Ris og ros til ministerens udspil til opdatering af forskningens etiske spilleregler

Forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund vil styrke forskningsfriheden, så forskerne får bedre vilkår til at bedrive den bedste forskning uden at frygte repressalier, og desuden vil hun sikre armlængdeprincippet for at forhindre skandaler i stil med oksekødssagen på Aarhus Universitet.

Det er to af hendes mål med den opdatering af kodeks for forskningsintegritet fra 2014, som hun har igangsat, fortæller hun i et interview med Altinget.

De opdaterede retningslinjer skal formuleres af et udvalg, der bliver nedsat i begyndelsen af 2024, men ministeren har på forhånd lagt sig fast på fem fokusområder, som det nye kodeks skal adressere. Det drejer sig om 1. Forskningssamarbejde med eksterne parter, 2. Internationale samarbejder, 3. Forskningsfrihed 4. Kunstig intelligens og 5. Open science.

Udvalget skal bestå af 21 medlemmer på ledelses- eller beslutningstagerniveau, hvoraf de fleste kommer fra universiteterne og de store fonde og med repræsentanten fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen siddende ved bordenden som formand. Forskerne bliver kun repræsenteret med et medlem fra henholdsvis Videnskabernes Selskab, Det Unge Akademi og PAND – PhD Association Network of Denmark.

Holder ikke selv afstand

Heine Andersen, professor emeritus på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet og forfatter til to bøger om forskningsfriheden, siger, at det er positivt, at ministeren har fået øje på, at det er problematisk, at der står så lidt om sikringen af forskningsfriheden i de danske love og retningslinjer. Det eneste sted det fremgår er faktisk i § 2, stk. 2 i Universitetsloven, hvor det slås fast, at universitetet skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken.

Han roser også, at Christina Egelund vil have indføjet et afsnit om Open Science i kodekset, da fri adgang til forskningsdata er afgørende for god forskningsintegritet.

Det har en langstrakt sag fra Københavns Universitet om ejerskabet og kontrollen med data fra et erhvervs-ph.d.-projekt om parasitter i svinekød vist, mener han.

Men dermed er det også slut med ros fra Heine Andersen, der mener, at Forskningsministeren bryder med armslængdeprincippet, når hun vil diktere, hvilke fokusområder udvalget skal diskutere, og hvem der kan og hvem der ikke kan være medlemmer af udvalget.

”Hun vil detailstyre for meget, når hun skriver, at medlemmerne skal være ledere eller beslutningstagere og at formandskabet skal varetages af en embedsmand fra styrelsen. Det er en begrænsning, der gør det til et ledelsesredskab og ikke et fagkyndigt udvalg. Det er helt skævt, og det er udtryk for en tendens, hvor lederne på institutionerne kommer til at dominere og de menige skubbes ud i periferien. Specielt er de yngre forskere dårligt repræsenteret selvom mange af problemerne - eksempelvis om snyd med medforfatterskaber - handler om dem,” siger Heine Andersen.

Han mener også, at afsnittet om internationale samarbejder slet ikke hører hjemme i et kodeks, da problemer i forbindelse med spionage skal håndteres af anden lovgivning og på institutionsniveau og ikke af den enkelte forsker.

Lukker for relevante diskussioner

Sten Schaumburg-Müller er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet og medlem af Praksisudvalget på SDU og supplerende medlem af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

Han mener, at de fokusområder ministeren vil have det kommende udvalg til at forhold sig til virker fornuftige, men han er enig i, at kommissoriet kunne være formuleret mere åbent, da der sagtens kunne være andre relevante områder at diskutere.

Et eksempel kunne være, hvad universiteternes pligter er i forhold til at hjælpe forskere, der bliver hevet i retten, fordi de har udtalt sig på en måde i offentligheden som en interesseorganisation eller lignende ikke bryder sig om.

De såkaldte ”slapp”- sager – en forkortelse for strategic lawsuit against public participation - er primært kendt fra USA, men i 2021 fik vi herhjemme en sag, som er blevet set som et eksempel på, at denne udvikling er nået til Danmark.

Stiig Markager, professor ved Institut for Bioscience, AU, blev sagsøgt for injurier af organisationen Bæredygtigt Landbrug, fordi han havde skrevet i en kronik, at udledningen af kvælstof i havet var steget med 700 tons om året.

Markager, der endte med at blive frikendt, fik advokatbistand både af AU og DM, men Sten Schaumburg-Müller, vil gerne have slået fast præcist, hvilken hjælp forskere har krav på, hvis de ender i lignende sager eller havner i en mediestorm.

Sten Schaumburg-Müller støtter også kritikken af sammensætningen af udvalget, da virkeligheden ofte ser forskellige ud set fra de udøvende forskeres og universitetsledelsernes synsvinkler.

”Nogle af de skandalesager, der har været, handlede ikke om, at de eksisterende regler var for dårlige, men at de ikke blev overholdt. Det handler mere om opbygge en kultur, hvor det er ok at være kritisk og sige ledelsen imod,” siger han.

Ministeren rammer plet

Rune Busk Damgaard, formand for Det Unge Akademi og lektor ved Institut for Bioteknologi og Biomedicin, Danmarks Tekniske Universitet, siger, at de i Det Unge Akademi er positive overfor, at der skal laves en opdatering af det eksisterende kodeks, og de unge forskere ser også frem til at skulle diskutere de fem fokusområder, som ministeren har fremlagt.

”Det er en anelse afgrænsende med fem punkter, men ministeren rammer plet i forhold til nogle af vores mærkesager, som vi også har skrevet om i debatindlæg, nemlig uafhængighed, armslængde og open science," siger han.

Han kunne dog også godt tænke sig en diskussion af, hvordan universiteterne skal håndtere sager, hvor forskere, for eksempel i et forsøg på at miskreditere dem eller få sat en stopper for deres kritik, trækkes ind i et politisk slagsmål, havner i en mediestorm eller bliver hevet i retten.

”Det hører ikke nødvendigvis hjemme i det opdaterede kodeks, men det er en nødvendig diskussion. Forskere skal kunne deltage i den offentlige debat og dele deres viden – også når den er ubelejligt,” siger han og fortsætter:

”Det er noget vi har diskuteret i Det Unge Akademi, at beskyttelsen af forskere ikke er særlig god, og mange har følt, at de har stået alene med at kæmpe deres sag. Forskere er vant til at forsvare sig mod kritik fra deres fagfæller, men medierne er bare en helt anden kampplads end de er vant til. Det er vigtigt, at der kommer nogle retningslinjer, der sikrer forskere mod at sidde alene med sådan et pres og en eventuel juridisk hovedpine,” siger Rune Busk Damgaard.

Han tilføjer, at det er vigtigt, at det opdaterede kodeks har for øje, at tager hensyn til, at der findes forskellige forskningsfelter med forskellige traditioner, så udfordringerne indenfor naturvidenskab og medicin stemmer måske ikke overens med udfordringerne indenfor humaniora og samfundsvidenskab, og det skal kodeks kunne rumme.