Akademisk frihed under pres: Nordiske fagforeninger slår alarm

En af grundpillerne i et demokratisk samfund er akademisk frihed, altså forskernes ret til frit at forske, undervise og ytre sig uden at måtte frygte repressalier. Kombineret med jobsikkerhed, institutionel autonomi og stabil finansiering er det altafgørende elementer for, at demokratiske samfund kan træffe velinformerede beslutninger baseret på fakta og videnskabelige beviser frem for ud fra snævre interesser, ideologi eller misinformation.

Men nu lyder den dystre advarsel fra fem fagforeninger i de nordiske lande, der organiserer akademisk personale på højere læreanstalter, at grundlaget for den akademiske frihed er ved at erodere.

De har sammen udarbejdet en rapport om akademisk frihed i Norden, der blev offentliggjort samtidig med, at politikere fra hele Norden mødtes til det nordiske møde på Island den 28. til 31. oktober.

Fra Danmark har DM, der organiserer cirka 5.000 forskere, deltaget i arbejdet med rapporten. Ifølge Brian Arly Jacobsen, forperson i DM Universitet, er tendenserne nogenlunde de samme i de nordiske lande, men i Danmark har vi været lidt længere fremme i forhold til at afdemokratisere vores videregående uddannelsesinstitutioner.

”Vi insisterer på, at der findes en nordisk model, men den er under pres politisk, ideologisk og kommercielt fra erhvervsinteresser. I de øvrige nordiske lande oplever de også, at beslutninger bliver centraliseret, og at der indføres organisationsformer, der er kendt fra det private erhvervsliv med en stærk hierarkisk ledelsesstruktur,” siger Brian Arly Jacobsen.

Han peger på den stigende eksterne finansiering af forskningen fra fonde og virksomheder som en anden tendens, der går igen mellem landene. Problemet er ikke de private midler, men at den offentlige finansiering ikke er fulgt med, så balancen er blevet forrykket. Det udfordrer forskningsfriheden, når kommercielle interesser kommer til at fylde for meget. DM arbejder derfor for flere basismidler til forskning. I første omgang kunne politikerne fordele en større del af forskningsreserven som basismidler og på sigt gerne hele reserven.

Tendenser går igen

Rapporten om akademisk frihed i Norden nævner en række tendenser, der går igen i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark. Heriblandt svækkelse af kollegial styring og akademisk autonomi samt eksternt pres og afhængighed af finansiering, der betyder, at forskere i stigende grad tilpasser deres arbejde for at imødekomme prioriteterne for kommercielle eller statslige finansieringskilder.

I flere lande er politisk og ideologisk indblanding også en direkte trussel mod den akademiske frihed, da den underminerer universiteternes uafhængighed.

Regeringsregulering præger i stigende grad prioriteringerne for videregående uddannelse og forskning, hvilket kan påvirke objektiviteten og integriteten i det akademiske arbejde, fremgår det af rapporten. Usikre ansættelsesforhold i form af kortvarige kontrakter og ansættelser betinget af ekstern finansiering gør også det videnskabelige personale sårbare og får dem til at undgå højrisikoforskning for at sikre deres karrieremuligheder. Endeligt er et stigende antal tilfælde af chikane og trusler mod akademikere i de nordiske lande også med til at underminere viljen til at udtrykke kontroversielle eller upopulære meninger.

Udviklingen kommet til Norge

I Norge oplever man i øjeblikket besparelser, der nogle steder fører til afskedigelser, hvilket har sendt chokbølger gennem den norske universitetsverden, da de ikke har oplevet den slags før.

Jon Iddeng, særlig rådgiver i Forskerforbundet, fortæller, at udfordringerne i Norge svarer til de øvrige nordiske lande. En stadig større del af forskningsmidlerne er politisk styret og konkurrenceudsat, hvilket udfordrer forskningsfriheden og bredden i fagporteføljen på universiteterne. Det fører også til omfattende brug af midlertidige ansættelser og mindre jobsikkerhed og udfordrer evnen til at være et kritisk korrektiv til det omgivende samfund og til at søge langsigtede og store gennembrud.

Ifølge Jon Iddeng er de to største udfordringer i Norge ikke desto mindre manglende involvering og deltagelse i akademisk beslutningstagning samt chikane af forskere, der offentliggør resultater eller udtaler sig om kontroversielle spørgsmål.

”Hele formålet med institutionel autonomi er at sikre, at det videnskabelige personale i fællesskab styrer videnskaben bedst muligt. Det er dette kollektiv af kolleger, der kan sikre det – ikke top-down-ledelse, medarbejderledere og eksterne bestyrelsesrepræsentanter.”

Rapporten indeholder også en række anbefalinger, som den svenske forskningsforenings leder Guro Elisabeth Lind opfordrer de nordiske parlamentarikere til at følge op på:

”Hver af disse udfordringer påvirker direkte den akademiske frihed, som er et grundlæggende princip for uafhængig forskning, videregående uddannelse og demokratisk engagement. Fagforeningerne er derfor samlet om en række anbefalinger til nordiske og nationale politikere. Nu håber jeg, at politikerne følger med. Ved at sikre offentlige midler, modstå politisk indflydelse, garantere jobsikkerhed, styrke den kollegiale styring og beskytte ytringsfriheden kan Norden fortsat være et forbillede for akademisk frihed globalt,” udtaler hun.