Sprogmassakre truer på AU

I en tid, hvor stort set alle er enige om vigtigheden af sprogkompetencer, står AU klar med endnu en pind til de akademiske sproguddannelsers ligkiste.

For at leve op til kandidatreformens krav om dimensionering foreslår ledelsen af Arts-fakultetet en række ændringer, herunder at nedlægge seks bacheloruddannelse i sprog- og områdestudier. I stedet for skal de faglige kompetencer bruges i en ny uddannelse – ”Globale Studier uden sprogkrav”.

Det er fagene Japanstudier, Kinastudier, Arabisk- og islamstudier, Ruslandstudier, Brasilianske studier og Indien- og Sydasienstudier, som Arts-ledelsen foreslår at lukke.

Forslaget er blevet modtaget med chok af de tilknyttede forskere.

”Det er respektløst at foreslå vores faglige discipliner fuldstændig udraderet på denne måde og helt uden konsultation med os forskere. Kinastudier for eksempel har en historie på over 50 år på AU,” siger Mette Thunø, lektor i kinastudier.

I den helhedsplan, AU Arts offentliggjorde 18. september, hedder det, at man ønsker at bevare størst mulig videnskabelig bredde. Tanken er, at faglighederne skal bevares, men indgå som basis for den nye, fælles uddannelse, som skal give de studerende ”viden og velfunderede analytiske kompetencer inden for aktuelle regionale udviklinger, agendaer og deres globale samspil”.

Sproget er kernen i fagene

Men det forslag vidner om manglende forståelse for faglighederne, mener Mette Thunø. Sprogene er grundlaget for og døren ind til den kulturelle og samfundsmæssige viden om regionerne. Også for de studerende. Fjerner man den sproglige indsigt, så er det ikke længere de samme fag.

”Vi kan ikke se os selv i de uddannelser, hvis man skræller sproget af. Vi koncentrerer os om et område, for eksempel Kina, og prøver at forstå landet og befolkningen på dets egne præmisser. Det er en forudsætning, at vi kan sætte os ind i, hvad der siges og skrives i Kina. Derfor er den sproglige kompetence en vigtig kerne i områdestudier. Vi anerkender, at sprogundervisning er med til at gøre uddannelserne dyrere, men det er svært at se, man kan beholde vidensområderne også i fremtiden uden den sproglige tilgang. Så vi appellerer til en løsning baseret på mere solidaritet på fakultetet fremfor et quickfix,” siger hun.

Peter Bugge, lektor og tillidsrepræsentant for VIP’er på de berørte områdestudier er også skeptisk over for ideen om, at seks uddannelser kan rummes i én.

”Jeg tror på, at en uddannelse er nødt til at have en klart defineret metode eller et klart defineret genstandsfelt. Har den hverken metoden eller genstandsfeltet bliver det en basisuddannelse – 3 år med ’noget om verden’,” siger han.

Selv om forskerne kan fortsætte, tror han ikke på, at forskningsfelterne på sigt vil overleve, hvis de ikke går hånd i hånd med en uddannelse.

”Uden en uddannelse som finansielt grundlag vil man få et prekariat af forskere, der hopper fra bevilling til bevilling. Så hvis uddannelsen forsvinder, forsvinder vidensfeltet også over tid. Jeg er selv et eksempel. Jeg var lektor i tjekkisk. Det fag blev lukket i 2013, og når jeg bliver pensioneret, forsvinder den kompetence,” fortæller Peter Bugge.

Ingen ’gynger og karruseller’ på hum

AU Arts’ dekan Maja Horst slår fast, at det på ingen måde er med glæde, hun nu lægger op til at omdanne de seks områdestudier. Det er en ond cocktail af dimensioneringskrav og lav søgning, der gør det nødvendigt.

”Hovedproblemet er, at vi har været udsat for en hel del beskæringer. Det har gjort, at vi nu har for mange små uddannelser, så uddannelseslandskabet som helhed ikke hænger økonomisk sammen. Men vi vil gerne bevare vores vidensområder, og derfor har vi foreslået en plan, hvor alle de fagområder, der er for små til at have egne uddannelser, kan indgå i andre uddannelser,” siger hun.

Både politikere, erhvervsliv og en masse andre opfordrer kraftigt til, at I bevarer sprogfagene. Hvorfor kan I ikke efterleve det ønske?

”Det er jeg helt med på, og jeg ville gerne beholde alle vores sprogfag som de er. Men vi har meget lav søgning og meget få studerende på flere af dem, og jeg er nødt til at sikre bæredygtige uddannelser både i forhold til søgning og økonomi. Problemet er, at der før i tiden var en del store fag på fakultetet, som hjalp til at bære den samlede økonomi. Men på grund af dimensioneringerne har vi kun meget få store fag tilbage. Så hvor der før var ’gynger og karusseller’, så er der ikke rigtig den mulighed mere,” forklarer Maja Horst.

Ambition at undgå fyringer

Selv om formålet med at omdanne sprog- og områdefagene er af økonomisk karakter, tror hun dog på, at det ikke kommer til at betyde afskedigelser. 

”Der er to ting, der er vigtige for mig: at beholde alle vidensområder og gøre det med naturlig personaleomsætning over tid, så vi undgår en stor fyringsrunde. Men det er klart, at der på hele fakultetet vil være folk, der skal indstille sig på at udvikle nye uddannelser og undervise på andre måder og i andre fag.”

Maja Horst pointerer, at der kun er tale om et forslag til en helhedsplan, og at hun er meget interesseret i at høre andre forslag til omorganisering af uddannelserne. Ifølge den udmeldte tidsplan vil medarbejderne i første omgang have mulighed for at komme med bidrag frem til 23. oktober.

Og de overvejelser er også i fuld gang, fortæller Peter Bugge. Han vil ikke løfte sløret for konkrete modforslag, men han noterer, at det samlede optag på de seks lukningstruede fag giver basis for i hvert fald to nye uddannelser, og ikke bare en, som det er forslået af fakultetsledelsen.

Peter Bugge anerkender, at den lave søgning har gjort det urentabelt at drive de seks sprog- og områdefag.

”Søgningen til sprog- og områdestudier har været støt dalende, blandt andet på grund af en gymnasiereform, der har svækket fremmedsprogsindlæringen. Så i stedet for at skyde på dekanen kan man spørge politikerne, om vidensberedskabet for eksempel for Rusland og Kina er så vigtigt, at de vil betale for det. Det skorter ikke på gode ord, men god vilje handler også om bevilling,” siger han.

Sprogviden svinder ind

Hvis det ender med, at AU lukker de seks sprog- og områdestudier, vil det være endnu et stort tilbageslag for fremmedsprogs-fagligheden i Danmark, konstaterer Brian Arly Jacobsen, lektor på KU og formand for DM Universitet.

”Det er med til at understrege en udvikling, hvor sprogfagene bliver lukket ned på alle universiteter, og det er rigtig trist. Fremover vil der så være en række sprog, man kun kan læse i København, hvilket er et stort problem. For vi ved erfaringsvis, at når man lukker fag i den ene ende af landet, så finder de unge noget andet at studere, og så bliver det faglige miljø simpelthen bare udtyndet,” siger han.

Brian Arly Jacobsen noterer, at der fra politisk side er et stort ønske om at bevare sprogfagene. Men det ønske kunne sagtens følges op med mere handling.

”Den lave søgning er et problem, man også havde i STEM-fagene for nogle år siden. Det fik man løst, fordi man opfordrede de unge til at søge fagene og samtidig gjorde dem attraktive at søge. Så alene det at ændre retorikken omkring disse og andre hum-fag, vil kunne gøre en forskel. Og så kan man sige, at hvis man politisk vurderer, at det af erhvervs- og sikkerhedspolitiske årsager er vigtigt at have sprogressourcer, så må man betale hvad uddannelserne koster, uanset om der optages fem eller 30.”

Lukningerne af sprog- og områdefag på AU Arts er kun en af en række ændringer, fakultetsledelsen har foreslået. I alt skal der på grund af dimensioneringskravet fjernes 174 studiepladser i forhold til 2023-optaget på i alt 1612 studerende.

Den endelige beslutning om uddannelsesændringer skal træffes marts 2025.