Halv milliard ekstra i frie midler til universiteterne

5,5 milliarder kroner har et bredt politisk flertal netop drysset ud over dansk forskning. Det sker vanen tro i forbindelse med forhandlingerne om det kommende års finanslov, hvor politikerne fordeler de mange forskningsmidler til en række formål, så Danmark kan leve op til Barcelona-målsætningen om at bruge mindst en procent af bruttonationalproduktet på forskning og innovation.

2,3 milliarder kroner prioriteres til grønne forskningsinitiativer. Blandt andet afsættes 500 millioner kroner til at fremme konkrete grønne teknologier. Over en milliard kroner er afsat til forskning i sikkerhed samt kritiske og digitale teknologier. Sundhedsområdet får 800 millioner kroner, hvoraf 150 millioner kroner går specifikt til forskning i psykiatrien. Som noget nyt ønsker regeringen og aftalepartierne også at styrke den frie forskning på universiteterne med 500 millioner kroner.

”Vi lever i en tid, hvor der er behov for store forandringer i vores samfund og den måde, vi lever på. Det skyldes klimaforandringerne, den nye geopolitiske situation, et accelererende teknologi-kapløb og en ny demografi. Kun med forskning og innovation kan vi gennemføre en grøn omstilling af samfundet, bevare vores sikkerhed og skabe velfærd og vækst i landet. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi afsætter adskillige milliarder til disse vigtige dagsordener. Derudover er jeg særligt glad for, at vi har fundet flere frie midler til universiteterne, der kan føre til det næste store gennembrud, som ingen politikere i dag kan forudse,” udtaler uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i en pressemeddelelse.

Kassetænkning fortsætter

Politikerne er blevet kritiseret for at putte pengene i for mange kasser til specifikke formål og dermed blande sig for meget i, hvad der skal forskes i. Blandt andet af Radikale Venstres forskningsordfører, Stinus Lindgreen, der i et interview med Forskerforum for nyligt har kaldt det en forkert måde at drive forskningspolitik på. Han foreslog at tage to milliarder kroner fra forskningsreserven og give dem som basismidler i stedet samt samtidig øge grundbevillingen til Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) med et tilsvarende beløb, så politikerne ville have en halv milliard kroner tilbage at forhandle om til særlige prioriteringer.

”Det er naivt at tro, at vi kan sidde og målrette forskningen i den ene eller anden retning. Der er noget grundlæggende usundt i, at vi tror, at vi er bedre til at fordele forskningsmidlerne end dem, der sidder ude i forskningsmiljøerne,” sagde Stinus Lindgreen.

Denne gang er 37 forskellige forskningsinitiativer blevet tilgodeset med midler fra forskningsreserven. Blandt andet er der afsat 12 millioner kroner til forskning i antisemitisme i Danmark og 20 millioner kroner til forskning i mænds og kvinders fertilitet.

En analyse lavet af Tænketanken DEA bekræfter, at der er tendens til, at midlerne bliver givet til flere specifikke initiativer. I 2020 blev forskningsreserven fordelt til 11 initiativer, og i 2024 til 43. Med 37 initiativer i 2025 er der dog tale om et lille fald.

”Det har for os været særligt vigtigt at styrke den frie nysgerrighedsdrevne forskning - herunder den uafhængige kliniske forskning, der får et løft. Vi er også glade for, at universiteternes basismidler løftes, selv om vi fortsat må arbejde på at gøre det permanent. Det er ingen hemmelighed, at vi hellere så en anden tilgang, hvor en langt mindre del var politisk fordelt, men når det skal være, er vi godt tilfredse med resultatet,” udtaler Stinus Lindgreen i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af aftalen.

Skridt i den rigtige retning

Reaktionerne på aftalen har været overvejende positive. Blandt andet lyder det fra Camilla Gregersen, forperson for den akademiske fagforening DM, der organiserer mere end 5.000 af landets forskere og undervisere:

”Det er meget positivt, at uddannelses- og forskningsministeren og ordførerne anerkender, at der er behov for flere frie forskningsmidler til universiteterne. Desværre er det jo en 1-årig bevilling, som ikke kan løse den grundlæggende skævhed mellem basismidler og bundne midler. Jeg håber, at årets forlig om forskningsreserven med flere frie midler til universiteterne kan være startskuddet til en mere permanent løsning, hvor der sikres flere og permanente basismidler.”

David Dreyer Lassen, prorektor for forskning på KU, kalder det i et interview med Uniavisen ”et gennembrud,” at der er blevet afsat midler direkte til universiteternes frie forskning.

”Det er noget, der er blevet arbejdet for fra forskelligt hold i mange år, og jeg vil gerne kvittere for, at man nu har fundet en politisk løsning. Lige nu er der tale om en bevilling på et år, men forskning foregår jo typisk over mange år. Så vi er selvfølgelig optaget af, om vi kan regne med de samme midler i fremtiden,” siger han til Uniavisen.

Også Lisbeth Lintz, formand for AC, har rost aftalen på det sociale medie X:

”500 millioner kroner i nye basismidler i 2025 - det er en rigtig god nyhed fra @ChristinaEgelun og forskningsordførerne. Der skal ekstra penge til universiteternes frie forskning og innovation. Godt med ny drøftelse om flere frie midler i 2026 – forskning sker ikke ét år ad gangen,” skriver hun. En lignende ros lyder fra Videnskabernes Selskab.

Aftalen vækker derimod bekymring i landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri:

”Vi synes ikke, at aftalen fokuserer nok på at gøre Danmark klar til fremtidens globale konkurrence. For eksempel savner vi særskilte penge til forskning i produktionsteknologi, som er helt afgørende for at bevare og skabe endnu flere produktionsarbejdspladser i Danmark,” udtaler underdirektør Mikkel Haarder.

Skæv fordeling

Ønsket om flere frie forskningsmidler, også kaldet basismidler, til universiteterne er ikke nyt, men debatten blussede op igen i år med udsigten til, at forskningsreserven ville blive rekordstor.

Blandt andet har Brian Bech Nielsen og Jens Ringsmose, der er for- og næstforperson for Danske Universiteter, skrevet i et debatindlæg, at rygraden i dansk forskningsfinansiering efterhånden har sværere kår.

De faste indtægter, basismidlerne til universiteterne, har i de seneste 10 år ligget helt stille, så universiteterne i faste priser fik næsten nøjagtigt det samme i 2023 som i 2013 i basismidler. I samme periode har danske private forskningsfinansierende fonde mere end fordoblet deres investeringer i projekter med de danske universiteter.

”Den økonomi, som universiteterne har til det basale som bygninger, strøm, infrastruktur mm., og som skal bære den øgede aktivitet, er ved at nå grænsen for, hvad den kan rumme. Universiteternes frie midler er strakt ud, og det strategiske råderum til at understøtte egne forskningssatsninger er væsentligt indskrænket. Derfor er der efterhånden også brug for at genoprette den sunde balance i forskningsfinansieringen i Danmark,” skriver de.

En analyse lavet af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR), der har til formål at give uafhængig og uvildig forsknings- og innovationspolitisk rådgivning til uddannelses- og forskningsministeren, bekræfter, at basismidlerne er under pres.

Ifølge beregningerne lavet af DFIR modtager universiteterne årligt cirka 10 milliarder kroner som basismidler, men en del er bundet, fordi universiteterne betaler en del af de afledte omkostninger af eksternt finansierede forskningsprojekter. Det omfatter udgifter til administration, laboratorier og husleje.

DFIR skønner, at cirka 4,4 milliarder kroner af basismidlerne var bundet af afledte omkostninger i 2022, så reelt havde de cirka 5,3 milliarder kroner, de kunne disponere over. Hvis udviklingen i eksterne forskningsmidler fortsætter, vil der kunne være cirka 2,6 milliarder kroner i ubundne basismidler i 2030.