midler skal modregnes, og forskningsreserven må ikke blive mindre af, at man afsætter midler på andre ressortområder. Når det står klart, hvordan målsætningen helt konkret gøres op, er vi klar til at øge de offentlige investeringer i forskning.”

Skal en større del af forskningsreserven fordeles som basismidler til universiteterne?

Svar

“Ja. Langt større. Forskningsreserven er mere end ti gange så stor som da man begyndte at fordele reserven. Det skubber til balancerne mellem fonde og universiteter og er ikke meningsfuldt, at så stor en del af forskningsmidlerne skal have politisk øremærkning.”

Hvordan vil I sikre mere stabile forskningsmiljøer og bedre arbejdsvilkår for forskere i et system præget af midlertidige bevillinger og ansættelser?

Svar

“Der skal nedsættes en kommission, der skal undersøge vilkårene for forskningsfrihed i Danmark og se på behovet for en revision af universitetsloven.”

Tema 3: Universiteter, styring og ledelse

Hvordan vil I styrke medarbejdernes og de studerendes indflydelse på strategiske beslutninger på universiteterne?

Svar

“DFiR har peget på behovet for en revision af universitetsloven, og det bakker vi op om.”

Mener I, at universiteterne i dag har tilstrækkelig institutionel autonomi i forhold til staten?

Dette spørgsmål er ikke besvaret i de skriftlige svar.

Hvordan vil I sikre en reel armslængde mellem ministerium, politiske prioriteringer og universitetsledelser?

Dette spørgsmål er ikke besvaret i de skriftlige svar.

Tema 4: Kandidatreform, dimensionering og mangel på akademisk arbejdskraft

Kerneproblem: Hvordan hænger uddannelsespolitik sammen med samfundets behov for højtuddannede?

Vil I fastholde, ændre eller rulle kandidatreformen helt eller delvist tilbage?

Svar

“SF har altid været imod forkortelserne af kandidatuddannelserne. Vi fik gudskelov procentdelen betydeligt ned, og der er også andre gode takter i aftalen, som nu skal have lov og tid til at virke. Reformen har dog fortsat alt for rigide målsætninger, som vi gerne ville løsne på, så universiteterne fik mere fleksibilitet i omlægningen.
Generelt har det videregående uddannelsessystem været igennem omkalfatrende reformer, hvilket har lagt stort pres på og skabt usikkerhed blandt både personale og studerende – både nuværende og fremtidige. Derfor er det vigtigt, at vi ikke piller ved flere uddannelser lige nu.
Og så er det selvfølgelig afgørende, at vi evaluerer ordentligt og løbende, så vi kan rette til, hvis det bliver nødvendigt. Det er blandt andet derfor, at vi i SF er så indædt imod at nedlægge Danmarks Evalueringsinstitut.”

Ser I en modsætning mellem dimensioneringen af videregående uddannelser og meldinger om mangel på akademisk arbejdskraft – og vil I i givet fald ændre på dimensioneringen?

Svar

“SF har fået andelen af kandidater, der skal forkortes, markant ned ved at være med i aftalen. Det betyder også, at vi i stedet dimensionerer en del. Og dimensionering giver bedre mening, fordi vi alt andet lige har brug for, at flere unge vælger for eksempel en professionsuddannelse på velfærdsområdet.
Dimensioneringen er dog ikke groet i vores baghave, og vi havde gerne set, at det var en markant lavere procentdel. Vi foreslog maks. fem procent, men aftalen er som altid et kompromis.”

Hvordan vil I sikre, at optag og uddannelsesudbud bygger på langsigtede samfundsbehov frem for kortsigtede arbejdsmarkedsprognoser?

Svar

“SF har længe kæmpet for at få nedsat et uafhængigt kompetencepanel med både arbejdsmarkedsforskere, økonomer og interessenter – både offentlige og private samt arbejdsgivere og arbejdstagere – der kan undersøge arbejdsmarkedet som en helhed, og som kan give input til og kvalificere arbejdet med at vurdere kompetencebehov på fremtidens arbejdsmarked.
Det fremgår også af universitetsaftalen.”

Hvad er den vigtigste konkrete ændring, I vil gennemføre på forsknings- og universitetsområdet i næste valgperiode – og hvorfor netop denne?

Svar

“På universitetsområdet er det allervigtigste for os at genindføre det ekstra SU‑år, så de studerende – altså fremtidens forskere – igen får tid til at studere og dygtiggøre sig uden at skulle gældsætte sig. De studerende skal kunne sænke skuldrene og tempoet og fordybe sig i studierne.
Derudover vil vi fortsat arbejde for en mere strategisk tilgang til forskning, med bedre balancer mellem basismidler og fonde.”