Henrik Dahl: ”Vi skal ikke lytte andægtigt til, hvad professorerne siger”
Henrik Dahl under en debat i Folketinget. © Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Sociologen og folketingspolitikeren Henrik Dahl siger, at forskerne ikke bestemmer, hvordan det er tilladt at debattere. De må tåle kritik af deres forskning, da de bliver betalt af skatteborgerne.
Det er helt forkert at forestille sig, at folk lytter andægtigt, når en professor taler. Forskerne må finde sig i at blive sagt imod, når de siger ting, som er åbenlyst tåbelige. Sådan siger Henrik Dahl, forskningsordfører for Liberal Alliance, der bliver kritiseret for at hænge navngivne forskere ud på et løst grundlag fra folketingets talerstol.
Det skete i forbindelse med debatten om et beslutningsforslag fremsat af ham selv og Morten Messerschmidt fra DF, der blev vedtaget den 1. juni med stemmerne 72 for og 24 imod.
Ifølge beslutningen forventer Folketinget, at ”universiteternes ledelser løbende sikrer, at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik”.
Folketingets flertal slår også fast, at ”Folketinget har den samme ret som alle andre forsamlinger af borgere eller borgere enkeltvis til at udtrykke holdninger til forskningsresultater. Men det bestemmer ikke, hvad der kan forskes i, eller hvordan.”
På Twitter skriver Anders Bjarklev, rektor på DTU og formand for rektorkollegiet, at han kun kan tolke det som et angreb på forskningsfriheden.
”Tilliden mellem folkestyret og universiteternes forskning har modtaget et kraftigt slag i dag. Trist”, skriver Bjarklev.
Rektorerne skal oppe sig
Henrik Dahl siger, at politikerne forventer, at rektorerne nu kommer op på tæerne og skrider ind overfor hvad han kalder pseudoforskning. Ellers må ministeren gøre det.
Det er især dele af køns-, racisme-, migrations- og mellemøstforskningen, som han og Morten Messerschmidt har kritiseret for at være præget af “aktivisme” og altså for ikke at være rigtig videnskab.
”Udgangspunktet er, at universiteterne er selvregulerende, men det kan godt køre af sporet. Der er en række synspunkter, der er så tåbelige, at det kræver en meget lang uddannelse for at have dem. Det er på sin plads at sige fra overfor forskere, når de udtaler noget skørt. Fx når de siger, at køn er en social konstruktion, men det er først og fremmest deres videnskabelige metoder jeg kritiserer”, siger Henrik Dahl og fortsætter:
”Ingen har udnævnt forskerne til at skrive reglerne for, hvordan man må debattere, Jeg bestemmer heller ikke, hvordan jeg vil tiltales af folk, som kritiserer mig, men selvfølgelig skal vi som udgangspunkt tale ordentligt til hinanden. Alle borgere i dette land har lov til at have en holdning til forskning. De betaler jo for den”, siger han.