Det mener Radikale Venstre om forskning og uddannelse

Tema 1: Fri forskning og politisk styring

Kerneproblem: Hvor går grænsen mellem politiske prioriteringer og forskningsfrihed?

Hvordan vil I sikre den frie, forskerinitierede forskning i en tid med øget politisk og strategisk styring?

Svar fra Stinus Lindgreen

“Det vigtigste er at sikre den frie forskning og ordentlige vilkår for den frie forskning. Der er flere elementer i det, men helt overordnet handler det om finansieringen.
Noget af det helt centrale er, at Grundforskningsfonden skal fyldes op igen. Den skal genopfyldes her inden for kort tid, og den er helt afgørende, fordi grundforskningscentrene er dér, hvor den helt grundlæggende viden bliver skabt – viden, som vi også kommer til at bruge i generationer frem.”

“Derudover er vi nødt til at sikre flere midler til Danmarks Frie Forskningsfond, altså grundbevillingerne dér, så fonden kan fordele flere penge uden politisk indblanding.
Der har desværre været en tendens til, at man tematiserer flere og flere af de frie midler, og det er jeg principielt imod.”

“Hvis man endelig tematiserer, er det meget vigtigt, at de temaer, man lægger ned over forskningen, er så brede som overhovedet muligt. Ellers risikerer man at låse forskningen fast på bestemte spørgsmål eller bestemte svar.”

“Og så er der basismidlerne til universiteterne. Vi kan se, at forskningsreserven er vokset enormt, blandt andet fordi BNP er steget. Når vi i dag sidder og forhandler om 4–5 milliarder kroner, er det ikke fordi, det var det oprindelige formål.
Man kunne sagtens flytte betydelige beløb over i basismidler til universiteterne og stadig have penge tilbage at forhandle om i forskningsreserven. Det ville give langt mere fleksibilitet ude på universiteterne.”

Mener I, at andelen af frie midler bør øges, mindskes eller fastholdes – og hvorfor?

Svar 

“Den bør helt klart øges. Da forskningsreserven blev etableret, var det et par hundrede millioner kroner. I dag forhandler vi om milliarder. Det er en fuldstændig anden skala.”

“Derfor giver det rigtig god mening at løfte både grundbevillingerne til Danmarks Frie Forskningsfond, Innovationsfonden og universiteterne.”

“Hvis vi ved, at vi år efter år kommer til at sidde og forhandle om store milliardbeløb, kunne man sagtens øge alle tre med omkring en milliard og stadig have midler tilbage i forskningsreserven.”

“Det ville give mere stabilitet, mere forudsigelighed og – mener jeg – bedre forskning. Det er sundere for systemet end hele tiden at have politiske forhandlinger om meget store beløb.”

Har I klare grænser for, hvad politikere ikke bør blande sig i, når det gælder forskningens indhold og konklusioner?

Svar 

“Ja. Det er helt legitimt politisk at sige, at der er nogle brede temaer, man mener er vigtige at prioritere midler til – for eksempel den grønne omstilling.
Men man må aldrig begynde at styre, hvilke svar forskningen skal nå frem til.”

“Der er forskel på at sige, at vi skal forske i for eksempel nye batterityper, og så på at sige, at vi skal forske i bestemte løsninger inden for et meget snævert løsningsrum. Hvis man begynder på det sidste, er man i gang med at styre forskningen, og det må man ikke.”

“Når det gælder forskningsresultater og metoder, er det et fagligt spørgsmål. Politikere kan selvfølgelig diskutere resultaterne politisk, men vurderingen af, om forskningen er god, og om metoden er rigtig eller forkert, er forskernes opgave.”

“Vi har set nogle meget uheldige eksempler, hvor navngivne forskere eller hele forskningsfelter er blevet udskammet politisk. Det går langt ud over, hvad man kan tillade sig, og det sætter sig ikke bare hos den enkelte forsker, men i hele miljøet.
Så begynder folk at holde sig tilbage, og det er til skade for den frie debat og for det oplyste demokrati.”

Tema 2: Finansiering af forskning og forskeres vilkår

Kerneproblem: Er finansieringen tilstrækkelig og indrettet på en måde, der understøtter både kvalitet og bæredygtige arbejdsvilkår?

Vil I øge de offentlige investeringer i forskning som andel af BNP – og i givet fald til hvilket niveau?

Svar 

“Én procent af BNP er et absolut minimum. Det har vi sagt i mange år. Radikale Venstre vil på sigt op på 1,5 procent af BNP.
Jeg ved godt, at det ikke sker i morgen, men vi er nødt til at sætte et klart mål og skrue op år for år.”

“Vi lever ikke af naturressourcer i Danmark. Vi lever af gode idéer, forskning og innovation. Det er det, vores samfund skal leve af i fremtiden.”

“Samtidig kan vi se, at EU begynder at øge deres budgetter til forskning. Hvis vi skal kunne drage fordel af de midler, er vi nødt til relativt set at matche dem. Ellers risikerer vi at sakke bagud i forhold til lande omkring os.”

“Noget af det, jeg har peget på som en mulig vej til at nå det niveau, er at kigge på forsvarsbudgettet. Vi bruger i dag omkring 3,5 procent af BNP på forsvaret.

“Vi har foreslået, at man øremærker fem procent af forsvarsbudgettet til forsvarsrelateret forskning og missioner – oven i den ene procent, vi allerede bruger på forskning i dag.”

“Det gør to ting. For det første skaffer det midler til forskning uden at kannibalisere resten af forskningsområdet. For det andet er vi nødt til at forske i forsvar og sikkerhed, hvis vi skal stå bedre rustet i morgen, end vi gør i dag.”

“Vi investerer i materiel, der skal bruges næste år. Men vi er også nødt til at investere i den viden, der skal bruges om fem, ti eller tyve år.”

“Vi har efterspurgt en egentlig forsvarsindustriel strategi fra regeringen i rigtig lang tid. Den er blevet udskudt igen og igen, og det har vi savnet.”

“Meget af den forskning, der foregår inden for forsvaret, har anvendelser langt ud over det militære – det, man kalder dual use.
Det gælder for eksempel rum- og satellitteknologi, droneområdet og en lang række digitale teknologier.”

“Der har tidligere været en vis berøringsangst på de danske universiteter i forhold til forsvarsrelateret forskning, især sammenlignet med for eksempel Sverige.
Men det har flyttet sig. Jeg har talt med forskere, og en ret stor andel kan i dag godt forestille sig at arbejde inden for forsvarsrelaterede områder.”

Skal en større del af forskningsreserven fordeles som basismidler til universiteterne?

Svar 

“Ja, helt klart. Basismidlerne er helt afgørende. Noget af det, der ofte bliver overset, er, at det faktisk koster penge at modtage eksterne bevillinger.”

“Når man får flere midler fra fonde og programmer, følger der administration, medfinansiering og understøttelse med.
Hvis basismidlerne ikke vokser med, betyder det i praksis, at pengene skal findes et andet sted – og det ender ofte med at gå ud over medarbejdere og kerneopgaver.”

“Basismidler er også helt centrale, hvis man vil skabe stabile forskningsmiljøer og ordentlige arbejdsvilkår. Der er forskel på at være ansat på andres bevillinger og på at have en stabil basis at stå på.”

“I dag har vi et system, hvor der er relativt gode muligheder i starten af karrieren og igen, når man er meget veletableret.”

“Men der er et stort hul midt i fødekæden, hvor yngre forskere bliver klemt.”

Hvordan vil I sikre mere stabile forskningsmiljøer og bedre arbejdsvilkår for forskere?

Svar 

“Flere basismidler er en stor del af svaret, men det handler også om, hvilke typer bevillinger der stilles til rådighed.”

“Der er en skævhed i systemet, hvor man enten kan få bevillinger som ph.d. eller som meget etableret professor, mens yngre forskere midt i karrieren ofte bliver klemt.”

“Det betyder noget for den enkelte forskers karriere, for friheden og for, om man tør tage faglige risici.”

Tema 3: Universiteter, styring og ledelse

Kerneproblem: Hvem skal i praksis bestemme over universiteterne – og hvordan?

Hvordan vil I styrke medarbejdernes og de studerendes indflydelse på strategiske beslutninger?

Svar 

“Jeg mener, vi er gået for langt i styringen af universiteterne. Afstanden mellem medarbejdere og ledelse er blevet meget stor, og der er ikke længere den direkte kontakt, som der var tidligere.”

“Det betyder, at de beslutninger, der bliver truffet, ofte opleves som langt væk fra dem, der arbejder og studerer på universiteterne.
Det skaber mistillid og manglende ejerskab, og det er ikke sundt for institutioner, der i høj grad bygger på engagement og faglighed.”

“Bestyrelserne er i dag sammensat på en måde, hvor det næsten er en fordel ikke at kende forskningsverdenen. Det synes jeg er et problem.”

“Universiteter er ikke virksomheder som alle andre. Det er særlige institutioner, og hvis man ikke forstår forskningens vilkår og logik, risikerer man at træffe beslutninger, der ligger meget langt fra hverdagen på gulvet.”

“Jeg mener derfor, at man bør sætte sig ned og gennemgå universitetsloven grundigt. Ikke for at rulle alting tilbage til, hvordan det var engang, men for at se, om man er gået for langt på nogle områder.”

“Det er ikke et enten eller. Man kan godt have professionel ledelse og samtidig styrke medarbejdernes og de studerendes indflydelse.
Og her synes jeg, man bør se på erfaringer fra andre lande og lære af både deres gode og deres dårlige erfaringer.”

Mener I, at universiteterne i dag har tilstrækkelig institutionel autonomi i forhold til staten?

Svar 

“Nej, det mener jeg ikke. Vi har blandt andet foreslået, at Københavns Universitet bliver selvejende.”

“Når man sammenligner med for eksempel DTU, kan man se, at selvejende universiteter har en helt anden styring af økonomi og byggeri.”

“DTU laver lige så komplekse byggerier som Københavns Universitet, men de bliver færdige til tiden og inden for budget.”

“På KU ser vi gentagne problemer, og det handler ikke om, at byggerierne er sværere, men om den måde, de bliver styret på.”

“Derudover ser vi, hvordan statslige styringsmekanismer og huslejestigninger rammer medarbejderne direkte.”

“Universiteterne er i dag bundet af en række udefrakommende forhold, som de ikke har reel kontrol over, og det svækker deres autonomi i praksis.”

“Derfor synes jeg, det ville være klogt at se seriøst på selveje som model – ikke som et ideologisk spørgsmål, men som et spørgsmål om bedre styring og mere reel selvstændighed.”

Hvordan vil I sikre en reel armslængde mellem ministerium, politiske prioriteringer og universiteter?

Svar

“Det er helt afgørende, at forskningsresultater videreformidles objektivt og korrekt – også når de er politisk ubelejlige.”

“Hvis man manipulerer med tal, udelader resultater eller vinkler dem, så de passer bedre ind i en politisk dagsorden, underminerer det hele systemet.”

“Som politiker er jeg fuldstændig afhængig af, at når jeg stiller et spørgsmål til et ministerium, så får jeg et svar, der er fagligt retvisende.
Hvis ikke jeg kan stole på det, kan jeg jo ikke lave politik eller passe mit arbejde.”

“Det er selvfølgelig legitimt politisk at være uenig i en forsknings konklusion og vælge at gøre noget andet.
Men man kan ikke lyve om, hvad forskningen viser. Man kan ikke manipulere med grundlaget.”

“Noget af problemet hænger sammen med afhængighed og finansiering. Hvis forskere eller institutioner føler sig bundet, fordi de er bange for at miste bevillinger eller kontrakter, opstår der et pres, som ikke er sundt.”

“Derfor hænger armslængde også tæt sammen med basismidler og stabil finansiering.”

“Jeg har derfor foreslået, at vi styrker forskningsrådgivningen markant – både i regeringen og i Folketinget.”

“I EU Parlamentet har man et system, hvor de folkevalgte kan få uafhængig videnskabelig rådgivning til at vurdere lovforslag og det faglige grundlag bag dem.”

“Noget tilsvarende burde vi have i Folketinget.”

“Det handler både om at styrke kvaliteten af lovgivningen og om at skabe en bedre magtbalance mellem regeringen og Folketinget.”

“Man kan ikke forvente, at folkevalgte er eksperter på alle områder. Derfor er vi nødt til at have adgang til uafhængig faglig rådgivning.”

Tema 4: Kandidatreform, dimensionering og mangel på akademisk arbejdskraft

Kerneproblem: Hvordan hænger uddannelsespolitik sammen med samfundets behov for højtuddannede?

Vil I fastholde, ændre eller rulle kandidatreformen helt eller delvist tilbage?

Svar

“Jeg er en arge modstander af kandidatreformen. Jeg mener, det er den dummeste, dyreste og mest skadelige uddannelsesreform, der er vedtaget i årtier – og der er ellers vedtaget mange reformer på uddannelsesområdet.”

“Reformen strider imod al viden om, hvordan universiteter hænger sammen. Når man for eksempel forkorter kandidatuddannelser, har man ikke tænkt over, hvordan det hænger sammen med ph.d.-uddannelsen.”

“Man har heller ikke tænkt over det enorme arbejdspres, det lægger på medarbejderne, som pludselig skal håndtere flere forskellige typer uddannelser.”

“Vi stiller de danske studerende dårligere end studerende i andre lande.”

“Og vi står i den helt absurde situation, at vi for første gang har en generation, der bliver dårligere uddannet end den forrige. Det er aldrig sket før, og det kan vi simpelthen ikke være bekendt.”

“Hvis det stod til mig, var reformen aldrig blevet vedtaget.”

“Når det er sagt, er der allerede sket meget ude på institutionerne, og derfor giver det heller ikke mening bare at trykke på reset.”

“Men kravet om afkortede kandidatuddannelser skal rulles tilbage. Det skal ikke være et generelt krav.”

“Hvis der er enkelte uddannelser, som frivilligt vurderer, at en anden model giver mening for dem, er det fint. Men at gøre det til et generelt styringskrav giver vitterligt ingen mening.”

Ser I en modsætning mellem dimensioneringen af videregående uddannelser og mangel på akademisk arbejdskraft – og vil I i givet fald ændre på dimensioneringen?

Svar 

“Ja, der er en helt åbenlys modsætning.”

“Vi afviser i dag kvalificerede ansøgere på for eksempel ingeniør  og IT uddannelser, samtidig med at både erhvervsliv og samfund mangler præcis de kompetencer.”

“DTU er et godt eksempel. De må afvise ansøgere, som både gerne vil og sagtens kan gennemføre uddannelsen, fordi der er lagt et loft.”

“Der ligger en forestilling bag dimensioneringen om, at hvis unge ikke kan komme ind på én uddannelse, så vælger de bare noget andet.
Men sådan fungerer mennesker jo ikke. Man kan ikke tvinge folk til at få helt andre interesser.”

“Resultatet er, at vi både forstærker et kompetencemangelproblem og samtidig gør det sværere for unge at uddanne sig inden for de områder, hvor der faktisk er brug for dem.”

Hvordan vil I sikre, at optag og uddannelsesudbud bygger på langsigtede samfundsbehov frem for kortsigtede arbejdsmarkedsprognoser?

Svar 

“Dimensionering må ikke baseres for firkantet på, hvordan arbejdsmarkedet ser ud lige nu.
Det handler om, hvordan behovene ser ud om fem, ti eller tyve år.”

“Et af de største problemer er den sektordimensionering, vi har indført. Den har betydet, at vi uddanner færre højtuddannede på områder, hvor der allerede er mangel.”

“Vi ser det samme på andre områder. På lægeområdet har man for eksempel skruet så meget op, at vi risikerer at uddanne for mange læger – samtidig med at vi mangler speciallæger.”

“Det viser meget tydeligt, hvad der sker, når man styrer uddannelsessystemet uden at tænke hele kæden igennem.”

“Det er politiske valg, der har presset unge i bestemte retninger, og det er spild – både af ressourcer og af de unges tid.”

“Hvis vi ikke uddanner de højtuddannede, vi har brug for herhjemme, så får vi dem bare fra andre lande.”

“Jeg vil langt hellere uddanne dem i Danmark. Det er bedre for samfundet, for økonomien og for vores langsigtede vidensopbygning.”

Hvad er den vigtigste konkrete ændring, I vil gennemføre på forsknings- og universitetsområdet i næste valgperiode – og hvorfor netop denne?

Svar 

“Hvis jeg kun må nævne én ting, er det at hæve de offentlige investeringer i forskning til 1,5 procent af BNP.”
“Det er forudsætningen for at fremtidssikre vores samfund – for klimaet, for sikkerheden, for arbejdsmarkedet og for udviklingen af nye virksomheder.”