Universiteterne genåbnet 27. maj – men kun på Fyn og i Jylland

Efter måneders nedlukning har de pludselig fået travlt på Aarhus-, Aalborg- og Syddansk Universitet. Mandag eftermiddag blev det nemlig afklaret, at universiteterne vest for Storebælt må åbne dørene for de ansatte – også forskerne - den 27. maj.

Både Aarhus Universitet og Aalborg Universitet bekræfter, at de er i fuld gang med at planlægge genåbningen. På AAU var der stort informationsmøde om planerne den 26. maj kl 12.

De tre universiteter har alle afdelinger på Sjælland, hvor forskerne må vente med at komme tilbage med mindre fysisk tilstedeværelse kræves.

Det samme gælder forskerne på Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School og IT-Universitet.

SDU har campus i Slagelse, AU har i Emdrup i København og AAU i Københavns Sydhavn.

Aftaletekst skabte tvivl

Tvivlen om hvilke universiteter, der må genåbne og i hvilket omfang bunder i en uklarhed i aftaleteksten om yderligere genåbning af Danmark mellem Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet.

I et af punkterne fremgår det, at der kan ske en ”fuld åbning af offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse”.

Og i et andet punkt står der, at partierne er enige om, at da der pt. er store regionale forskelle på udbredelsen af COVID-19-smitte, kan den fysiske tilstedeværelse genoptages i den offentlige sektor, bortset fra i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

På et møde i det det såkaldte sektorpartnerskab for de videregående uddannelser mandag den 25. maj blev det afklaret, at det skal fortolkes sådan, at forskerne med arbejdssted på Fyn og i Jylland kan vende tilbage så længe krav til afstand og hygiejne overholdes. 

Enighed om genåbning

Antonino Castrone, universitetsdirektør på Aalborg Universitet, bekræfter, at der er enighed om at tolke det sådan, at alle universitetsansatte kan møde ind vest for Storebælt.

”Vi er ved at forberede det, men vi lukker ikke alle ansatte ind på en gang. Vi åbner for så mange, som de lokale ledere finder det forsvarligt. Vi går ikke til grænsen , da vi vil være sikre på at overholde afstandskravene, så der kan godt gå en uges tid inden alle er tilbage”, siger han.

Antonino Castrone tilføjer, at han vurderer, at der med en indsats kan skabes plads til alle ansatte ved eksempelvis at tage de studerendes grupperum i anvendelse. Ansatte i risikogruppen vil efter aftale med deres leder fortsat have mulighed for at løse deres arbejdsopgaver fra privatadressen.

I forhold til situationen på campus i København, så forventer han, at lidt flere forskere vil vende tilbage, men ikke i noget stort omfang.     

Brian Bech Nielsen, rektor på Aarhus Universitet, siger, at et stigende antal opgaver nu varetages fra selve universitetet i overensstemmelse med de retningslinjer, myndighederne har fastlagt for den seneste genåbningsfase. Der er dog ikke noget overblik over, hvor mange der yderligere møder ind fra den 27. maj, da det bygger på vurderinger fra ledelsen lokalt på det enkelte institut og fakultet.

 ”Universitetets ledere tager bestik af, i hvilket omfang det er hensigtsmæssigt for deres medarbejdere igen at løse opgaver fra universitetets bygninger, og vi prioriterer den fysiske tilstedeværelse af forskerne samt det øvrige personale, der er vigtigt for afviklingen af forskningsaktiviteterne”, siger han.

DM-formand: Positivt men mange stadig afskåret

DM´s formand Camilla Gregersen kalder det positivt, at flere forskere nu kan komme på arbejde og få bedre vilkår for at fortsætte deres forskningsprojekter til gavn for universiteterne og i sidste ende os alle sammen, som DM har arbejdet for.

Hun påpeger, at der desværre stadig forskere, der er afskåret fra at få adgang. Det drejer sig om en del forskere på Sjælland, hvor genåbningen er mere begrænset. Derudover kræver genåbningen praktiske tiltag for institutionerne i hele landet, for de skal selvfølgelig leve op til de sundhedsfaglige krav. Det betyder, at der nogle steder ikke er plads til alle forskere.

”Nedlukningen er med andre ord stadig virkelighed for mange forskere, og deres forskning bliver desværre mere og mere forsinket. Der er hårdt brug for, at politikerne laver en hjælpepakke til forskningen, der bl.a. sikrer forlængelse af tidsbegrænsede ansatte forskere, som adjunkter, postdocs og ph.d.er. Uden en hjælpepakke risikerer vi at sætte forskerkarrierer og essentiel viden over styr. Politikerne må tage de lange briller på nu, for forskning og vidensudvikling er en vigtig brik i at få Danmark godt ud på den anden side af krisen”, siger hun.

Glæde på universiteterne 

Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter, de otte danske universiteters samarbejdsorganisation, siger, at det er svært at undgå, at nogle universiteter får lov til at genåbne før andre, når myndighederne har vurderet situationen forskelligt sundhedsmæssigt i de forskellige landsdele.

Han peger på, at AU, AAU og SDU er også berørt på Sjælland.

”Jeg har ikke hørt nogen være fortørnet. Der er et godt samarbejde mellem universiteterne, og generelt er der stor tilfredshed med, at vi nu for alvor er kommet med i genåbningen”, siger han.

Jesper Langergaard tilføjer, at kravet om, at forskningen skal kræve fysisk tilstedeværelse for, at de ansat må vende tilbage til arbejdspladsen på Sjælland kan defineres meget bredt, så han forventer også en stor stor genåbning her.

Det kan eksempelvis være, at en forsker har behov for adgang til materiel, databaser etc., der kun er tilgængelige på campus.

"Det er op til det enkelte universitet at vurdere, hvilke forskningsaktiviteter, der kræver fysisk tilstedeværelse. Der vil i den forbindelse også åbnes for administrativt personale, som har tilknytning til forskningsaktiviteterne", siger Jesper Langergaard.

Ministeren: I må udvise samfundssind

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler, at det var et stort ønske fra hendes side, at forskerne kunne vende tilbage til deres arbejdspladser, og hun er glad for, at det er lykkedes for rigtig mange af dem.

"Forskningen er afgørende for at få skabt den viden, vi skal bruge for at løse de store samfundsudfordringer, så vi har bestemt ikke mindre behov for dem nu end tidligere, tværtimod. Øst for Storebælt vil alle forskere, hvis arbejde kræver fysisk tilstedeværelse, også kunne vende tilbage, mens dem, som kan løse opgaverne hjemmefra, må udvise samfundssind lidt endnu ligesom resten af den offentlige sektor. Det følger af den genåbningsaftale, som hele Folketinget står sammen om, og det bakker jeg naturligvis fuldt op omkring", udtaler hun og fortsætter:

”Vi får skridt for skridt åbnet de videregående uddannelser mere op, og det er rigtig positivt. Undervisning, der kræver fysisk fremmøde, er i gang, og nu åbnes der yderligere op for de mundtlige eksamener. Men der vil fortsat være mange studerende, undervisere og forskere, som vil skulle afslutte semestret hjemmefra, og til dem vil jeg sige: Jeg er simpelthen så imponeret over, hvordan de har evnet at omstille sig og fortsætte med at klø på, selvom deres uddannelsesforløb pludselig ændrede sig på få dage. De har udvist samfundssind og vist omverdenen, at vi i Danmark har studerende, der både tager ansvar for deres egen læring og for samfundet”.

Artiklen opdateres løbende med kommentarer