Universiteter må håbe, studerende ikke møder op

Frafald er almindeligvis noget, universiteterne gerne vil undgå. Men sektordimensioneringen har skabt en anderledes situation. For i år er flere universiteter nødt til at håbe, at rigtig mange studerende aldrig møder op og begynder det studie, de er blevet optaget på.

Det skyldes, at flere universiteter har optaget et langt større antal, end den kvote, sektordimensioneringen giver dem. Eksempelvis har AU optaget 6273 på akademiske bacheloruddannelser. Men ifølge aftalen om sektordimensionering må tilgangen højst være 5203. Også KU, CBS og RUC har bacheloroptag, der ligger markant over dimensionerings-loftet.

Grunden er, at der hvert år er mange, der siger nej tak til deres tilbudte studieplads. Og belært af den erfaring er det blevet almindelig praksis, at universiteterne ’overbooker’ deres uddannelser.

”Vi har jo et generøst uddannelsessystem i Danmark, hvor det er muligt at få tilbudt en plads, som man så kan sige nej tak til. Og vi ved, at der er et godt stykke fra det antal, der får tilbuddet, og til dem, der reelt begynder. Vi kender de mønstre ret godt efterhånden, og hos os kan vi se, at der altid forsvinder omkring 1000 studerende,” fortæller Berit Eika, prorektor på AU.

Dyrt at ramme ved siden af

Øvelsen med at forudsige, hvor mange der reelt begynder på uddannelserne, er den samme hvert år. Men i år er der en ny faktor, der sætter ekstra pres på præcisionen. Det nye loft, som sektordimensioneringen har medført, gør nemlig, at universiteterne bliver straffet, hvis de uddanner flere, end de må. Sanktionen falder på den måde, at universitetet højst kan få STÅ-tilskud svarende til dimensioneringsloftet. Så hvis færre end 1000 siger nej tak til deres tilbudte plads på AU, risikerer universitetet at skulle uddanne dem, uden at få udgiften dækket af staten.

Omvendt har universiteterne også en naturlig økonomisk interesse i at fylde deres uddannelseshold op så meget, som muligt. Derfor vælger man at stole på erfaringerne og overbooke.

"Både vi, de studerende og samfundet har en interesse i, at der ikke går studiepladser ’til spilde’. Derfor er det en vigtig opgave at sikre det gode match mellem udbud og optagelse. Men jeg har netop spurgt vores folk, der sidder og beregner optag, og de siger, at vi nok skal ramme inden for dimensioneringsloftet,” siger Berit Eika.

Også på CBS har man valgt at skyde lidt over målet, da man tilbød studiepladser. Her lyder førsteoptaget på 2915, mens dimensionseringsloftet er 2556.
”Vores optag er baseret på erfaring. Vi ved, at der er en del ansøgere, der vælger at takke nej til pladsen eller som forlader uddannelsen tidligt. Så vi regner med en del frafald frem til 1. oktober, som er det tidspunkt, dimensioneringen gælder fra,” fortæller uddannelsesdekan på CBS Anna Thomasson.

Mystisk frafald

CBS har nogle af landets mest populære uddannelser og må afvise mere end hver anden førsteprioritetsansøger. Alligevel er det også et af de universiteter, der relativt set står med flest ikke-brugte pladser 1. oktober. Hvad det skyldes, har Anna Thomasson ikke noget eksakt svar på.

"Vi har nogle formodninger, men vi har ikke data på, hvorfor så mange takker nej. En del af det handler om udenlandske studerende, der f.eks. har tilbud fra andre udenlandske universiteter eller af en eller anden grund ikke har mulighed for at komme til Danmark, som de først havde planlagt. Og så er der naturligvis danske ansøgere, der har fået mulighed for at gøre noget andet, de hellere vil,” siger hun.

Forskellene i frafald frem til 1. oktober kan variere meget mellem universiteterne. I Danske Universiteter har man ikke lavet analyser af det frafald og de store forskelle. Men problemstillingen er blevet aktuelt med de nye dimensioneringslofter. Det bekræfter Hanne Leth Andersen, rektor på RUC og formand for Uddannelsespolitisk Udvalg i Danske Universiteter.

”Det er en udfordring for universiteterne at ramme tallet for det endelige optag. Vi har hver vores beregningsmodeller, og det er ikke nyt. Men det er klart, at udfordringen er blevet vigtigere, fordi vi nu har en dimensionering, og vi kan risikere at blive straffet økonomisk, hvis vi rammer forkert,” siger hun.