Politikere er klar til at ændre kandidatreform

Kandidatreformen, som har set ud til at være hugget i politisk granit, er måske ikke helt fastlåst alligevel.

Ved konferencen Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde, der onsdag blev afholdt på DTU, sagde flere uddannelsesordførere fra forligspartierne bag reformen, at de er klar til at genforhandle forliget, hvis kandidatudvalget melder tilbage, at noget ikke kan lade sig gøre.

”Vi skal pege de ting ud, der ikke kommer til at fungere, og skal der justeres nogle timetal her og der – lad os tage en snak om det.”

Sådan lød det fra Trine Bramsen, uddannelsesforfører for Socialdemokratiet på et spørgsmål fra debattens ordstyrer om, hvad man vil gøre, hvis det viser sig, at reformen ikke lader sig realisere.

Lise Bertelsen, uddannelsesordfører for Konservative, der også er med i forliget, erklærede sig klar til at diskutere rammen for reformen.

”Hvis det viser sig, at rammen er uduelig, så lad os kigge på det. Selvfølgelig skal vi ikke skrue ned for uddannelser, som arbejdslivet står og skriger på. Så vi er klar til at kigge på, når den endelige rapport kommer, hvad der viser sig,” sagde hun og lod også forstå, at hun er påvirket af den kritik, der har været af reformen.

Moderaternes uddannelsesordfører Karin Liltorp vil afvente kandidatudvalgets rapport, men også hun er åben for at genåbne den politiske aftale.

”Af respekt for udvalgets arbejde må vi vente og se. Men kan de ikke leve op til de aftaler, der er lavet, bliver vi nødt til at kigge på det igen.”

Udtalelserne fra de tre centrale politiske ordførere er bemærkelsesværdige, fordi rammerne for kandidatreformen hidtil har været anset som endeligt fastlagte. 

Vil undgå at tabe ansigt

Kritikken af kandidatreformen er siden reformens vedtagelse i sommeren 2023 blevet mere og mere højlydt. Blandt andet valget Dansk Industri denne sommer at trække den støtte, man tidligere har givet reformen. Det gentog DI’s direktør Lars Sandahl også ved konferencen på DTU onsdag.

”Vi beder venligst forligskredsen om at gå tilbage til forhandlingsbordet. Det er simpelthen nødvendigt at få alle spørgsmål og bekymringer på bordet, før I lukker døren,” lød hans opfordring til politikerne.

Selv om der var mange punkter på programmet for konferencen på DTU, var det kandidatreformen, der prægede debatten. Herunder også den politiske situation, der ligger til grund for reformen og dens fremtid.

”Hvis vi skal af med den her reform, og det mener jeg vi skal, har vi det problem, at vi har en flertalsregering, der har givet hinanden hånd på det her, og derfor ikke kan komme ud af det. Så har de sendt aben videre til et udvalg, der intet kan gøre, for man kan ikke løse den udfordring,” lød analysen fra Mai Villadsen fra Enhedslisten, der står uden for reformforliget.

Og selv Trine Bramsen erkendte, at det ikke kun er et spørgsmål om gode argumenter, men også om løsninger, som politikerne kan se sig selv i.

”Det ærlige politiske svar er, at det er vigtigt, at alle går ud uden at tabe ansigt. Så vi kommer ingen vegne med grøftegravninger,” sagde hun.

Den endelige rapport fra kandidatudvalget skal afleveres i oktober 2024. Ifølge aftalen skal reformen implementeres, så studiesøgende i 2025 kan have de nye uddannelser i udsigt.