Kampagne har indsamlet 95 beretninger om frygt og repressalier i dansk forskning

På blot en måned har Forskerbevægelsens kampagne #SafeToSpeak indsamlet 95 personlige beretninger om repressalier og frygtkultur blandt forskere på danske universiteter. Ifølge initiativtager Maria Toft viser det et mønster, der ikke kan ignoreres.

”Jeg synes, det er voldsomt, at vi på så kort tid har fået næsten 100 vidnesbyrd. Det viser et problem, vi bliver nødt til at tage politisk alvorligt,” siger Maria Toft, bestyrelsesmedlem i Forskerbevægelsen og medinitiativtager til kampagnen.

Kampagnen bygger på indberetninger fra forskere, der via et online spørgeskema har delt deres oplevelser anonymt.

Indsamlingen sluttede den 10. oktober, hvorefter alle vidnesbyrd bliver behandlet grundigt for at sikre, at ingen bidragsydere eller involverede kan genkendes, og den lovede anonymitet overholdes. Den første analyse forventes offentliggjort omkring 21. oktober.

Kvalitativ kampagne – ikke en repræsentativ undersøgelse

Maria Toft understreger, at #SafeToSpeak ikke er en repræsentativ undersøgelse, men en kvalitativ kampagne, der samler personlige erfaringer og beretninger.

Kampagnen bygger videre på DFiR-undersøgelsen fra 2023, som viste, at halvdelen af danske forskere frygter for, er blevet truet med eller har oplevet repressalier fra deres ledelse, hvis de kritiserer ledelsen. En medlemsundersøgelse fra DM viste desuden, at 20 procent af forskerne undgår bestemte emner af frygt for chikane og trusler.

”Vi kalder det ikke en repræsentativ undersøgelse, da vidnesbyrdene ikke fortæller noget om udbredelsen af problemerne. Omfanget kender vi allerede fra de sidste års undersøgelser. Det er et kvalitativt projekt, hvor vi ønsker at give stemme til de tavse og sætte ansigt på problemet,” forklarer Maria Toft.

Alle vidnesbyrd anonymiseres og oversættes til både dansk og engelsk, så de kan indgå i en samlet indholdsanalyse.

Kampagnen har også et politisk sigte: Forskerbevægelsen har udarbejdet et forslag om at lave et program for akademisk frihed, der fx kan afprøve og udvikling løsninger såsom et uafhængigt kontrolorgan, der kan rådgive og støtte forskere, der oplever pres.

Mønstre i vidnesbyrdene: Dryp-effekten og tavshedskultur

De indsamlede vidnesbyrd peger på et mønster af små, men systematiske handlinger – den såkaldte ”dryp-effekt”. Det kan være udelukkelse fra møder, bagtalelse, trusler, manglende forfremmelse eller ekstra arbejdsbyrder. Over tid skaber disse handlinger en kultur af frygt og tavshed.

”Det er små, men systematiske handlinger, der tilsammen skaber en kultur af frygt blandt forskerne. Det kan være, at man bliver overset til en forfremmelse, får ekstra arbejdsbyrder, eller pludselig ikke bliver inviteret med til forskningsansøgninger,” forklarer Maria Toft.

Både yngre, midlertidigt ansatte og ældre medarbejdere rammes – men der er en tendens til, at det ofte er de ældre eller helt unge forskere, der tør at sige mere. Måske fordi, den ene gruppe er ved deres karrieres afslutning og den anden gruppe fortsat har en tro på, at de kan være med til at forandre forholdene. Der er imidlertid en stor midtergruppe, som virker utroligt bange for at udtale sig.

Strukturelle problemer og politiske perspektiver

Maria Toft peger på, at Danmark har en af de mest topdown-styrede universitetskulturer blandt sammenlignelige lande. Rektorer udpeges politisk, vælger selv dekaner, og dekaner vælger institutlederne. Især unge forskere står uden retssikkerhed, hvis de oplever repressalier.

Forskerbevægelsen har derfor indsendt forslaget om et fireårigt program for akademisk frihed, som lige pt. er støttet af hele oppositionen. Analysen af de indsamlede vidnesbyrd forventes offentliggjort efter efterårsferien.

”Som det er i dag, står man virkelig alene, hvis man oplever repressalier – der er ikke nogen at gå til. Det håber vi snart kan være fortid. Et oplyst demokrati kræver det.” siger Maria Toft.