Næsten alle forskere slipper for tidsregistrering - universiteternes fortolkning vækker kritik

Næsten 100 procent af de videnskabeligt ansatte (VIP) på Aarhus Universitet (AU) og cirka 87 procent på Aalborg Universitet er blevet undtaget fra at skulle registrere deres arbejdstid.

Det har ellers været et lovkrav, at alle ansatte skal tidsregistrere, siden 1. juli i år, hvor et EU-direktiv blev til dansk lov, men universiteterne benytter en mulighed i loven for at undtage ansatte, der kan planlægge deres egen arbejdstid.

Også fra Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, IT-Universitetet i København og Danmarks Tekniske Universitet lyder meldingen, at stort set alle VIP lever op til kravene for at få status af selvtilrettelæggere.

Fra Copenhagen Business School og Københavns Universitet lyder det, at de ikke er langt nok fremme i processen til at kunne komme med en vurdering. 

At næsten 100 procent er blevet selvtilrettelæggere på AU, vækker undren hos Jesper David Jensen, overenskomstchef og områdeleder i AC – Akademikerne, der er hovedorganisation for 26 faglige organisationer, herunder DM. 

“Jeg må rejse alvorlig tvivl om, hvorvidt universiteterne har foretaget en reel og konkret vurdering af den enkelte forskers arbejdsvilkår. Man vil ikke kunne undtage en hel kategori af medarbejdere, der skal foretages en konkret vurdering. Her vil det spille ind, om man har en sådan selvstændighed, at man selv kan tilrettelægge sin arbejdstid i sin helhed,” skriver han til Forskerforum. 

Han tilføjer, at han gerne vil kvittere for, at det lyder til, at universiteterne formelt gør det rigtige ved at udarbejde tillæg til ansættelseskontrakterne. 

8.290 vurderinger på en måned

På AU har 8.290 videnskabelige medarbejdere (inklusive deltidsansatte VIP) i uge 42 fået et tillæg til deres ansættelsesbevis, hvor det fremgår, at de efter en konkret og individuel ledelsesvurdering er undtaget fra arbejdstidsregistrering.

Det omfatter ikke medarbejdere ansat i vagtordninger, men det svarer alligevel til næsten 100 procent af det videnskabelige personale. 

Ifølge universitetets egen hjemmeside er det foregået ved, at HR-afdelingen har fremsendt medarbejderlister, hvor det i udkast har fremgået, hvem der potentielt kunne undtages i de respektive enheder.

“Relevante personaleansvarlige ledere skal kvalitetssikre og formelt godkende listerne. Opgaven kan delegeres, og I kan aftale lokalt, hvem der skal have ansvaret,” skriver AU. 

Kristian Thorn, universitetsdirektør på AU, medgiver, at der er foretaget mange vurderinger på relativt kort tid. 

“Der har været en måned til opgaven, men vi har aktiveret hele ledelseskæden lige fra dekaner til institutledere og afdelingsledere for at nå i mål. Vi har været optaget af at handle hurtigt på sagen, da loven om arbejdstidsregistrering trådte i kraft per 1. juli 2024,” fortæller han.

Ifølge universitetsdirektøren har de lagt sig op ad en udlægning af lovteksten, som universiteterne har fået af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) på et møde online.

Undskyld, men er det ikke lidt specielt at bygge det på en mundtlig vurdering? Var det ikke bedre at have en skriftlig vejledning fra styrelsen om, hvordan loven skal administreres?

“Vi har taget til efterretning, hvordan de i styrelsen har ønsket at kommunikere det. Vi har taget grundige noter fra mødet, og en mundtlig orientering er i princippet lige så god en forvaltningsakt som en på skrift. Vi er først og fremmest glade for, at vi har fået en klar udmelding,” siger Kristian Thorn.

Han tilføjer, at en del af usikkerheden handler om, at academics nævnes i den oprindelige engelske tekst fra EU-direktivet som en gruppe, der kan undtages.

“Tvivlen i forhold til det videnskabelige personale er gået på, hvor grænserne går. Hvor meget af ens arbejdstid skal man selv kunne tilrettelægge for at kunne undtages? Det er nu klarlagt, at academics skal fortolkes bredt, hvilket betyder, at en videnskabeligt ansat kan undtages, selvom vedkommende har visse forpligtelser, herunder at undervise på specifikke tidspunkter,” siger Kristian Thorn.

Han tilføjer, at det er en skam, at diskussionen er blevet blandet sammen, så den er kommet til at handle om både registrering og arbejdsvilkår. 

“Spørgsmålet er udelukkende, om man skal registrere eller ikke skal registrere. Selv om en medarbejder er selvtilrettelægger, er det stadig lederens ansvar at følge op på medarbejderens arbejdstid og sikre en passende balance mellem opgaver og arbejdstid. Som selvtilrettelægger er du derfor også velkommen til at registrere din arbejdstid og løbende drøfte det med din leder,” siger han.

AC: Academics skal fortolkes snævert

Da loven var i høring, advarede Akademikerne i sit høringssvar om, at det vil kunne føre til misforståelser i strid med EU-retten, hvis betegnelsen academics i sig selv fører til, at man bliver omfattet af undtagelsen fra at tidsregistrere, da lønmodtagere med en akademisk uddannelse på det danske arbejdsmarked hverken har mulighed for at fastsætte arbejdstiden på forhånd eller i sin helhed.

AC skrev også, at det er afgørende, at adgangen til at blive undtaget “fortolkes snævert og i overensstemmelse med EU-Kommissionens fortolkningsmeddelelse”.

Da Forskerforum senest skrev om arbejdstidsregistrering i august, udtalte Jesper David Jensen fra AC – Akademikerne, at de forgæves havde presset på for at få udarbejdet en fælles vejledning om tidsregistrering med de statslige arbejdsgivere i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

“Derfor står vi nu i den beklagelige situation, at lønmodtagersiden og arbejdsgiversiden rådgiver forskelligt i spørgsmål om tidsregistrering. Arbejdsgiversiden ser mere lempeligt på, hvor meget (eller hvor lidt) der skal til, før man kan anses for at være selvtilrettelæggende i sin helhed og herved kan undtages,” skrev han i august.

Dengang afviste Medarbejder- og Kompetencestyrelsen at stille op til interview, men oplyste samtidig, at styrelsen ikke har tilsynsansvar over for universiteterne.

“Arbejdsgiveren skal foretage en konkret vurdering af, om den ansatte kan undtages fra arbejdstids- og hviletidsreglerne og dermed registreringskravet. Det kan være ansatte, hvis arbejdstid som følge af særlige træk ved arbejdet ikke kan måles og/eller fastsættes på forhånd, eller ansatte, der selv kan fastsætte arbejdstiden. Det kan for eksempel være ansatte med ledelsesfunktioner eller ansatte med beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger,” skrev MEDST.

Henviser til vurdering fra styrelsen

Alligevel henviser Aarhus Universitet og flere af de andre universiteter til vurderingen fra MEDST i forbindelse med deres vurdering af, hvilke medarbejdere der kan undtages.  

Aalborg Universitet (AAU) oplyser, at der løbende foretages nye vurderinger i forbindelse med nyansættelse og forlængelser, ligesom der foretages justeringer af de individuelle vurderinger, så situationen ændrer sig hele tiden, men den 25. oktober havde cirka 87 procent af VIP’erne status som selvtilrettelæggere.

Thomas Lykke Andersen, forskningsgruppeleder, lektor og fællestillidsrepræsentant for IDA, vurderer, at mange er tilfredse med ikke at skulle registrere deres timer, men brevene, der er blevet sendt ud til de ansatte, skaber en vis bekymring. 

“En del synes også, at arbejdsvilkårene de seneste år er væsentligt forandrede med så høje krav, at det på ingen måde kan opfyldes på en arbejdsuge på 37 timer. Derfor er mange også bekymrede for ordlyden i de breve, der er kommet ud med tillæg til ansættelseskontrakten,” siger han. 

I brevene står der, at “som selvtilrettelægger er du ikke omfattet af de til enhver tid gældende regler om pauser, ugentlig arbejdstid og natarbejde i aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden §§ 4, 5 og 6. Du er også undtaget de til enhver tid gældende regler om hvileperiode og fridøgn i hviletidsbekendtgørelsen §§ 3 og 4. Som selvtilrettelægger er du stadig omfattet af de generelle arbejdsmiljøregler og AAU’s arbejdsmiljøpolitik”.

De fleste bliver undtaget

Roskilde Universitet (RUC) skriver i sit mailsvar til Forskerforum, at kortlægningen er i gang og forventes færdig inden årets udgang. 

“Det er på nuværende tidspunkt ikke konkret vurderet, at der er nogle af vores videnskabelige medarbejdere, som ikke kan betragtes som selvtilrettelæggere,” lyder det i en mail fra RUC.

På Syddansk Universitet forventes processen omkring videnskabeligt personale at blive igangsat inden længe, og det er forventningen, at hovedparten kan undtages fra tidsregistrering. 

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er ved at være igennem en proces, hvor institutterne har foretaget konkrete individuelle vurderinger af hver medarbejders stilling, men der mangler p.t. tilbagemeldinger fra enhederne. 

“Med forbehold for, at vurderingsprocessen på nuværende tidspunkt ikke er afsluttet, forventes, at det for allerede ansatte VIP vil være tæt på 100 procent af VIP-gruppen, der opfylder betingelserne for undtagelse,” skriver DTU. 

IT-Universitetet har endnu ikke fastsat retningslinjer for, under hvilke forudsætninger videnskabelige medarbejdere kan undtages efter selvtilrettelæggerreglen, men det forventes, at en væsentlig del af de videnskabelige medarbejdere kan undtages som selvtilrettelæggere.

Copenhagen Business School og Københavns Universitet meddeler på mail, at de for nuværende ikke kan vurdere, hvor stor en andel af VIP’erne der bliver undtaget fra tidsregistrering. ■