Fagbevægelse og erhvervsliv i fælles appel: Sæt kandidatreformen på pause
Lisbeth Lintz, formand i Akademikerne, har sammen med Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri, Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv og Esben Salmonsen, forperson i Danske Studerendes Fællesråd, skrevet et fælles brev til partierne bag kandidatreformen. © Foto: Akademikerne
Faglige organisationer, erhvervsliv og studerende appellerer i åbent brev til forligspartierne bag kandidatreformen om, at de trækker i håndbremsen og retter op på reformen.
Kandidatreformen er løbet løbsk. Der er brug for at hive i bremsen, få rettet op og komme tilbage på sporet.
Så klart er budskabet fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Akademikerne og Danske Studerendes Fællesråd, der har sendt et åbent brev til regeringen og aftalepartierne med en samlet appel om at sikre bedre rammer for reformen og mere tid til udmøntning.
Det er udsigten til, at langt flere kandidatuddannelser end planlagt skal forkortes fra to til ét år, der bekymrer de fire organisationer.
I stedet for hver tiende ender hver fjerde studerende med al sandsynlighed på en forkortet uddannelse, da rammerne for de nye og fleksible erhvervskandidatuddannelser er for dårlige.
Samtidig kommer erhvervslivet til at mangle endnu mere af den højtuddannede arbejdskraft, de massivt efterspørger. Det bliver alt for dyrt for Danmark, og det er urimeligt overfor de kommende studerende, at de ikke ved, hvilken kandidatuddannelse de kommer ind på.
"Reformen er løbet løbsk. Vi går fra, at hver tiende til hver fjerde uddannelse nu bliver forkortet. Og samtidig bliver der skåret i studiepladser på uddannelser, hvor erhvervslivet eksplicit fortæller, at de har brug for flere. Vi bakker stadig op om den politiske ambition om at koble erhvervsliv og uddannelse tættere sammen. Men det, vi kan se nu, er, at reformen desværre gør det modsatte. Faktisk gør reformen os alle fattigere," udtaler Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, i en pressemeddelelse.
Urimeligt overfor de kommende studerende
Også Dansk Erhverv hæfter sig ved, at der kommer langt færre erhvervskandidater end ventet, samtidig med at nedskæringerne i høj grad rammer områder såsom IT på universiteterne, hvor der i dag er omfattende mangel på arbejdskraft.
"Reformen som den er i dag, er skadelig for dansk konkurrenceevne. Den sænker udbuddet af højtuddannet arbejdskraft på mangelområder. Den sænker produktiviteten ved at forkorte næsten hver fjerde uddannelse. Det er meget svært at se, at reformen lever op til sit formål. Derfor beder vi reformpartierne om at gå tilbage til tegnebrættet," udtaler Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.
Han tilføjer i en pressemeddelelse, at de studerende, der søger om optagelse 1. februar 2025, reelt ikke vil vide, hvilken uddannelse de søger ind på, da de nye uddannelser ikke er færdigudviklet:
"Denne reformproces er forceret på en måde, der risikerer at smide tusindvis af unge ud i uvished. Det er ganske enkelt ikke rimeligt. Derfor bør reformen udskydes, til der er færdige planer for uddannelserne."
De fire organisationer har fået opbakning til deres ønske om en timeout i en række opslag på X (tidligere Twitter).
Blandt andet fra borgmestrene fra fem af landets største byer, der opfordrer til at udskyde og gentænke reformen, da den underminerer danske virksomheders muligheder for at rekruttere højtuddannede medarbejdere.
Stinus Lindgreen, forskningsordfører fra Det Radikale Venstre, der stod udenfor den politiske aftale om kandidatreformen, spørger i et opslag, hvorfor regeringen og partierne bag kandidatreformen ikke lyttede til de mange advarsler i starten.
"Men tør man håbe på, at de tager det alvorligt nu, inden det er for sent? Det er en klar advarsel. Drop den dyre og dybt skadelige reform," skriver han.
