AU fyrer mere end 30 ansatte - skærer mere end 80 stillinger væk

(Opdateret 20. maj kl. 11:17. Det drejer sig angiveligt om 20 stillinger som ikke genbesættes, så i alt 100 stillinger skæres væk.)

Mere end 30 ansatte er den 17. maj blevet varslet afskediget ved fakultetet TECH på Aarhus Universitet (AU).

For medarbejderne er det afslutningen på en lang periode med usikkerhed, siden dekan for TECH Eskild Holm Nielsen 1. marts meldte ud, at der skulle findes besparelser på et tocifret milionbeløb — fortrinsvis på personalebudgetterne.

Siden har fakultetet forsøgt at undgå fyringer ved at tilbyde medarbejderne senior- og fratrædelsesordninger, aftaler om nedsat tid og ved ikke at genopslå ledige stillinger.

Cirka 50 har sagt ja til en senior- eller fratrædelsesordning eller til at gå på nedsat tid, men alligevel har mere end 30 ansatte fået en fyreseddel, for at leve op til sparekravet.

”Det har først og fremmest været en ubehagelig dag for de kolleger, der i dag har fået at vide, at deres tid på AU er forbi, selvom de ikke selv har ønsket det”, siger Olav W. Bertelsen, der er fælles-TR for akademikerne på AU.

Han fortæller, at institutterne Bioscience, Agroøkologi, Miljøvidenskab og Husdyrvidenskab er hårdest ramt, men en håndfuld personer ender også med at blive afskediget i administrationscenteret. Der er cirka 1.400 medarbejdere på TECH-fakultetet, der alle var blevet bedt om at sidde klar ved telefonen den 17. maj, i tilfælde af at de blev prikket.

Skåret 150 mio. kr.

Ifølge AU er hovedårsagen til fyringerne, at de skiftende regeringer siden 2009 har beskåret bevillingerne til myndighedsbetjeningen på miljø- og fødevareområdet med 2 procent årligt svarende til en samlet besparelse på ca. 150 mio. kr., og nedskæringerne fortsætter ufortrødent de kommende år.

Bevillingen falder således fra 348 mio. kr. i 2021 til 322 mio. kr. i 2024 svarende til 7,6 procent.
Universitetet har længe valgt at understøtte myndighedsbetjeningen med egne midler som modvægt til de årlige besparelser, men det kan ikke fortsætte længere bl.a. på grund af en satsning på ingeniørområdet.

”Universitetet har lappet huller og strukket bevillingerne i mange år, men nu er elastikken så at sige sprunget. Det ubehagelige er, at hvis omprioriteringsbidraget ikke afskaffes, så er der stor sandsynlighed for, at TECH-fakultetet igen står i den samme situation i løbet af ganske få år”, siger Olav W. Bertelsen.

Frygter for forskningskvaliteten

AU står ellers stærkt internationalt inden for miljø- og landbrugsforskningen, men den status er truet af nedskæringerne, lyder advarslen fra forskerne, der også frygter for konsekvenserne for den grønne omstilling af det danske samfund.  

Senest lå AU placeret som nr. 26 ud af 1.500 universiteter i verden inden for forskningsområdet Environment & Ecology på US News-listen.

Inden for Geology, environmental, earth & marine sciences er AU nr. 4 i Norden og nr. 23 i EU ifølge Times Higher Education World University Rankings 2021, og Institut for Miljøvidenskab gennemgik en ekstern evaluering i 2019, hvor forskningen på flere områder betegnes som verdensledende.

”Der er stor fare for, at forskningsområdet imploderer, hvis vi skal tage afsked med forskere med livslang ekspertise og engagement. De mange års nedskæringer gør, at kun få yngre forskere står klar til at tage over”, har Johannes Ravn Jørgensen, lektor ved Institut for Agroøkologi og TR, udtalt til Forskerforum.

Fire tillidsrepræsentanter fra Institut for Miljøvidenskab har i et åbent brev kritiseret universitetsledelsens og bestyrelsens beslutning om at kræve den fulde besparelse på myndighedsområdet effektueret øjeblikkeligt.

”Det tager mange, mange år at opbygge stærke forskningsmiljøer, men de kan ødelægges på et kort øjeblik af uforstandig ledelse”, skriver de.

168 yngre forskere skyder i et åbent brev til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og fire andre ministre skylden på regeringen, da de fortsatte 2-procentsbesparelser på klima- og miljøområdet står i skarp modsætning til de politiske målsætninger for den grønne omstilling.

”Det er naivt at tro, at flere nedskæringer er en farbar vej til at nå målene om 70 procent reduktion i udledningen af klimagasser eller 30 procent beskyttet natur i 2030”, skriver de 168 forskere.