Erhvervslivet tigger om STEM-kandidater, men universiteter må skære ned

I årevis har erhvervsliv og universiteter i fællesskab forsøgt at få de unge til at søge STEM-uddannelser. Særligt ingeniører og IT-kandidater står højt på virksomhedernes ønskeliste. Og missionen ser ud til at være lykkedes. Aldrig har så mange søgt en teknisk universitetsuddannelse som førsteprioritet. Og også NAT- og SUND-uddannelserne har høje søgetal.

Imidlertid står flere universiteter i den besynderlige situation, at de er nødt til at uddanne færre af de kandidater, erhvervslivet har mest brug for.

Således kommer DTU til at optage det laveste antal studerende siden 2017, selv om søgningen har været rekordstor. Og også IT-Universitetet er nødt til at nedskalere, selv om man fik flere ansøgere end nogensinde før.

Grunden er den politiske aftale om en udflytning af studiepladser, der begrænser universitetsuddannelserne i de store byer. Aftalen fra 2021 gør, at universiteterne må dimensionere helt frem til 2030.

Situationen skaber hovedrysten blandt arbejdsgiverne.

”Det er ikke til at forstå, at der skal stå en kø af unge uden for særligt de tekniske uddannelser og IT-uddannelser, når virksomhedernes behov for arbejdskraft er så stort, at mange angiver at mangel på kvalificerede medarbejdere er deres største vækstudfordring," siger Mikkel Haarder, som er underdirektør for uddannelse og forskning i Dansk Industri, i en pressemeddelelse.

Minister rokker sig ikke

På universiteterne er ærgrelsen lige så stor.

”Vi må afvise mange kvalificerede studerende på grund af den dimensionering, vi er blevet pålagt politisk, og det gør ondt, når vi ved, at erhvervslivet i høj grad efterspørger vores studerende blandt andet i den grønne omstilling, life science og digitaliseringen af vores samfund,” siger dekan for uddannelser og studiemiljø på DTU, Lars D. Christoffersen.

Det får dog ikke uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund til at vakle i forhold til udflytningsaftalens krav om dimensionering.

”Det er et alvorligt problem, at der mangler arbejdskraft. Og jeg vil også gerne have, at der bliver optaget flere på it-uddannelserne. Jeg har også ansvar for at sikre en balance og for ikke kun at kigge et sted hen. Vi har flere områder, der mangler hænder,” siger hun til DR.

Det er ikke kun i hovedstaden, at ansøgere bliver afvist til uddannelser, som samfundet mangler kandidater fra. På AAU måtte man afvise næsten 2 ud af 3 førsteprioritetsansøgere til medicinstudiet. Og det ærgrer prorektor Anne Marie Kanstrup, fordi regionen står med en akut mangel på læger.

”Vi ved, at uddannelsesstedet har afgørende betydning for, hvor de nyuddannede læger vælger at etablere sig. Over 80 procent af de 630 læger, der er dimitteret fra AAU, har fortsat deres uddannelse i Nordjylland,” siger hun ifølge universitetets hjemmeside.

I forhold til lægeuddannelsen i Aalborg er ministeren dog mere fleksibel.

”Jeg vil kigge på det med oprejst pande og åbent sind. Vi har kun en interesse, og det er at uddanne læger nok de steder, hvor der er behov for dem,” siger Christina Egelund til DR.

RUC går frem – HUM tilbage

Det samlede optag på bacheloruddannelserne i år er foreløbig endt på knap 28.000 – en lille stigning, der dog ligger noget under de rekordstore ”coronaoptag” i 2020 og 2021.

Et sted, hvor søge- og optagstal har fået mundvigene i vejret, er på RUC. Efter katastrofeoptaget for to år siden er man med et optag på små 1800 tilbage på normalt niveau.

RUC reformerede i 2022 sine kombiuddannelser til et traditionelt system bestående af 30 kandidatuddannelser, men rektor Hanne Leth Andersen tror stadig, at det er tværfaglighed og fleksibilitet, der sælger billetter hos ansøgerne.

”Nutidens unge er engagerede og optagede af at gøre en forskel i verden, og de har mulighed for at tone bacheloruddannelsen i retning af deres interesser – for eksempel inden for ny teknologi, bæredygtighed eller byplanlægning. Så fleksibilitet i valget af specialisering sammen med tværfaglig viden og kompetence; det tror jeg ligger godt i tråd med, hvad mange unge ønsker i dag,” siger Hanne Leth Andersen til Forskerforum.

På SDU er man gået i gang med at afvikle Campus Slagelse, hvor der altså ikke er noget nyt optag. Det bliver til gengæld kompenseret af udviklingen på Campus Sønderborg, hvor optaget fortsætter med at skyde i vejret. Det samlede optag på 729 er især trukket af de engelsksprogede ingeniøruddannelser og en jobgarantiordning, som SDU har lavet i samarbejde med lokale virksomheder.

Til gengæld viser optagstallet fortsat en generel tilbagegang for HUM-området, der nu kun udgør godt 16 procent af det samlede universitetsoptag. Udviklingen er ikke uventet, da HUM-fagene generelt har holdt hårdt for i forhold til diverse politiske krav om dimensionering. Den udvikling ses også i forhold til sprogfagene, som ellers er blevet et politisk opmærksomhedsområde. Optaget til sproguddannelser – inklusiv erhvervssprog – faldt 10 procent i forhold til sidste år.

Det endelige optagstal for 2024 bliver opgjort 1. oktober.