Corona sikrer universiteter overskud på 564 mio.

Universiteterne gik ud af 2020 med et bugnende overskud på i alt 564 mio. kr. og et resultat, der langt oversteg de negative forventninger i starten af året, hvor der i budgetterne blev regnet med et underskud på 439 mio. kr.

Det viser en gennemgang af årsregnskaber fra de otte universiteter, der dermed samlet landede et resultat på en hel milliard kr. over det forventede.

Det seneste år har ellers mest budt på historier om Zoom-undervisning og målinger, der har vist et fald i trivsel og fagligt udbytte hos de hjemsendte studerende. Men selv om universiteternes regnskaber fortæller en langt mere positiv historie, er der ikke lagt op til, at de studerende nu skal forkæles.

Kun Aalborg Universitet svarer i en rundspørge blandt landets universiteter, at det gode økonomiske resultat vil udløse ekstra penge til de studerende.

Universiteterne har haft store besparelser under corona

Det store overskud skyldes i høj grad faldende udgifter til aktiviteter som følge af nedlukningerne i Danmark og resten af verden. Der har simpelthen været færre regninger til rejser, møder, repræsentation og konferencer.

Billigere bygningsdrift og udskudte forskningsaktiviteter er også en del af forklaringen.

Alene på Aarhus Universitet faldt rejse- og repræsentantionsudgifterne med 154 mio. kr. fra 2019 til 2020. Det er et fald på 69 pct., fremgår det af regnskabet. På CBS, SDU, RUC og AAU var den tilsvarende besparelse på i alt 180 mio. kr.

DTU har ikke opgjort udgifter til rejser og repræsentation i sin årsrapport, men det fremgår af universitets grønne regnskab, at coronapandemien har sænket disse udgifter betydeligt. Hver medarbejder har i gennemsnit har fløjet ca. 2.200 km. i 2020 mod 8.900 km i 2019.

Det fremgår også af regnskabet, at DTU sparede 33 mio. kr. på bygningsdrift sidste år og samtidig tjente 127 mio. kr. på at lave Covid-19-test for Region Hovedstaden.

Øger egenkapital

DTU endte 2020 med et overskud på 133 mio. kr., selv om man forventede et underskud på 66 mio. kr. Pengene skal imidlertid ikke gå til for eksempel trivselstiltag for de studerende, som ikke har været på universitetet i mere end et år, eller til de ph.d.-studerende, der er blevet forsinket.

I stedet er hele beløbet overført til egenkapitalen. Ifølge DTU-direktør Claus Nielsen skal beslutningen ses i lyset af, at Folketinget har vedtaget, at universiteterne ikke længere kan optage afdragsfrie lån.

”Som konsekvens heraf vil DTU i højere grad skulle egenfinansiere investeringer, ligesom de løbende afdrag skærper kravene til likviditeten, hvilket alt i alt vil fordre en større positiv resultatdannelse”, lyder svaret i en rundspørge, som Forskerforum har sendt til samtlige universiteter.

Heller ikke Københavns Universitet har umiddelbart tænkt sig at bruge af det 229 mio. kr. store overskud til de studerende. KU havde forventet et underskud på 143 mio. kr.

”Det forbedrede resultat i 2020 vil blive brugt til at understøtte universitetets strategiske satsninger”, svarer vicedirektør Jasper Steen Winkel i rundspørgen.

Aarhus Universitets regnskab lander i 2020 i nul, men det kommer efter flere år med overskud. Heller ikke her er der lagt op til at bruge ekstra penge til de coronaramte studerende.

”Det opsamlede økonomiske råderum fra tidligere års overskud og det forbedrede resultat i 2020 bliver brugt til at understøtte universitetets strategiske satsninger, herunder bl.a. at uddanne flere ingeniører og IT-specialister, at styrke innovation og erhvervssamarbejdet og universitetets digitaliseringsstrategi”, skriver økonomidirektør Arnold Boon.

Studerende: Kunne være en start

Danske Studerendes Fællesråd er skuffet over, at universiteterne i den aktuelle situation ikke har afsat ekstraordinære midler til de studerende.

”Der er jo helt entydigt behov for tiltag rettet mod de studerendes trivsel. Jeg forstår godt, hvis man gemmer midler til udskudte forskningsaktiviteter, men når det drejer sig ubrugte penge til rejser og konferencer, så er det jo en anden sag. Her burde man tilgodese uddannelserne og studerende”, siger Mick Scholtka, uddannelsespolitisk næstformand i DSF.

Ifølge Mick Scholtka er uddannelserne så økonomisk stramt styrede, at universiteterne i mange tilfælde slet ikke anerkender corona-nedlukningen som dispensationsårsdag til studieforsinkelser.

”Tilskuddet per studerende er over en årrække faldet med 20 pct. Så at finde midler i de interne budgetter vil selvfølgelig være et quick fix. Men det vil dog være en start. Den rigtige løsning på udfordringerne kræver imidlertid et opgør med underfinansieringen af taxametersystemet”, siger han.