De gode erfaringer med ph.d.-trivsel skal bredes ud

Historierne om et barskt arbejdsmiljø for ph.d.-studerende præget af stress, ensomhed og konflikter med ældre kolleger har nærmest stået i kø de seneste år, men der findes også mange forskningsmiljøer, hvor ph.d.erne trives.

De 50 bedste eksempler på de steder, hvor initiativer skaber gode arbejdsvilkår under forskeruddannelsen, er nu blevet samlet i et inspirationskatalog, som det er tanken, man lokalt på de enkelte institutter og ph.d.-skoler kan tage udgangspunkt i, når man diskuterer, om man gør det godt nok, og om der er ting, man kunne tage ved lære af.

Det er universiteternes interesse­organisation, Danske Universiteter, som har taget initiativ til kataloget i samarbejde med fagforeningen DM.

Linda Lundgaard Andersen, profes­sor på Roskilde Universitet og ph.d.-skoleleder, har været medlem af arbejds­gruppen, som har udarbejdet inspirationskataloget, der er delt op i fem temaer, blandt andet et om de gode rammer for ph.d.-vejledning og et om den inkluderende organisation.

“Temaerne er en syntese af det, som vi kan se er meget afgørende for arbejdsmiljøet. Kataloget giver et indblik og et overblik, som vi ikke havde før”, siger Linda Lundgaard Andersen, der har arbejdet med ph.d.-området i 25 år.

Hver anden har symptomer på stress 

Flere undersøgelser har de seneste år dokumenteret, at der findes store trivselsproblemer blandt de cirka 9.500 ph.d.-studerende på de danske universiteter.

DM’s undersøgelse fra 2022 viste, at 32 procent seriøst har overvejet at droppe ud i løbet at den treårige forskeruddannelse, fordi deres hverdag er præget af stress, udbrændthed og arbejdspres.

52 procent svarede i undersøgelsen ja til, at de har oplevet arbejdsrelaterede mentale problemer som stress, angst eller lignende.

I 2022 dokumenterede kampagnen #Please don’t steal my work, der blev igangsat af daværende ph.d.-stipendiat Maria Toft sammen med PAND – PhD Association Network of Denmark – en kultur, hvor vejledere plagierer ph,d.-studerendes forskningsideer og -resultater eller uretmæssigt tilføjer sig som medforfattere på deres forskningsartikler.

Forhold til vejleder afgørende for trivsel

Penille Jensen, der er ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet og medlem af bestyrelsen i PAND, siger, at mange af problematikkerne, som ph.d.erne henvender sig til ph.d.-foreningerne lokalt på universiteterne om, handler om forholdet til deres vejleder.

Hun sidder selv i bestyrelsen for University of Copenhagen Association of PhD Students (UCAPS), hvor de regelmæssigt modtager disse henvendelser og hjælper de ph.d.-studerende videre, så godt de kan.

“Det er meget afgørende, fordi det skaber stress, hvis forholdet til vejlederen går skævt i løbet af projektet, og i yderste konsekvens kan det betyde, at de ikke bliver færdige, hvis forholdet er helt ødelagt. En konflikt, der går igen, handler om manglende forventningsafstemning om udførelse af arbejdsopgaver og deadlines”, siger Penille Jensen.

Hun kalder inspirationskataloget et godt initiativ, der har manglet, og som kan være med til at gøre en forskel.

“Kataloget italesætter mange af de problematikker, vi oplever, og opsummerer, hvad de gør de steder, hvor de gør det bedst. Problemet er, at tiltagene ikke er standardiseret på tværs af institutter og ph.d.-skoler, men kataloget kan forhåbentlig være med til at starte en dialog, hvor man kan lære af hinanden”, siger Penille Jensen.

Hun siger, at man ved fra undersøgelser, at det er meget værdifuldt for studiemiljøet og mindsker frafaldet at have nogle at sparre med og at være en del af et socialt fællesskab.

“Det er ensomt at gennemføre en ph.d. Vi sidder mange alene med hver vores projekt, og det er endnu sværere for de internationale, der ikke har et netværk”, siger hun.

Socialt fællesskab vigtigere i dag

Brian Arly Jacobsen, formand for DM Universitet, roser Danske Universiteter for at have rakt hånden ud og indgået et samarbejde med DM, fordi det virker mere forpligtende, når rektorerne gennem universiteternes fælles interesseorganisation bakker op om initiativet i fællesskab med de ansattes fagforening.

Han mener, at et oplagt sted at sætte ind er uddannelsen af ph.d.-vejlederne, så de får bedre kompetencer til at bestride rollen.

“Noget tyder på, at uddannelsen af vejledere ikke er rullet ud alle steder endnu, og et andet sted, man kan gøre noget, er integrationen af ph.d.erne i forskergrupperne og generelt på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at de oplever at være en del af og forankret i et fagligt og kollegialt fællesskab”, siger Brian Arly Jacobsen.

Linda Lundgaard Andersen vurderer, at de ph.d.-studerendes krav og forventninger til deres uddannelse har ændret sig de sidste ti år, så infrastrukturen og rammesætningen på instituttet spiller en væsentlig større rolle i dag.

“Det gode ph.d.-miljø afhænger af, at flere aspekter spiller godt sammen, men vi kan se, at ph.d.-studerende i dag tilskriver det en langt større betydning at være medlem af et respektfuldt og inkluderende forskningsmiljø. Man skal tilbyde et forum med medindflydelse, peer review fra kolleger og et forum, hvor ph.d.erne kan støtte hinanden. Jeg synes, at vi med trivselskataloget har udviklet en mere finmasket forståelse for, hvad der virker, og det lover godt for ph.d.-uddannelsen i Danmark”, siger Linda Lundgaard Andersen.