Kandidatreform presset af forsinkelser
Kandidatudvalget, som består af universitetsledere, studerende og embedsmænd, skulle have afgivet den endelige rapport i oktober. Forsinkelsen skaber et yderligere tidspres på universiteterne. © Illustration: Stinne Varming Larsen
En forsinket rapport fra Kandidatudvalget skaber yderligere pres på universiteterne for at få nye uddannelser og justering af bacheloruddannelser på plads på rekordtid. ”Det vil gå ud over kvaliteten” siger tillidsmand. Parter opfordrer politikere til at udskyde reformen.
I slutningen af oktober skulle Kandidatudvalget have afleveret den endelige rapport om, hvordan det nye kandidatlandskab skal se ud med nye 1-årige – og erhvervskandidatuddannelser.
Men der lå ingen rapport i politikernes dueslag. Rapporten er forsinket – angiveligt op imod en måned.
Dermed ser universiteterne ud til at komme under endnu større tidspres. For ifølge det politiske oplæg, skal de unge, der søger studie til foråret, vide hvilke uddannelser, de har i udsigt, og de bacheloruddannelser, som leder til ændrede kandidatuddannelser, skal tilpasses.
”Når man får så kort frist, risikerer vi at arbejdet med studieordningerne kommer til ske i forjaget tempo, og det vil gå ud over kvaliteten,” siger Brian Arly Jacobsen, der er tillidsmand på KU og formand for DM Universitet.
I Kandidatudvalgets kommissorium hedder det, at nye studerende, der søger en bachelor i 2025 skal have ”en høj grad af viden om indholdet af de nye kandidatuddannelser.” Der står også, at kandidat-ændringerne kan kræve tilpasninger af bacheloruddannelserne.
Og hvis studieordningerne ændres, skal det være klart, så de ansøgerne ved, hvad de søger ind på, når søgningen åbner den 1. februar.
KU på hælene
Arbejdet med at udpege uddannelser, der kan eller skal omlægges, er gået i gang rundt omkring på fakulteterne, men det er meget forskelligt, hvor langt man er kommet. På AU har BSS-fakultetet peget på erhvervsøkonomi og jura, som de mest oplagte kandidatuddannelser.
Men andre AU-fakulteter er ikke så langt i beslutningsprocesserne, oplyser AU.
På KU har man ifølge Brian Arly Jacobsen været mere afventende. Og han har endnu ikke hørt om, at man nogen steder er begyndte arbejdet med at justere bachelor-studieordningerne på grund af kandidatreformen. Så han forudser et særdeles stresset forløb, når dette kommer til at ske sideløbende med juledage og eksamensperioden i januar.
”At ændre studieordninger er noget, vi er meget grundige med. Det handler jo både om at kvalitetssikre de enkelte studieordninger og sørge for, at det lever op til lovgivningen og universitets krav til form og indhold. Skal man for eksempel fjerne et antal ects-point fra uddannelsen, giver det ofte en stor diskussion om hvilke fagligheder, der skal være mindre af. Så det er et arbejde, der tager lang tid,” siger han.
”Under al kritik”
Situationen får DM’s formand Camilla Gregersen til at gentage den opfordring, som både de akademiske organisationer og arbejdsgiverforeninger tidligere er kommet med: Udsæt reformen!
”Med forsinkelsen af Kandidatudvalgets afrapportering bliver det endnu engang tydeligt, at det mere eller mindre er umuligt at føre reformen ud i livet indenfor de givne rammer. Universiteterne og underviserne skal arbejde på højtryk, hvis de skal nå i mål med de nye kandidatuddannelser og studieordninger inden deadline. Det er en kæmpe opgave, der vil tage tid fra andre opgaver,” siger Camilla Gregersen.
”Med forsinkelsen af Kandidatudvalgets afrapportering bliver det endnu engang tydeligt, at det mere eller mindre er umuligt at føre reformen ud i livet indenfor de givne rammer."Camilla Gregersen, forperson DM
Hun mener, at politikerne bør udskyde reformens ikrafttræden, så universiteterne får bedre tid til at finde de bedste løsninger og implementere dem uden at det skal hastes igennem.
”Vi har hele tiden advaret mod, at kandidatreformen hastes igennem. Det er den alt for indgribende til, og jeg frygter, at den gør uoprettelig skade på universiteterne. Der er mindre end tre måneder til, at de første studerende kan begynde at søge ind på universitetet, og det er under al kritik, at de kommende studerende ingen vished har om, hvilke kandidatuddannelser, der venter dem, og de ansatte heller ikke ved, hvilke opgaver, der venter dem og hvornår.”
Stadig uløste problemer
Kandidatudvalgets afrapportering forventes at komme i anden halvdel af november. Men selv når den kommer, vil der formentlig mangle et stykke politisk arbejde, før reformen kan endelig vedtages. Der vurderer Esben Salmonsen, forperson for Danske Studerendes Fællesråd, der er medlem af Kandidatudvalget.
Kandidatudvalgets delrapport leverede nemlig ikke nogen løsning på, hvordan man kan opnå de 20 procent erhvervskandidater, som forligskredsen bag reformen ønsker. Og det kommer den endelige rapport heller ikke til, vurderer han.
”Jeg kan ikke se, at vi har lavet noget arbejde i kandidatudvalget siden, som grundlæggende rykker på de konklusioner omkring attraktiviteten, vi lavede i foråret eller i forsommeren. Vi kan ikke løse den gordiske knude, politikerne har skabt. Det er kun politikerne selv, der kan løse den. Så der ligger stadigvæk et stykke arbejde, hvis de holder fast i det,” siger Esben Salmonsen.
Han håber også, at forligskredsen indser, at det simpelthen bliver for tidspresset at få reformen på plads over jul og nytår.
”Det, at rapporten er forsinket, kalder i virkeligheden på, at man udskyder hele reformen, synes jeg. For det forsinker det konkrete arbejde, der skal til, for at vi rent faktisk kan tilbyde pladser på en meningsfuld måde til næste forår, hvor der starter studerende, som skal gå ind på de her uddannelser,” siger han og tilføjer, at der er andre løse ender, eksempelvis om de bachelorstuderendes retskrav i forhold til omlagte kandidatuddannelser, som også er uafklarede.
