F. SF - Socialistisk Folkeparti

1. Hvad er jeres holdning til at forkorte en del af kandidatuddannelserne med 1 år, så de har en samlet længde på 4 år?

"Vi er positive overfor at lave et mere fleksibelt system hvor det både er muligt at vælge en 1 årig og en 2 årig, men der skal bygges på frivillighed og give flere muligheder for den enkelte. Der skal således være tale om, at man kan vælge den kortere kandidat, hvis man foretrækker det fremfor en to-årig kandidat, og det ville være fint at udbrede de 1 årige kandidater mere end i dag, så de bliver en reel mulighed. Derudover kræver diskussionen om at gøre flere kandidater 1-årige, at arbejdsmarkedet er klart til det, og at erhvervslivet reelt efterspørger og vil ansatte dimittenderne. Hvis ikke vil det være forbundet med alt for stor usikkerhed og risiko for dimittendledighed."

2. Hvad er jeres holdning til løftet af uddannelsestaxametret til humaniora og samfundsvidenskab? Skal det videreføres? I så fald hvor længe? Skal det gøre permanent eller skal det fjernes?

"Løftet af taxameteret til humaniora og samfundsvidenskab skal permanentgøres. Det er der brug for, for at fakulteternes økonomi kan få mere ro på, for så længe den står til at udløbe, giver det en enorm usikkerhed."

3. Hvad mener I generelt om uddannelsestaxameter-taksterne? Er de passende, er de for høje eller for lave?

"Vi er meget optagede af, at danske universitetsuddannelser er af høj kvalitet, og derfor er vi glade for at have fået afskaffet omprioriteringsbidraget. Vi ønsker også generelt at investere mere i uddannelse."

4. Kriser som corona-pandemien og krigen i Ukraine har vist et behov for at bevare et videnberedskab i Danmark bl.a. indenfor sprog og kultur i lande, som kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko. Hvad vil I gøre for at bevare et sådant beredskab på universiteterne?

"Det er afgørende for os, at de små fag bevares, og det er noget vi løbende holder skarpt øje med, så små unikke fag ikke lukkes. Jeg tror en del af løsningen kan være mere samarbejde på tværs af universiteterne, og det er jeg glad for at man allerede gør i højere grad i dag end man har gjort tidligere."

5. I dag er det regeringens målsætning at investere mindst 1 pct. af BNP i offentlig finansieret forskning. Hvor mange procent af BNP vil I selve bruge til formålet?

"Vi mener, at man i hvert fald skal se på, hvordan man opgør den ene procent, så vi sikrer, at vi reelt afsætter en procent. Det er noget rod, at EU-midler tælles med, ligesom forskningsreserven ikke bør mindskes af, at man afsætter midler på andre ressortområder. Den ene procent skal således ikke været et loft, men en bund – som minimum."

6. Hvad er jeres holdning til, at forskningsbevillingerne på finansloven bliver modregnet hver gang universiteterne skaffer midler fra EU?

"Det mener vi bør ændres, så EU-midlerne ikke modregnes."

7. Hvordan vil I sikre en passende balance mellem private eksterne - og offentlige forskningsmidler på universiteterne? Vil I f.eks. bevilge flere basismidler?

"Det er en svær problemstilling, fordi det på den ene side er rigtig positivt, at virksomhederne investerer i forskning, men samtidig må balancen ikke tippe, så de fag, der ikke har adgang til private midler ikke kan forske. Det er således vigtigt, at ingen fag er afhængige af de private midler. Der er samtidig en udfordring i, at jo flere private midler man får, jo flere offentlige midler skal man bruge i overhead, hvilket kan medføre skævridning i forhold til hvilke fag, der forskes mest i."

8. Skal universiteterne have mulighed for at eje deres egne bygninger?

"Det synes vi er en god idé. Hvis det ikke er muligt, f.eks. hvis der ikke er flertal for det, vil vi som minimum gerne ændre CEA-ordningen, som er en urimelig og usikker ordning for universiteterne."

9. Ønsker I en revision af universitetsloven? Hvad skal i så fald ændres?

"Vi støtter forslaget fra ”Sæt forskningen fri”-kampagnen om en kommission, der skal undersøge vilkårene for forskningsfrihed i Danmark og også se på behovet for en revision af universitetsloven."

10. Mener I, at forskningsfriheden er sikret godt nok i Danmark?

"På papiret ja, men for eksempel er der de senere år kommet en uhensigtsmæssig debat i forhold til, om politikere skal blande sig i, hvad der skal forskes i og vurdere, hvad der er god og dårlig forskning. Den debat kan jeg godt være bekymret for på sigt vil svække den reelle forskningsfrihed. Vi sætter jo en form for retning med midlerne i forskningsreserven, men derudover skal vi som politikere overlade forskningen til forskerne. Vi støtter forslaget fra kampagnen ”Sæt forskningen fri” om at ned sætte en kommission, der skal undersøge vilkårene for forskningsfrihed."

Svarene er skrevet af Astrid Carøe, ordfører for videregående uddannelser og  forskning.