Spring menu over
Dansk Magisterforening

Historisk aftale fordeler 19 milliarder – og styrker den frie forskning

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og forskningsordførerne præsenterer aftalen om forskningsreserven for 2026-29.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og forskningsordførerne præsenterede aftalen om forskningsreserven for 2026-29 foran Landstingssalen på Christiansborg.  Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af Claus Baggersgaard
Del artikel:

19 milliarder kroner fordeles i en flerårig aftale, der skal skabe stabilitet og styrke fri forskning. Ministeren kalder det et nybrud, og fagforening og universiteterne roser retningen.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale, der fordeler forskningsmidlerne fra 2026 til 2029. Med finansloven for 2026 prioriteres over 19 milliarder kroner til strategiske områder som kritiske teknologier, grøn omstilling og sundhed – samt et markant løft til fri forskning.

Læs aftaleteksten her 

”Jeg er utrolig glad og stolt over, at der nu står et bredt flertal bag en ny politisk retning for dansk forskning og innovation. Det betyder, at vi for alvor kan styrke områder, som er helt centrale for danskernes sikkerhed og sundhed, og vi kan skrue endnu mere op for den grønne omstilling og vores evne til at konkurrere i en global økonomi,” siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i en pressemeddelelse.

Ud over de langsigtede investeringer i strategiske områder som kritiske teknologier, grøn omstilling og sundhed styrkes den frie, risikovillige forskning markant. Aftalen afsætter i alt 2 milliarder kroner frem mod 2029 til frie forskningsmidler på universiteterne.

Midlerne gives som basismidler til forskning og indgår således i universiteternes generelle økonomi.

Det skal skabe robusthed og international gennemslagskraft – blandt andet ved at give plads til de vilde idéer og satsninger, der kan føre til uforudsete gennembrud og nye danske styrkepositioner.

Allerede i 2026 afsættes 500 millioner kroner, og indsatsen fortsætter med samme beløb årligt i perioden 2027-2029. Derudover styrkes Danmarks Frie Forskningsfond med 120 millioner kroner i 2026, så den samlede bevilling når op på 1,2 milliarder kroner.

Aftale vækker glæde

Janne Gleerup, forperson i fagforeningen DM, kalder dagens aftale "en så glædelig nyhed".

"I DM har vi længe kæmpet for, at universiteterne får flere midler til at satse på risikovillig forskning og vilde idéer, der kan skabe gennembrud og styrkepositioner i Danmark. Det er et nybrud, at forskningsinstitutionerne kommer til at kende deres finansieringsgrundlag de næste fire år. Det kan skabe mere stabilitet og muligheder for langsigtet planlægning, hvilket der er brug for i de faglige miljøer," siger hun.

Hun hæfter sig også ved, at aftalen har fokus på de udfordringer, vi ser med den akademiske frihed, og at der lægges op til at afholde et topmøde om emnet.

"Jeg ser frem til at bidrage til drøftelserne og til at finde fælles løsninger."

Universiteter: Aftale udtryk for tillid

Brian Bech Nielsen, formand for Danske Universiteter, kalder det "en særdeles god dag for dansk forskning".

”At så stort et flertal i Folketing er enige om at udmønte midlerne fra forskningsreserven over flere år på denne måde er en tillidserklæring til dansk forskning. Det er meget tilfredsstillende, at der er så bred opbakning til at sætte langt lys på forskningen," udtaler han i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Det er virkeligt noget, vi kan mærke på universiteterne, når Folketinget prioriterer basisfinansieringen højere. Det giver os muligheden for både at støtte den fri og nysgerrighedsdrevne forskning yderligere og at prioritere innovation af nye kloge løsninger, produkter, og teknologier."

Aalborg Universitets rektor, Per Michael Johansen, kalder det en vigtig dag for dansk forskning – og for fremtiden. Han udtaler:

"Jeg glæder mig over dagens aftaler om Forskning og Innovation, der formår at balancere hensynet til den langsigtede frie forskning med de strategiske satsninger, som er helt nødvendige i en verden præget af uro og hastig teknologisk udvikling.
Vi står midt i en tid, hvor teknologier forandrer sig over uger og måneder – men hvor fremskridtene hviler på forskning, der tager mange år. Det er en kompleks virkelighed, og netop derfor er det så vigtigt, at vi investerer klogt og langsigtet.
Forskning og innovation har aldrig været vigtigere, hvis vi skal løse Danmarks og Europas udfordringer vedrørende sikkerhed, grøn omstilling og sundhed. 
På Aalborg Universitet ser vi frem til at bidrage med forskning, uddannelse og innovation, så vi kan fremtidssikre Danmarks velfærd, sikkerhed og konkurrenceevne."

Også hos Lif, brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark, er der ros til aftalen.

”Det er positivt, at der nu skabes mere forudsigelighed og langsigtede rammer for dansk forskning. De flerårige investeringer – herunder de markante midler til sundhed og life science – er vigtige for Danmarks position som life science-land,” siger Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation i Lif.

Aftalepartier: Vigtigt med flerårig aftale

Venstres Heidi Bank understreger behovet for stabilitet: ”Forskning kræver langsigtede investeringer. Derfor har Venstre arbejdet for, at forskningsreserven i langt højere grad bliver flerårig. Med aftalen leverer vi på netop det,” siger hun.

Sofie Lippert (SF) fremhæver, at aftalen tager et skridt mod mere fri forskning: ”Langt om længe gør vi noget ved, at flere og flere forskningsmidler er politisk øremærkede. Med et markant løft af de frie midler tager vi et skridt i retning af mere fri forskning,” siger hun.

Mai Villadsen (EL) kalder aftalen ”en fantastisk god aftale”: ”Endelig får vi sikret, at forskningens finansiering bliver gennem flere år. Det vil skabe mere stabilitet og sammenhæng. Og samtidig får vi hævet forskningsmidlerne til universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. I en tid med mange voldsomme krige og uroligheder i verden har det været vigtigt for os i Enhedslisten at finde penge til freds- og konfliktforskning. Det sikrer vi nu. Og sidst men ikke mindst er det en sejr, at der efter flere års pres nu oprettes et center, der skal forske i kvindesygdomme og -sundhed,” siger hun.

Stinus Lindgreen (RV) fremhæver, at Radikale Venstre har kæmpet for flerårige aftaler: ”Vi er særligt glade for, at der endelig gøres op med de 1-årige aftaler, ligesom der endelig kommer et flerårigt og stort løft af basismidlerne. Begge dele har vi argumenteret for i årevis, og selv om vi gerne var gået længere endnu, vil vi gerne kvittere for, at en minister endelig tager skridt i den retning,” siger han.

Sådan fordeles forskningsreserven

Aftalerne indebærer, at der med finansloven for 2026 vil blive prioriteret over 19 mia. kr. til langsigtede, strategiske investeringer i forskning og innovation i 2026-2029.

Heraf 3,8 mia. kr. til frie forsknings- og innovationsmidler, herunder:

  • 2 mia. kr. til risikovillig topforskning.
  • - 1,8 mia. kr. til mere innovation og videnbaseret iværksætteri.

6,9 mia. kr. til sikkerhed, kritiske teknologier og forsvarsforskning.

6 mia. kr. til forskning i klima og miljø.

3 mia. kr. til forskning inden for sundhed og life science.

Derudover prioriteres der følgende i 2026:

  • 180 mio. kr. til at styrke den sociale sammenhængskraft
  • 109 mio. kr. til at styrke Danmarks internationale engagement og samarbejde på forsknings- og innovationsområdet.
  •  46 mio. kr. til at øge forskningens synlighed og tilliden til viden samt styrke forskningsfriheden.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet