Arbejdstilsynet: Usundt at være ph.d.-studerende på CBS

I juni måned kommer en arbejdsgruppe på CBS med deres bud på, hvordan man kan ændre arbejdsforholdene på fem af universitets elleve institutter, så det ikke er sundhedsskadeligt at være ph.d.-studerende.

For det er det nemlig nu. Det fastslog Arbejdstilsynet i en afgørelse i slutningen af januar, hvor man gav CBS følgende påbud:

”Virksomheden påbydes at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så uklare krav og modstridende krav i arbejdet ikke forringer de ph.d. ansattes sundhed på kort eller lang sigt. I skal efterkomme påbuddet senest den 1. januar 2025.”

Når Arbejdstilsynet giver påbud, betyder det, at arbejdsmiljølovgivningen bliver overtrådt. Og det er som nævnt ikke blot på et, men på fem af CBS’ institutter, at det er tilfældet.

Vejledere skærper krav

Påbuddet kommer på baggrund af fem besøg i løbet af 2023, hvor Arbejdstilsynet blandt andet har haft gruppesamtaler med ph.d.-studerende. Og her er man altså blevet opmærksom på de uklare og modstridende krav, som både handler om de ph.d.-studerendes undervisningsopgaver, kvalitets- og publikationskrav til deres forskningsartikler og om det eksterne forskningsophold.

”Der er op til flere situationer hvor vejlederen udstikker instrukser om arbejdsopgaver, som ligger ud over de opgaver og regler, der er i rammen for ph.d.-ansættelsen, og som i nogle tilfælde er i direkte modstrid med de rammer, der er meldt ud af instituttet/CBS,” lyder det eksempelvis i afgørelsen.

I forhold til forskningsartiklerne er de officielle krav fra CBS, at de ph.d.-studerende skriver 3-5 artikler, der er ”indsendelsesklare”. Alligevel siger nogle vejledere, at artiklerne skal publiceres, eller at en eller flere artikler skal udgives i et top-tidsskrift.

Også i forhold til det obligatoriske miljøskifte er kravene uklare. Lovkravet til ph.d.-uddannelsen er, at miljøskiftet foregår på en anden institution. Men nogle vejledere fortæller deres ph.d.-studerende, at de er nødt til at tage opholdet i udlandet.

Endelig er undervisningsopgaverne ofte problematiske – for eksempel vurderer flere, at de ikke vil kunne nå at levere undervisning af tilstrækkelig kvalitet inden for den tid, de har til rådighed.

Sexisme-problemer

Det er ikke først gang, at der rapporteres om arbejdsmiljømæssige problemer for ph.d.-studerende på CBS. Rapporten ’Sexisme og karriereforløb på danske universiteter’, som VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - udgav i marts, viste et udbredt problem med oplevet sexisme blandt ph.d.-studerende. Og her udmærkede CBS sig negativt ved at være det universitet, der havde flest oplevelser af kønsnedværdigende adfærd, seksualiseret nedværdigende adfærd og uønsket fysisk kontakt og tvang.

I en intern spørgeundersøgelse på CBS i 2022 svarede kun 40 procent af de ph.d.-studerende at de ”næsten aldrig oplevede stress”.

Frederik Skamris Holm, der er forperson for PAC – ph.d.-foreningen på CBS – kan da også sagtens genkende problemerne, som Arbejdstilsynet peger på. Eksempelvis, at mange ph.d.-studerende fra deres vejleder får det indtryk, at de er nødt til at publicere i et top-tidsskrift (4+ i Academic Journal Guide).

”Det med, at man skal publicere i top-tidsskrifter er ligesom en diskurs, der findes. Det er ikke noget, der står nedfældet nogen steder, men man hører det fra sin vejleder eller på instituttet. Og det fokus på publicering skaber et ekstra pres på ens arbejde,” fortæller han.

PAND, som er den nationale ph.d.-forening i Danmark, har flere gange lavet undersøgelser, der peger på arbejdsmiljøproblemer for ph.d.-studerende. Et spørgsmål er, om forholdene på CBS er værre end på andre universiteter.

”Det er jo svært for mig at sige noget om, hvordan det er på andre universiteter, og jeg ved ikke, om andre har fået sådan et påbud. Men hvis man tager med, at CBS i den nye VIVE-rapport om sexisme fremstår som det universitet med den mest problematisk kultur, så synes jeg godt, man kan stille spørgsmålet, om det står værre til på CBS end på andre universiteter,” siger Frederik Skamris Holm.

”Ledelsen kan ikke være imod ændringer”

Ledelsen på CBS tager ifølge forskningsdekan Søren Hvidkjær sagen meget alvorligt.

”Arbejdstilsynet peger på at problemet er uklare og modstridende krav, hvilket tilsynet har givet konkrete eksempler på. Vi må tage på os, at vi ikke har stillet tilstrækkeligt klare retningslinjer for alle parter involveret i ph.d.-uddannelsen og det er vi er fokuserede på at løse,” siger han til Forskerforum.

Han tilføjer, at CBS selvfølgelig er kede af situationen, men ”omvendt er det positivt, at der skabes opmærksomhed omkring det, så vi kan handle på det. Det giver anledning til at vi undersøger, hvordan vi fremadrettet kan sikre et bedre arbejdsmiljø hos vores ph.d.-studerende, og det er vi i fuld gang med.”

Reaktionen fra CBS-ledelsen har været at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af ph.d.-studerende, ledelsen og VIP’er. Gruppen skal komme med forslag til initiativer, der skal imødekomme påbuddet.

Frederik Skamris Holm er selv medlem af gruppen, og han tror på, at ledelsen er villig til for alvor at rykke på tingene. For de har ikke rigtigt andre valg.

”Vi står med et påbud, så derfor har vi en ledelse, der ikke kan være imod, at der sker ændringer. På den måde har påbuddet givet os muligheden og rygdækningen til at få ændret reelt på tingene,” siger han.

Den samme indstilling kommer fra DM, der i flere år har samarbejdet med PAND om at undersøge og belyse arbejdsforhold for ph.d.-studerende.

”Det er særdeles kærkomment og relevant, at Arbejdstilsynet har kigget vilkårene for ph.d.-studerende efter i sømmene. Et påbud skal og må i sagens natur tages alvorligt. DM håber, at påbuddet til CBS kan blive et startskud til at flere universiteter tager de ph.d.-studerendes arbejdsmiljø alvorligt. Og i den forbindelse lader sig inspirere af de gode råd som universiteterne selv har været med til at udforme,” siger DM-konsulent Sarah Rosenkrands.
DM lavede i 2023 i samarbejde med Danske Universiteter et inspirationskatalog til universiteterne om ph.d.-studerendes trivsel for netop at forebygge arbejdsmiljøproblemer for den gruppe.

Forskerforum har spurgt Søren Hvidkjær om VIVE-rapporten og arbejdsmiljøsagen sammen vidner om at kulturproblem på CBS, men det ønsker han ikke at kommentere på nuværende tidspunkt.

”Arbejdsgruppen skal have lov til at foretage analyser og komme med forslag til løsninger. Jeg har ikke i sinde at komme deres arbejde i forkøbet.”

TR genkender ikke problemer

En, der til gengæld gerne vil adressere et kulturproblem på CBS, er Bersant Hobdari, som er fælles-TR for VIP’er på CBS. Og hans oplevelse er ikke, at der skulle være et kulturproblem i forhold til den måde, ph.d.-studerende bliver vejledt.

”Jeg er ret overrasket over omfanget af Arbejdstilsynets afgørelse, og jeg må sige, at jeg ikke kan genkende det billede, der bliver fremstillet,” siger han med henvisning de institutter, han selv er tæt på, samt sin rolle som fælles-TR.

Han peger på, at de formelle krav til eksempelvis forskningsproduktion og miljøskifte fremgår tydeligt af ph.d.-studiehåndbogen. Men vejlederne rådgiver de ph.d.-studerende i forhold til den konkrete situation.

”Et miljøskifte skal jo være relevant i forhold til ph.d.-projektet, og det er ikke sikkert, der findes et miljø i Danmark, der er relevant. Så der kan sagtens være nogle tilfælde, hvor vejlederen har sagt, at du bør tage til udlandet,” siger Bersant Hobdari.

Det samme princip gælder kravet til forskningsartiklerne.

”Hvis man skal ansættes på CBS, kræver det at man er i stand til at publicere i top-tidsskrifter. Det er ikke et formelt krav for at få ph.d.-graden, men det er det krav, der findes på det akademiske arbejdsmarked, som vi gerne vil forberede de ph.d.-studerende på,” siger han.

Men er det ikke problematisk, hvis nogle vejledere lægger større pres på deres ph.d.-studerende?

”Jo, det kan godt være problematisk, men jeg mener ikke, det er et problem i den størrelsesorden, som Arbejdstilsynet fremstiller.”

Behov for forventningsafstemninger

Omfanget af undervisning for ph.d.-studerende er også formelt fastlagt, og den norm skal ikke overskrides. Men forberedelse af undervisning er altid en svær størrelse, peger Bersant Hobdari på.

”Når du underviser i et emne for første gang, bruger du altid meget tid på forberedelse. Det gælder også for erfarne undervisere. Og den tid henter man så hjem, når man holder kurset flere gange. Men som udgangspunkt skal ingen undervise mere end normen, og hvis det sker, er der folk, man kan gå til: institutlederen, ph.d.-skolelederen eller mig.”

Det afgørende for et godt vejledningsforløb er at få lavet den rette forventningsafstemning, hvor man eksempelvis kan spore sig ind på ambitionsniveauet omkring forskningsartiklerne.
”Hvis man får formuleret de ting fra starten, undgår man misforståelser. Og det er nok en ting, der har manglet,” siger han, men nævner også, at CBS efter en nylig omlægning af ph.d.-skolen har iværksat en indsats for at efteruddanne ph.d.-vejledere i kunsten af vejlede.
Bersant Hobdari sidder ikke i arbejdsgruppen omkring ph.d.-arbejdsmiljøet, men som medlem af hovedsamarbejdsudvalget vil han være med til at behandle gruppens forslag.

Arbejdsgruppen forventer at kunne fremlægge sine forslag i juni.