Halvdelen af forskningsreserven øremærket til grøn forskning

3,6 mia. kr. er på vej til landets forskere, hvis de altså har en genial idé indenfor for et af områderne, som politikerne har valgt at prioritere i forbindelse med fordelingen af forskningsreserven for 2023.

Aftalen, der blev indgået den 28. februar, øremærker 1,7 mia. kr., altså ca. halvdelen af pengene til grøn forskning, men forskning i digital teknologi bliver også tilgodeset med et større millionbeløb, herunder en ny, stor satsning på kvanteforskning. Derudover har partierne lagt vægt på fri forskning, ligesom der er afsat penge til sundhed samt til børn og unge, fremgår det af en pressemeddelelse.

”Jeg er glad for, at det er lykkedes at lande nogle ambitiøse prioriteringer for dansk forskning med samtlige partier i Folketinget. Og jeg vil gerne sige tak til ordførerne for gode og konstruktive forhandlinger. Vi er blevet enige om nogle vigtige pejlemærker for langsigtede investeringer. Og det er på områder, hvor samfundet har brug for nye idéer og nye løsninger for vores klima, sundhed, trivsel, sikkerhed og en ny, stor satsning på kvanteteknologi. Samtidig har vi sikret store bevillinger til den forskning, som er fri for politisk prioritering”, udtaler uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.

Konkret afsættes der 301,8 mio. kr. til at styrke den strategiske grønne forskningsindsats inden for fangst og lagring eller anvendelse af CO2, grønne brændstoffer til transport og industri, klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion og cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler.

Der afsættes yderlige 321,4 mio. kr. til bredere tematiske opslag inden for grøn forskning, teknologiudvikling og innovation på syv områder, blandt andet energiproduktion og energieffektivisering.

102,5 mio. kr. går til Danmarks Frie Forskningsfond med henblik på, at fonden gennem konkurrenceudsatte opslag kan uddele midler til den grønne, frie og nysgerrighedsdrevne forskning i Danmark.

Midler til digitalisering og kvantecomputere

Selvom den største luns altså går til den grønne omstilling, har aftaleparterne også afsat 406,1 mio. kr. til at understøtte strategisk forskning og innovation inden for digitalisering og nye teknologier, som bidrager til at fastholde produktion og arbejdspladser i Danmark. I aftaleteksten nævner de robot- og droneteknologi, automatiseret produktionsteknologi, materialeteknologi, big data og kunstig intelligens, cyber- og informationssikkerhed, rumbaseret teknologi og data.

150 mio. kr. skal styrke den civile kvanteforskning gennem et nyt strategisk forskningsprogram for kvanteteknologi, ud over de midler, der allerede er afsat til et NATO Kvantecenter i Danmark.

50 mio. kr. skal styrke forskeres og virksomheders adgang til super- og kvantecomputere og fremme dansk deltagelse i kompetenceopbyggende aktiviteter inden for anvendelse af kvanteteknologi.

Desuden er der afsat 78,2 mio. kr. til at styrke den danske deltagelse i Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og Nationalt Forsvarsteknologisk Center modtager 25 mio. kr.
Forskningsreserven udgør kun en mindre del af det samlede offentlige forskningsbudget, der er er på ca. 27 mia. kr. i 2023.

Størrelsen på puljen afhænger i høj grad af den økonomiske udvikling i Danmark, da det har været en målsætning for skiftende regeringer, at de offentlige investeringer i forskning skal udgøre 1 pct. af værdien af den samlede produktion af varer og tjenester (BNP). 

Sidste år var forskningsreserven således på 2,9 mia. kr.