Universiteters børsinvesteringer kan koste trecifret milliontab

Krigen i Ukraine ser nu ud til indirekte at ramme de danske universiteter på pengepungen. Det skyldes, at universiteterne investerer en stor del af deres likvide midler i værdipapirer. Normalt er det en smart måde at opbevare sine penge på, men siden den russiske invasion af Ukraine er kurserne raslet ned, og det kan ende med at give et ordentligt hak i årsregnskabet.

Alene frem til 1. august har KU haft et underskud på de finansielle poster på 110 millioner kroner, fortæller Rasmus Darling, vicedirektør for økonomi på KU, der lige nu ikke har noget bud på, hvor tallet for 2022 lander.

”I øjeblikket er vi i gang med at lave en prognose for det samlede årsresultat for 2022, og her vurderer vi også de finansielle poster. Men i lyset af den fluktuation, der ses på markederne, vil det være en ret usikker prognose”, siger han.

KU har løbende omkring 2 milliarder kroner investeret i værdipapirer. Der er især tale om forskningsfinansiering, hvor fondene betaler hele projektstøtten til KU på forhånd. Herefter er det op til KU løbende at anvende pengene, og så længe pengene ikke skal bruges, er det bedst at have den investeret.

”En del fonde betaler ’up front’ 3-4 år forud. Vi skal så sørge for, at likviditeten bevarer sin værdi. Og derfor vælger vi at placere den – relativt defensivt – hos nogle kapitalforvaltere, der skal sørge for, at værdien følger inflationen og altså skaber et afkast, som sikrer dette”, siger Rasmus Darling.

De "sikre" investeringer var de værste

Selv om værditabet i år har været stort, mener Rasmus Darling ikke, KU har kunnet gøre andet med pengene end at investere dem gennem kapitalforvalterne.

”Det er svært at se, hvad alternativet skulle være. Havde de stået på en bankkonto, havde det også været til negative renter. Vi er ret defensive i vores investeringer, og langt den største del står i obligationer, men lige i øjeblikket står vi lidt i ’den perfekte storm’ hvor renterne stiger, hvilket betyder at obligationskurserne falder, og aktiekurserne også falder”.

På AU er situationen den samme. Investeringen af universitetets likvide midler ser ud til at blive en gedigen underskudsforretning i 2022.

”Krigen i Ukraine har skabt stor uro på de finansielle markeder. Så afkastet på både obligationer og aktier er meget negativt. Og det påvirker i sidste ende vores resultat. Det er ikke noget, vi kan styre – vi er afhængige af de finansielle markeder”, fortæller Arnold Boon, direktør på AU.

Han henviser til, at universiteterne faktisk er forpligtet ved lov – Anbringelsesbekendtgørelsen – til at købe værdipapirer for de fondsmidler, man får overdraget.

”Vi har en langsigtet og en forholdsvis lav risiko i vores investeringsprofil. Men sidste år besluttede vi, at vi måtte investere en smule mere i aktier. Og i år har det store tab været på obligationer, så det har faktisk hjulpet os, at vi har investeret mere i aktier”.

AU må spare, KU slipper - foreløbigt

Hvor stort underskuddet på de finansielle poster bliver, har Arnold Boon ikke noget fingerpeg om. Men han forventer et underskud, og det skal ses i forhold til, at AU har budgetteret med et overskud på 30 millioner på den post.

På den baggrund samt på grund af tidens meget høje elpriser forventer Arnold Boon, at underskuddet på AU’s samlede regnskab bliver ”betydeligt større” end de 47 millioner, man har budgetteret med. Og det har allerede nu fået konsekvenser i form af et kvalificeret ansættelsesstop med øjeblikkelig virkning, der foreløbig gælder til nytår. Desuden udskydes nogle byggeprojekter.

På KU forventer Rasmus Darling dog ikke, at et underskud på de finansielle poster i 2022 vil give anledning til større besparelser.

”Ikke på kort sigt. Andre år har vi haft høje afkast, og KU har en forholdsvis stor egenkapital, så vi kan godt absolvere chok som det her. Så jeg mener ikke, vi behøver sætte himmel og hav i bevægelse, selv om vi skulle ende med et negativt afkast på for eksempel 100 millioner kroner et enkelt år. Men det er klart, at hvis det fortsætter over flere år, så er det en anden situation.”

Også SDU forventer et større underskud på de finansielle poster i år. Vicedirektør for økonomi på SDU Nicolai Sørensen vurderer, at man efter flere år med positive resultater i år vil få et negativt resultat på de finansielle indtægter på mellem 20 og 30 millioner kr. 

Siden 1. august har tendensen på børserne fortsat været negativ. Eksempelvis er C20-indekset faldet med omkring 9 procentpoint.