B. Radikale Venstre

1. Hvad er jeres holdning til at forkorte en del af kandidatuddannelserne med 1 år, så de har en samlet længde på 4 år?

"Vi er imod regeringens forslag om at tvinge halvdelen af de universitetsstuderende ind på nye etårige kandidatuddannelser. Det vil indebære en opdeling af fag og studerende i A og B-hold. Samtidig er vi imod at øge årsnormen til 75 ECTS og presse de studerende. Regeringens forslaget er en fremdriftsreform på steroider og vil være benzin på mistrivselskrisen.

Radikale Venstre vil dog gerne give nye uddannelsesmuligheder til både unge og voksne. Vi vil åbne for en frivillig mulighed for kortere kandidatuddannelser på områder, hvor både de studerende og aftagere kan se en faglig værdi i det – også gerne på erhvervskandidatvilkår. Det kan fx være relevant for skolelærer, pædagoger, sygeplejersker, diplomingeniører eller andre, som ønsker en faglig specialisering, men hvor 120 ECTS måske er for omfattende eller ikke nødvendig – ligesom det kendes fra masteruddannelserne."

2. Hvad er jeres holdning til det økonomiske løft af uddannelsestaxametret til humaniora og samfundsvidenskab? Skal det videreføres? I så fald hvor længde? Skal det gøre permanent eller skal det fjernes?

"Taksameterløftet skal gøres permanent hurtigst muligt. Det har vi allerede aftalt en gang og vil naturligvis gøre det igen, hvis aftalen med fra januar bortfalder. Vi ønsker derudover investere yderligere en halv milliard kr. om året i højere kvalitet på alle de videregående uddannelser – ikke mindst kandidatuddannelserne." 

3. Hvad mener I generelt om uddannelsestaxameter-taksterne? Er de passende, er de for høje eller for lave?

"Der er brug for at investere mere i universitetsuddannelserne. I vores 2030-plan sætter vi en halv milliard af hvert år til at investere ekstra i de videregående uddannelsers kvalitet uden at skære i dem andre steder, afkorte dem eller mindske SU’en som andre partier foreslår. Uddannelse er til gavn for hele Danmark og derfor skal regningen ikke sendes til de unge." 

4. Kriser som coronapandemien og krigen i Ukraine har vist et behov for at bevare et videnberedskab i Danmark bl.a. indenfor sprog og kultur i lande, som kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko. Hvad vil I gøre for at bevare et sådant beredskab på universiteterne?

"Vi vil gøre taksameterløftet permanent, for at understøtter især humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, investere yderligere i uddannelseskvalitet og i mere forskning (2 mia. kr.). Samtidig vil vi igangsætte et fagligt arbejde om fremtidens behov for de forskellige uddannelser og fagretninger, som netop vil kunne pege på særlige hensyn af denne type."

5. I dag er det regeringens målsætning at investere mindst 1 pct. af BNP i offentlig finansieret forskning. Hvor mange procent af BNP vil I selve bruge til formålet?

"Vi mener, at det er på tide at skrue ambitionsniveauet op. Det offentlige forskningsbudget på sigt skal stige til mindst 1,5 procent af BNP. Og vi skal ikke modregne forskningsinvesteringerne når det lykkede dygtige danske forskere at hente milliarder af EU-midler til dansk forskning hvert år. Vi har taget første skridt og vil investere 2 mia. kr. yderligere om året frem mod 2030.
Dertil kommer 1,3 mia. kr. om året vi vil prioritere til at styrke den private forskning og udvikling. Vi foreslår således et permanent skattefradrag på 130 procent til privat forskning og udvikling og fordoblet loftet over dette fradrag fra 50.000 til 100.000 kr."

6. Hvad er jeres holdning til, at forskningsbevillingerne på finansloven bliver modregnet hver gang universiteterne skaffer midler fra EU?

"Det er tudetosset. Vi skal præmiere forskerne og universiteterne for gode forskningsidéer, som kan tiltrække EU-midler til danske forskningsmiljøer, ikke modregne dem."

7. Hvordan vil I sikre en passende balance mellem private eksterne - og offentlige forskningsmidler på universiteterne? Vil I f.eks. bevilge flere basismidler?

"Ja! For vi skal vi sikre en fornuftig balance på vores universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner mellem virksomhedernes og samfundets forskningsinteresser. Der skal være plads til at tænke bredere og med længere horisont, end morgendagens erhvervseventyr og den umiddelbare anvendelighed. Vi skal både kunne supplere de store private fonde og sikre investeringer i universiteternes basismidler, grundforskning, i den frie forskning og naturligvis i den strategiske forskning. Ellers bliver konsekvensen at midlerne til den helt frie forskning, de mindre anerkendte idéer eller projekter uden umiddelbar økonomisk interesse negligeres. Og det taber vi på. For hvis ikke den slags skal have plads på universiteterne, hvor så?"

8. Skal universiteterne have mulighed for at eje deres egne bygninger?

"Ja, det skal der være en mulighed for. Staten har fejlet gigantiske i flere større byggesager de seneste år. Det skal der sættes ind mod og her kan en løsning på nogle universiteter være selveje af bygninger mv. Men det vil også afhænge af de konkrete vilkår og må ikke ske på bekostning af kvaliteten i forskning eller uddannelse."

9. Ønsker I en revision af universitetsloven? Hvad skal i så fald ændres?

"Grundlæggende mener Radikale Venstre, at Folketinget og regeringen skal blande sig udenom tilrettelæggelsen af og det faglige indhold i uddannelserne og forskningen. Tværtimod skal vi sætte universiteterne mere fri. Derfor er vi tilbageholdende med at lave nye krav og regler i universitetsloven. Vi har dog læst hvidbogen fra Videnskabernes Selskab og finder det klogt at igangsætte en evaluering af universitetslove mhp. en bedre styreform og tydeligt at sikre de ansattes ytringsfrihed. Radikale Venstre står fast på den faglige frihed i forskningen og de forskningsbaserede universitetsuddannelser. De reelle huller, der måtte være omkring det, skal ændres, så det står tindrende klart."

10. Mener I, at forskningsfriheden er sikret godt nok i Danmark?

"Forskningsfriheden er helt afgørende for Radikale Venstre og vi er bekymrede over, at den i disse år er under angreb fra politikere på højrefløjen. Når de udskammer navngivne forskere eller kalder hele forskningsmiljøer for uvidenskabelige, så kortslutter man den normale, faglige proces, der kritiserer og udvikler vores viden. I stedet begrænser det i vores øjne forskernes frihed. Det kan man ikke modvirke gennem lovgivning, men vi vil gå forrest i kampen for forskningsfriheden i den offentlige debat og bakke op om alle andre der gøre det."