Milliardløft til fri forskning: Regeringen vil styrke basismidlerne

Regeringen lægger op til en flerårig aftale om forskning og innovation, der skal gælde fra 2026 til 2029. Med en samlet investering på 19 milliarder kroner vil man styrke strategiske områder som sikkerhed, grøn omstilling og sundhed – men også fri forskning får et markant løft.

I alt 3,8 milliarder kroner afsættes til frie forskningsmidler, hvoraf 2 milliarder går direkte til universiteterne som basismidler. Det skal give forskningsmiljøerne bedre mulighed for langsigtet planlægning og risikovillig forskning.

Det svarer til 500 millioner kroner ekstra i basismidler årligt til universiteterne i perioden, hvilket er præcist det samme beløb, der blev afsat ekstra i forbindelse med forhandlingerne om forskningsreserven for 2025.

"Det er meget positivt, at regeringen nu styrker universiteternes basismidler over en længere årrække. Det giver forskningsmiljøerne mulighed for at udvikle ny viden på tværs af mange forskellige områder – også dér, hvor der ikke nødvendigvis er adgang til store fondsmidler. Basismidlerne er fundamentet for, at vi som samfund kan håndtere både kendte og uforudsete udfordringer," siger Janne Gleerup, forperson i DM.

Flere partier, herunder Liberal Alliance, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, har op til de igangværende forhandlinger om næste års forskningsreserve meldt ud, at de vil give en større del af midlerne som basismidler til universiteterne frem for at styre dem gennem politiske puljer.

Et nybrud i forskningspolitikken

Udspillet kommer efter flere års kritik af, at forskningsmidlerne i stigende grad er blevet kanaliseret til politisk bestemte formål.

Universiteter og forskere har efterlyst flere frie midler og en styrket basisfinansiering, som kan sikre uafhængighed og kvalitet.

Regeringen begrunder løftet af basismidler med, at der over tid er sket en ubalance mellem universiteternes grundfinansiering og den eksterne projektfinansiering, som er steget markant.

For at sikre, at forskningsmiljøerne kan absorbere fondsmidler og samtidig bevare forskningsfriheden, vil regeringen styrke den langsigtede kapacitet og give universiteterne bedre mulighed for at tiltrække internationale topforskere, udvikle forskningsinfrastruktur og fremme risikovillig forskning.

Basismidlerne skal også sikre, at Danmark har en solid forskningsbase, der kan aktiveres i uforudsete kriser – som under Covid-19 – og bidrage til forskningsbaserede uddannelser i verdensklasse.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund understreger, at udspillet markerer et skifte:

"I dag præsenterer vi et nybrud i tilgangen til dansk forsknings- og innovationspolitik. Vi har behov for en tilgang, der afspejler den situation, Danmark og Europa befinder sig i. Skarpe hjerner skal have de bedste betingelser for at gøre os klogere på sikkerhed, kritiske teknologier, klima og miljø og sundhed. Samtidig skal vi bevare grundlaget for uforudsete videnskabelige gennembrud og støtte risikovillighed og vilde idéer i dansk topforskning – ligesom vi skal blive bedre til at omsætte forskning til innovation. Med det her udspil tager vi vigtige skridt mod at fremtidssikre dansk forskning og innovation på et helt afgørende tidspunkt," siger Christina Egelund i regeringens pressemeddelelse.

Strategiske satsninger og frie midler

Udspillet fordeler de strategiske investeringer på fem hovedområder: 6,9 milliarder kroner til kritiske teknologier og forsvarsforskning, 6 milliarder kroner til grøn omstilling, 3 milliarder kroner til sundhed og life science, 2 milliarder kroner til risikovillig topforskning og 1,8 milliarder kroner til innovation og iværksætteri.

"Jeg anerkender, at regeringen prioriterer forskning i kritiske teknologier, grøn omstilling og sundhedsforskning. Det er afgørende områder for samfundet. Men det er lige så vigtigt, at alle forskningsfelter får mulighed for at byde ind med nye idéer og løsninger. De samfunds- og humanvidenskabelige forskningsfelter er lige så afgørende som de tekniske og naturvidenskabelige – vi må ikke risikere, at vigtige gennembrud går tabt, fordi rammerne bliver for snævre," siger Janne Gleerup fra DM.

Samtidig etableres en flerårig finansieringsstreng for universiteters innovationsindsats, og professionshøjskoler og erhvervsakademier får 100 millioner kroner til praksisnær forskning.

Støtte til forskningsfriheden 

Regeringen fremhæver også i udspillet, at forskningsfrihed er en grundlæggende forudsætning for et oplyst demokrati og for forskningens troværdighed og kvalitet.

I en tid præget af misinformation og falske nyheder er det vigtigere end nogensinde, at forskere har frihed til at forfølge egne idéer og formidle deres resultater åbent.

Universiteterne skal være steder, hvor kontroversielle emner kan behandles frit. Regeringen vil derfor styrke forskningsfriheden og integriteten, blandt andet gennem et opdateret kodeks for forskningsintegritet og nye priser, der skal synliggøre forskningens betydning og Danmarks rolle i europæisk forskning.

Det roser Janne Gleerup:
"Det er helt centralt, at forskningsfriheden styrkes og respekteres. Frihed til at forfølge egne idéer og til at udfordre eksisterende viden er en forudsætning for forskningens kvalitet, legitimitet og samfundsmæssige gennemslagskraft. Derfor er det positivt, at regeringen lægger vægt på både institutionel og individuel forskningsfrihed samt på integritet og åbenhed i forskningen."