Dansk Magisterforening

105 ph.d.er fra RUC skriver under på coronaprotest: Kræver forlængelse med løn

© Heine Pedersen/BAM/Ritzau Scanpix

Af Claus Baggersgaard
Del artikel:

105 ud af 160 ph.d.-studerende på RUC har skrevet under på et åbent protestbrev sendt til RUC-ledelsen og Folketinget. De vil have forlænget deres ansættelser med løn, da det ellers går ud over kvaliteten af forskningen og deres karrieremuligheder.

Frygten for at ende med et stærkt amputeret forskningsprojekt eller måtte arbejde flere måneder uden at få løn på grund af coronapandemien er udbredt blandt de ph.d.-studerende på Roskilde Universitet.

Det fortæller Leif Hemming Pedersen, der skriver ph.d. på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC. Han er blandt initiativtagerne til et åbent brev, som 105 af de cirka 160 stipendiater på RUC har underskrevet, hvori de beskriver de problemer, de oplever som følge af lukningen af universitetet, og hvori de argumenterer for at få forlænget deres treårige ph.d.-forløb med løn.

Akademikerne og staten indgik den 28. april en aftale, der gør det muligt for universiteterne at forlænge ph.d.ernes ansættelse med henvisning til coronakrisen, men der følger ingen penge med aftalen, og Anders Bjarklev, DTU-rektor og formand for Rektorkollegiet, har udtalt, at universiteterne ikke har råd til at betale løn i forlængelsesperioden.

“Vi har måske 8.000 ph.d.-studerende. Det giver 8.000 månedslønninger for hver måned, der går. Det er penge, vi ikke har, og det har de eksterne bevillingsgivere muligvis heller ikke”, sagde han til Forskerforum.

Forskningen har ventet pænt bag i køen

Det er ph.d.erne stærkt utilfredse med, da virksomheder eksempelvis har fået udbetalt milliarder af kroner i lønkompensation for at undlade afskedigelser deres ansatte.

”Det regeringen siger til universiteterne svarer til, at den havde sagt til erhvervslivet, der gerne ville beholde de ansatte, at det må I gerne, men så må I selv betale”, siger Leif Hemming Pedersen.

Han understreger, at ph.d.erne ikke er forkælede eller vil virke usolidariske med deres kolleger og resten af samfundet. De forstår, at det er en særlig situation, der kræver fleksibilitet, men de føler, at forskningen er blevet klemt i den offentlige debat og glemt at politikerne, da de lavede hjælpepakkerne.

”Vi har ventet pænt bag i køen til en hjælpende hånd. Det skal vi også, da der er mange spørgsmål og prioriteringer, som lovgiverne og myndigheder skal tage stilling, men attituden har været, at nu får I lige et par måneder ekstra, og så laver I forskning af samme høje kvalitet. Sådan er virkeligheden bare ikke. Det kan ikke undgå at gå ud over kvaliteten af forskningen, når der ikke følger en finansieringsramme med, da vi skal arbejde gratis på vores afhandling og tjene penge samtidig. I sidste ende taber vi konkurrenceevne som nation. Nu har vi set hjælpepakker på en lang række områder, og så er det passende, at vi nu kigger på vores videnssamfund og giver forskningen de nødvendige ressourcer til at komme på international omgangshøjde igen”, siger han. 

 

De, der står og skal aflevere indenfor det næste halve til hele år, er maksimalt presset.

Leif Hemming Pedersen

Mange er maksimalt pressede

Leif Hemming Pedersen forventer, at langt de fleste ph.d.ere på RUC vil søge om forlængelse, da det vil kræve en større omlægning af deres forskningsprojekter at blive færdige til tiden, end det er muligt på nuværende tidspunkt.

”De, der står og skal aflevere indenfor det næste halve til hele år, er maksimalt presset. For eksempel fik jeg en mail fra en kollega med et barn på 2 år, der har mistet en bunke arbejdstimer og skal aflevere i juni. Man skal huske på, at det ikke er selvforskyldt det her. Det er konsekvensen af en pandemi”, siger han.

Ph.d.erne nævner i deres brev en række grunde til, at de er blevet forsinket med deres forskningsprojekter som følge af coronakrisen:

Mange har miste mange arbejdstimer, da de har arbejdet hjemme, ofte med små børn og forsørgeransvar. Feltarbejde, dataindsamling og laboratoriearbejde er blevet afbrudt, og adgangen til forskningsbiblioteker og udstyr afskåret. Ph.d.-kurser og forskningsophold er også blevet aflyst og muligheden for feedback fra vejledere begrænset. Desuden har mange påtaget sig en større arbejdsbyrde i forbindelse med at undervinsingen er blevet digitaliseret.