Vigtigt tal kunne have halveret dimensioneringskrav, men regeringen holdt det ude

I april besluttede et flertal i Folketinget, at universiteterne skal dimensionere deres optag med 10,2 procent i gennemsnit – den såkaldte sektordimensionering. Men det krav kunne måske have været mindre, hvis regeringen havde valgt at medregne en vigtig faktor for det øgede arbejdsudbud, som kandidatreformen skal skabe.

Det drejer sig om de udenlandske studerende, som reformen også åbner op for. Erfaringsvis vil en del af disse vil blive og arbejde i Danmark, når de er færdiguddannede. Men i opgørelsen af kandidatreformens effekter er den faktor ikke taget med.

Havde man gjort det, ville arbejdsudbuds-effekten være markant større. Og så kunne man til gengæld drosle ned på eksempelvis dimensioneringen.

En analyse fra DM peger på, at inddragelsen af de internationale studerende ville give så mange ekstra beskæftigede, at det svarer til halvdelen af sektordimensioneringens effekter. Analysen bygger på tal, som Uddannelses- og forskningsministeriet selv har lavet, men som man altså har valgt at se bort fra nu.

Det undrer Katrine Robsøe, forskningsordfører for Radikale Venstre.

”Jeg synes det er enormt ærgerligt, at man ikke har taget det med. For det betyder jo, at kravet til, hvad reformen skal levere i forhold til et øget arbejdsudbud, er meget højere,” siger hun.

”Der skulle gås hårdt til den”

Spørgsmålet om arbejdsudbud har ikke stået øverst på listen, når regeringen har begrundet kandidatreformen. Men ved de politiske forhandlinger om aftalen blev det klart for Katrine Robsøe, at det var et centralt tema.

”Min oplevelse var, at spørgsmålet om øget arbejdsudbud var enormt vigtigt,” siger hun.

Dette er også blevet bekræftet af Moderaternes forskningsordfører Karin Liltorp.

”Der lå en overordnet opgave i, at det drejede sig om at skaffe et øget arbejdsudbud – hvor kedeligt det end lyder,” sagde Liltorp ved Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde på DTU i efteråret.

Netop derfor undrede det Katrine Robsøe, at man ikke havde inddraget effekten af de internationale studerende. Så meget at hun efterfølgende bad ministeren om en forklaring i et udvalgsspørgsmål.

Svaret, der kom i november, lød, at tallet var udeladt, fordi der ”er usikkerhed om, hvorvidt nye internationale studerende (…), vil ligne de kandidatstuderende, der allerede er i Danmark.”

Et ”spøjst” svar, der ikke giver megen forklaring, mener Katrine Robsøe. I hendes øjne ville det stille kravet til reformen markant anderledes, hvis de internationale studerende var taget med i regnestykket.

”Min opfattelse vil være, at man så kunne lette nogle af de andre ting i reformen, som vi i Radikale Venstre er meget kede af, for eksempel sektordimensionering og omlægning af kandidatuddannelser.”

Har du en mistanke om, at der har været politiske grunde til at man udelod effekten af de internationale studerende – for eksempel fordi man ikke ønskede en for let dimensionering?

”Det var i hvert fald min opfattelse, at nogle af partierne mente, at der skulle gås hårdt til den i forhold til dimensioneringen. Om det så er grunden til, at de tal ikke er kommet med, kan jeg ikke sige,” siger hun.

Hver tredje bliver hængende

Også i Danske Universiteter undrer man sig over, at en så væsentlig faktor for arbejdsudbud og beskæftigelse ikke er kommet med i beregningen.

”Internationale studerende er en stor overskudsforretning for Danmark, og det vil da være underligt, hvis man ikke indregner den positive effekt, det har på samfundsøkonomien i forbindelse med kandidatreformen. Hvis de kan løfte økonomien i reformen, så skal det da medregnes, for det vil kunne lette presset på de rammer, der begrænser fleksibiliteten i reformen,” siger direktør i Danske Universiteter Jesper Langergaard.

DM’s analyse bygger som nævnt på en beregning, som Uddannelses- og Forskningsministeriet selv tidligere har offentliggjort, nemlig i forbindelse med regeringsudspillet ’Forberedt til Fremtiden I’. Her fremgår det, at de internationale studerende bidrage til 700 flere beskæftigede i 2030, stigende til 3.600 i 2040. Til sammenligning vil sektordimensioneringen give et øget arbejdsudbud på 1350 personer i 2030.

I de beregninger bemærker ministeriet, at det traditionelt er omkring en tredjedel af de internationale studerende, der fortsat er i Danmark ti år efter de begyndte uddannelsen.

Det er også, hvad Danske Universiteter går ud fra.

”Universiteterne har igennem flere år haft et partnerskab med erhvervslivet, de studerende og fagbevægelsen om at monitorere, hvor mange internationale studerende, der bliver i Danmark og arbejder efter studierne med henblik på at fastholde stadig flere. I øjeblikket er det lidt over hver tredje studerende, som bliver og arbejder i Danmark,” siger Jesper Langergaard.

Håber stadig at kunne rykke krav

Forskerforum har bedt Uddannelses- og forskningsministeriet uddybe, hvorfor man ikke medregner beskæftigelseseffekten af de internationale studerende. I et kortfattet svar oplyser ministeriet, at man har medregnet den positive effekt af de internationale studerendes arbejde under uddannelsen. Men:

”Virkningen af flere internationale studerende efter afsluttet studie vurderes at være forbundet med en usikkerhed, der gør, at virkningen ikke på forhånd er regnet med i den samlede økonomi for forslaget. Dette skyldes, at der er usikkerhed om, hvorvidt nye internationale studerende, som kan komme til Danmark for at studere på de nye engelsksprogede studiepladser på kandidatuddannelserne, vil blive i landet og finde beskæftigelse i samme grad som de kandidatstuderende, der er i Danmark i dag.”

Et svar identisk med det svar, Katrine Robsøe fik for et halvt år siden. Men et svar, der stadig ikke giver god mening. Det mener Bjarke Kjehr Lind, cheføkonom i DM.

”Det virker meget besynderligt. Finansministeriet har så sent som i marts sidste år lavet en helt normal potentialeberegning. Det er i øvrigt velkendt, at beregninger om arbejdsudbud bygger på kendt og registeret adfærd, som de fleste beregninger jo gør. Jeg synes, at det er yderst betænkeligt, at den slags beregninger kan anvendes i nogle sammenhænge, men ikke i andre,” siger han.

Som nævnt blev der i april sat tal på, hvor meget universiteterne skal dimensionere deres uddannelsesoptag. Samtidig er det såkaldte kandidatudvalg i gang med at forberede et forslag til, hvordan det kommende kandidatlandskab skal se ud i forhold til 2-årige og 1-årige kandidatuddannelser samt erhvervskandidatuddannelser.

Katrine Robsøe håber dog stadig, det vil være muligt at få mindsket dimensioneringskravene.

”Det er i hvert fald noget, jeg og Radikale Venstre vil arbejde for.”