KU-adjunkt kæmper om forfatterskab til banebrydende Science-artikel

På KU blev året skudt godt i gang med en stor forskningsnyhed. En artikel i Science med den 80-årige tidligere rektor Kjeld Møllgård som førsteforfatter afslører eksistensen af en fjerde hjernehinde – før kendte man kun til tre.

Men bag den gode historie om Møllgaard, der som 80-årig leverer sit største forskningsresultat, ligger der en bitter strid om anerkendelse for arbejdet bag resultatet og artiklen.

Anna Xavier, adjunkt ved Center for Translational Neuromedicine (CTN) på KU, har siden 2017 arbejdet med de dyreeksperimenter, som førte til opdagelsen, herunder flere år i tæt samarbejde med Kjeld Møllgård. Alligevel står hun ikke på forfatterlisten med hendes kolleger fra forskningsgruppen.

Det skyldes, at hun ikke vil finde sig i at lade sig spise af med en sekundær placering i forfatterrækkefølgen. Hun mener, at hun fra starten har drevet studiet frem, og at artiklen for en stor dels vedkommende bygger på et udkast, hun skrev i 2021. Derfor bør hun stå som førsteforfatter ligestillet med Kjeld Mølgaard, mener hun.

”Jeg har arbejdet på det her i fem år, og det er min og Kjeld Møllgårds forskning, der har skabt det her resultat. Det vil jeg anerkendes for”, siger hun.

Små detaljer – store konsekvenser

Artiklen ‘A mesothelium divides the subarachnoid space into functional compartments’ blev indsendt til Science i april 22 af Maiken Nedergaard, der er professor og leder af Center for Translational Neuromedicine. Anna Xavier var på det tidspunkt på barsel og ikke klar over, at manuskriptet blev indsendt.

Da en kollega kontaktede hende og fortalte om det indsendte manuskript, kontaktede hun fakultetets ’named persons’, og herefter startede en forhandlingsproces om forfatterlisten. Indledningsvis foreslog Kjeld Møllgård, at Anna Xavier delte førsteforfatterskabet med ham, og det blev de enige om. Imidlertid mente Majken Nedergaard, at tre forskere, der har styrket studiet med data frembragt med andre metoder, også bør stå som førsteforfattere.

Anna Xaviers svar var, at hvis hun skal acceptere en forfatterliste med fem førsteforfattere, skal det være med hende som førsteforfatter.

Udefra set kan det virke som små detaljer om man deler førsteforfatterskabet med 1 eller 4 andre, og hvilken rækkefølge man står i. Men for Anna Xavier, der blev ph.d. i 2013 og i snart ti år har arbejdet i midlertidige stillinger som postdoc og adjunkt, kan hendes placering på forfatterlisten til en Science-artikel gøre hele forskellen.

”Inden for forskningen er det førsteforfatterskaber, der tæller. Det er det, man kan bruge til at søge bevillinger og etablere sig som selvstændig forsker. Kjeld sagde det selv til mig flere gange: Det her er en stor opdagelse, som vil åbne en masse døre for dig. Derfor vil jeg acceptere at være førsteforfatter sammen med Keld, fordi det er os to, der gennem flere år har drevet studiet frem. Men at stå som ligestillet i en gruppe af fem førsteforfattere er simpelthen ikke retvisende i forhold til, hvem der har bidraget mest substantielt til studiet”, siger hun.

Forsøg gav mærkelige resultater

Anna Xavier kommer fra Brasilien og blev ansat af Maiken Nedergaard på CTN i 2016. Som et led i Nedergaards forskning i glymfatiske system – populært omtalt som ’hjernens opvaskemaskine’ – blev Anna Xavier sat til at lave museforsøg på at laboratorium i Helsinki i slutningen af 2017 for at studere lymfekarrene i hjernen. Sporstofferne, som hun sprøjtede ind i musene, opførte sig dog ikke helt som forventet, men det ansporede hendes nysgerrighed, og hun valgte at gå videre med eksperimenterne.

Tilbage i København fik Kjeld Møllgård, der er tidligere professor – i dag ekstern lektor – i neuroanatomi, en af Anna Xaviers mus, og på baggrund af en teknik, hvor musenes hjerner skæres i ultratynde skiver, kunne han se antydningen af den fjerde hjernehinde, som gruppen senere gav navnet SLYM (Subarachnoidal LYmphatic-like Membrane).

Herefter arbejdede Møllgård og Anna Xavier i løbet af 2018 og 2019 sammen om at beskrive fundet. Det førte til en artikel, der blev indsendt til Nature i august 2020 med Xavier som førsteforfatter og Møllgård og Maiken Nedergaard som delte sidsteforfattere. Artiklen blev dog ikke antaget, og for at imødekomme kritikken og skaffe såkaldt funktionelle data blev der indledt en række eksperimenter med nye metoder, hvor andre forskere blev inddraget.

Vidste ikke manuskript blev indsendt

I begyndelsen af 2021 havde Anna Xavier forfattet udkastet til et nyt manuskript med samme titel som den, der senenere blev optaget i Science, som hun begynder at cirkulere i gruppen. Arbejdspresset havde dog været hårdt for hende, og i maj 21 bukkede hun under for stress og blev bevilget en 3 måneders sygeorlov. Der blev afløst af en periode i efteråret, hvor hun udelukkende arbejdede videre på manuskriptet hjemmefra, indtil hun i slutningen af 2021 gik på barselsorlov.

Ifølge Anna Xavier er det uden hendes vidende, at Maiken Nedergaard i april 2022 indsendte manuskriptet til Science uden Xavier på forfatterlisten. Det mener Nedergaard imidlertid er forkert.

”Det var vœret klart under hele forløbet for alle involverede, at Anna havde et tilbud om forfatterskab”, siger hun til Forskerforum.

Hun mener ikke, Anna Xavier kan klage over manglende anerkendelse. Til gengæld savner hun, at Xavier anerkender sine kolleger.

”Anna blev tilbudt medforfatterskab. Problemet var, at Anna nœgtede at anerkende det store arbejde, som 3 andre unge forskere havde lagt i studiet, og acceptere forfatterlisten. Derfor måtte artiklen desvœrre indsendes uden Anna, da medforfatterskab krœver, at alle er enige om forfatterrœkken i det dokument, License to Publish, der skal underskrives”.

Leder: Hun anerkender ikke kolleger

Ifølge Maiken Nedergaard er dele af det endelige manuskript identisk med Anna Xaviers udkast. Men de tre øvrige førsteforfattere har opfundet nye imaging-metoder til at vise hjernemembranens funktion hos levende mus. Anna Xavier bidrog med histologiske data, der ikke blev inkluderet i det endelige manuskript.

Hun understreger, at der fra universitetets side har været gjort en række forsøg på at mægle i sagen, men uden at Anna Xavier har villet give efter for sine krav.

Selv siger Anna Xavier, at det ikke handler om manglende anerkendelse af kollegerne.

”Jeg anerkender deres indsats. Men de forsøg, som de har lavet, var nogle, jeg var med til at designe og igangsætte. Det var ikke noget, de selv fandt på. De færdiggjorde det så, mens jeg var på barsel. Men jeg synes ikke, det retvisende, at de har haft en lige så stor betydning for projektet”.

Kjeld Møllgård forsøgte som nævnt at mægle med et forslag om ham og Anna som førsteforfattere. I dag siger han dog til Forskerforum, at han opfordrede hende til at acceptere forslaget om fem førsteforfattere.

”Det er ikke tiden man bruger, der tæller i videnskab – men de vigtige resultater, som dukker op fra tid til anden – uanset hvor meget tid man bruger. Og forskerholdet, der kom ind efter Anna, kom med revolutionerende nye teknikker”, siger han, men pointerer samtidig, at han ikke vil gå ind i en ”gættekonkurrence” om Annas bidrag til Science-artiklen.

Klager til praksisudvalg

Anna Xavier er lige nu ved at lægge en sidste hånd på en klage til KU’s praksisudvalg, som hun håber vil kunne afgøre og give hende oprejsning for hendes rolle i forhold til Science-artiklen og opdagelsen af den fjerde hjernehinde. Men samtidig ønsker hun ikke at vende tilbage til forskningen, når hendes kontrakt med Center for Translational Neuromedicine udløber i april. Hun kæmper således en kamp for en placering på en forfatterliste, som hun formentlig ikke vil komme til at få praktisk brug for i fremtiden.

Men det handler om mere end det, forklarer hun. Det handler også om en protest mod de vilkår, hun og andre yngre forskere arbejder under, hvor et tungt og langvarigt arbejdsslid kan ende med, at man bliver kørt over af seniorforskerne, når frugterne skal høstes.

”For mig er der flere ting i spil. En ting er min anke mod artiklen og den forfatterliste, ledelsen beslutter. Men det handler også om arbejdsbyrden og den almindelige mangel på anerkendelse. I løbet af den her proces er der så mange, der har sagt til mig: Det er virkelig trist, hvad der er sket med dig, men du er ikke den eneste. Det sker hele tiden”.

Rettelse: I en tidligere version af artiklen fremgik det, at det var på baggrund af sporstoffer, at Kjell Møllgaard var i stand til at observere antydningen af den fjerde hjernehinde. Sporstofferne spillede imidlertid ikke en rolle for dette.