Skrækscenarie aflyst - Regeringen vil sløjfe forskningsbesparelser med grøn pulje

2020 er et rekordår, hvor det samlede offentlige forskningsbudget med 24,2 mia. kr. aldrig har været større.

I forskningsverdenen har der takket være corona-krisen været frygt for, at 2021 ville blive det stik modsatte.

For forskningsbudgettet følger udviklingen i BNP, som på grund af nedlukningen af samfundet har fået et ordentligt dyk. Regeringen forventer således, at BNP vil falde med 4,5 procent næste år, og da målsætningen er at bruge 1 procent af BNP på forskning og udvikling betyder det, at forskningsbudgettet næste år falder fra 24,2 mia. kroner til 23,5 mia. kroner.

Samtidig har frygten været, at forskningsområdet skulle medvirke til at betale  regningen for de mange hjælpepakker.

Med regeringens udspil til en finanslov for næste år kan forskningsmiljøerne sandsynligvis ånde lettet op.

I regeringens forslag til finanslov indgår nemlig en ekstra pulje på 750 mio. kr. til grøn forskning, og dermed fastholder regeringen rekordbevillingen fra sidste år på uændret niveau.

Udspillet får en pæn modtagelse i flere af regeringens støttepartier og også hos Danske Universiteter lyder et lettelsens suk. Ifølge formand for universiteterne, DTU-rektor Anders Bjarklev, står Danmark over for en lang række udfordringer, hvor forskningen skal levere svarene.

”Det gælder både klima, miljø, sundhed og demokrati, bare for at nævne noget af det mest nærliggende. Derfor er det også glædeligt, at man foreslår en ekstra pulje, der sørger for, at man holder niveauet for 2020. Regeringen signalerer dermed, at den fastholder ambitionerne og vil sikre forskningen fremadrettet”, siger han.

Det bekymrer dog samtidig Anders Bjarklev, at den såkaldte forskningsreserve ser ud til at blive reduceret med ca. 400 mio. kroner. Dermed kan der blive mindre til de offentlige forskningsfonde, hvilket ærgrer Anders Bjarklev.

”Det er lige præcist her, at den enkelte forsker og forskergruppe har mulighed for at prøve originale ideer og nye muligheder af, så det er faktisk bekymrende. Så jeg håber, man kan finde de penge under forhandlingerne”, siger han.

Minister: Mange retninger skal i spil 

Ikke overraskende er uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er glad for, at det er lykkedes at fastholde den rekordstore forskningsramme. Hun peger samtidig på, at regeringens prioriteringer i udspillet ikke er fastlåste.  

”Det her er en ramme og et udspil, vi skal forhandle om. Sidste år lykkedes det, at få alle til at bakke op om fordelingen, og det håber jeg, at vi får mulighed for også i år. For mig at se er der især behov for nye klimaløsninger og grøn omstilling, og derfor er det vigtigt, at vi målrettet sender penge den vej. Det er historisk mange penge vi nu øremærker”, siger hun.

Ane Halsbo-Jørgensen understreger samtidig, at ”grøn forskning” ikke kun skal opfattes som natur- og ingeniørvidenskab.

”Vi har brug for ingeniørvidenskab, men også mere end det. Der er behov for tekniske løsninger, men også indsatser inden for finansiering eller for eksempel adfærdsforskning. Det er rigtig mange retninger, vi skal have i spil for at komme i mål. Nu har vi lagt et udspil frem, og så må vi forhandle om det”, siger Ane Halsboe-Jørgensen.