Krav om stop for besparelser på grøn forskning

Det forhadte omprioriteringsbidrag – de årlige toprocentsbesparelser, der skar cirka 2,1 milliarder kroner af universiteternes bevillinger fra 2016 til 2019, blev droppet af den daværende S-regering.

Sådan lyder fortællingen i hvert fald, men faktisk fortsætter åreladningen ufortrødent indenfor, hvad man kalder forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Bag det ikke særligt mundrette navn gemmer sig den viden og rådgivning universiteterne leverer til ministerierne og politikerne om alt lige fra den grønne omstilling af landbrug og fødevareproduktion, dyrevelfærd, alvorlige epidemiske dyresygdomme, fødevaresikkerhed, ernæring, fiskeri, biodiversitet, truede dyr, iltsvind, luftforurening og miljøfarlige stoffer som PFAS.

Universiteternes kontrakter med ministerierne bliver fortsat beskåret med to procent årligt, hvilket eksempelvis betyder, at Aarhus Universitets (AU) bevilling til formålet er skrumpet 138 millioner kroner i perioden 2009 til 2021. 

AU-forskerne laver blandt andet rapporterne om kvælstof og fosforudledningen til det danske vandmiljø, og de beregner også de danske emissionstal for udledningen af drivhusgasser.

I 2021 måtte AU nedlægge 80 stillinger på sine miljø- og fødevareinstitutter primært på grund af omprioriteringsbidraget, men også Aalborg Universitet (AAU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet (KU) og Syddansk Universitet (SDU) er ramt af nedskæringerne.

DM opfordrer til stop for besparelser

Situationen fik Eskild Holm Nielsen, dekan på AU’s Faculty of Technical Sciences og formand for Danske Universiteters Forum for Forskningsbaseret Myndighedsbetjening, til i et interview i Forskerforum at kalde situationen for tragikomisk.

”Hvis du ser på, hvad det er universiteterne primært rådgiver ministerierne om, er det primært fiskeri, miljø og landbrug. Og det er jo et paradoks, at man holder fast i at spare på den forskning, som er den direkte måde, vi kan få viden i spil i forhold til den grønne omstilling,” sagde han til Forskerforum i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2024.

Nu har Alternativet altså stillet et beslutningsforslag i Folketinget, der hvis det vedtages, pålægger regeringen at standse den årlige reduktion i rammen på to procent til forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Det glæder Camilla Gregersen, forperson i DM, der organiserer cirka 5.000 af landets forskere.

”Jeg håber, at Alternativets forslag bliver anledningen til, at vi en gang for alle får stoppet de årlige besparelser på grøn forskning og rådgivning. Hvis vi vil i mål med den grønne omstilling, giver det ingen mening samtidig at skære på den forskning, der skal sikre, at vi har den rette viden til at levere grønne løsninger. Hvis vores politikere skal kunne træffe kvalificerede beslutninger i forhold til for eksempel at tackle klimakrisen, er det bydende nødvendigt, at de har det rette fundament af viden at stå på. Derfor er det helt nødvendigt at stoppe de årlige besparelser på forskningsbaseret myndighedsbetjening,” siger hun.

Alt: Det ser svært ud

Ifølge Christina Olumeko, forskningsordfører for Alternativet, ser det dog svært ud i forhold til at samle et flertal, da kun SF, Danmarksdemokraterne og Enhedslisten bakkede forslaget op ved første behandlingen i Folketinget, mens Radikale Venstre gerne vil diskutere det senere på året i forbindelse med forhandlingerne om forskningsreserven.  

”Vi formåede ikke at rykke regeringen, så på den måde ser det noget sort ud, så længe vi har en flertalsregering. Danmarksdemokraterne bakkede dog op, så på sigt kan jeg gode se nogle muligheder i forhold til at få flere borgerlige partier med. Det er vanskeligt at rykke tingene, da forskning ikke befinder sig højt på den politiske dagsorden. Det ses ikke rigtigt som noget der bringer værdi til samfundet, så det bliver et stort arbejde at ændre. Sektoren skal også være med til at tale forskningen op,” siger hun.

Støtte fra Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes forskningsordfører Marlene Harpsøe medgav i sin tale ved første behandlingen af forslaget, at det er noget utraditionelt for partiet at støtte et beslutningsforslag fra Alternativet, da de to partier normalt ikke har så meget tilfælles, når det gælder dansk landbrug.

Men Danmarksdemokraterne ønsker sig mere forskning i landbrug, der kan medvirke til at nedsætte CO2-udledningen.

”Vi støtter forslaget her, fordi universiteternes forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning af ministerier spiller en afgørende rolle i at flytte den grønne omstilling inden for landbrug, klima, natur og miljø fremad gennem forskning og innovative løsninger. Der er i den grad behov for investeringer i forskning og kvalificeret rådgivning om, hvordan fornuftig politik udvikles og implementeres på området for grøn omstilling, når det kommer til landbrugs- og fødevaresektoren, men også fiskeriet,” sagde Marlene Harpsøe.

Hun har efterfølgende spurgt ministeren, hvad det vil koste at sløjfe omprioriteringsbidraget på den forskningsbaseret myndighedsbetjening.

”Helt konkret vil de økonomiske omkostninger ved at annullere eller afskaffe omprioriteringsbidraget beløbe sig til 13,5 millioner kroner i 2025, 27,9 millioner kroner i 2026 og 42 millioner kroner i 2027 at. Beløbene vil vokse yderligere i de efterfølgende år med samme takt,” lyder svaret fra finansministeriet.

Staten forventes at bruge 794,5 millioner krorner på myndighedsbetjeningen i 2024 og det vil falde til 752,5 millioner kroner i 2027, hvis besparelserne får lov til at fortsætte.

Arbejde i gang i ministeriet

Uddannelses- og forskningsministeren Christina Egelund (M) sagde i sin tale, at det ikke er rigtigt, som det bliver sagt i begrundelsen for beslutningsforslaget, at der er blevet skåret med ned på den grønne forskning, da partierne bag forskningsaftalen for 2024 ligesom i de foregående par år har øremærket i alt 2,6 milliarder kroner til den grønne forskning.

Partierne bag aftalen har også ”prioriteret 140 millioner kroner til opbygning og vedligeholdelse af grønne strategiske forskningsmiljøer, navnlig på de universiteter, som yder den forskningsbaserede myndighedsbetjening,” sagde hun.

”Jeg har respekt for, at forslagsstillerne inden for det samlede forskningsbudget og inden for vores ramme øremærket til grøn forskning ønsker at prioritere den forskningsbaserede myndighedsbetjening højere. Den mulighed foreligger jo hvert år i vores forskningsreserveforhandlinger. Flere midler til forskningsbaseret myndighedsbetjening betyder selvfølgelig tilsvarende færre midler til andre initiativer, som man så må prioritere lavere,” sagde ministeren.
Christina Egelund tilføjede, at der er igangsat et arbejde i Uddannelses- og Forskningsministeriet med at lave et eftersyn af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som forventes færdigt i løbet af 2024.

”Før vi kender resultatet af det eftersyn, er det vanskeligt for mig at pege på, hvordan man så eventuelt kan indrette det anderledes. Men det er klart, at jeg er helt enig i, at vi også som beslutningstagere er afhængige af at kunne have en solid betjening af myndighederne, som baserer sig på viden. Det er jeg fuldstændig enig i, og det er også derfor, vi har sat det arbejde i gang,” sagde hun.

Sascha Faxe fra Alternativet roste ministeren for at sat embedsværket til at se på den myndighedsbetjenende forskning.

 ”I forbindelse med det arbejde vil jeg simpelt hen gerne sende nogle opfordringer til ministeren, nemlig om selvfølgelig at stoppe nedskæringerne, men også om at sikre, at den myndighedsbetjenende forskning ikke bliver puljestyret, så vi sikrer kontinuiteten. Det tager faktisk rigtig lang tid at opbygge og vedligeholde et stærkt økosystem inden for forskning. Det er ikke noget, der gøres på et par år; det tager årtier. Og det kan man ikke gøre, hvis man ikke ved, hvor mange penge man har, og hvis man skal hoppe fra tue til tue med puljer og korte bevillinger,” sagde hun.