Regeringen dropper at sende myndighedsopgaver i konkurrence
© Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
Den nye S-regering opgiver nu at sende forsknings- og rådgivningsopgaver til en værdi af cirka 730 millioner kroner årligt ud i fri konkurrence, da ”der ikke skal være risiko for, at forskningsmiljøer bliver ødelagt på grund af liberal symbolpolitik,” hedder det i en pressemeddelelse.
Det var ellers meningen, at universiteterne skulle kæmpe om Miljø- og Fødevareministeriets opgaver, men de planer meddeler de to ansvarlige ministre - fødevareminister Mogens Jensen og miljøminister Lea Wermelin - nu er droppet.
De begrunder beslutningen med, at der er brug for ro om rammerne for universiteternes forskning og rådgivning. Det risikerer også at skade de meget stærke danske forskningsmiljøer, som det har taget mange år at bygge op, når et område bliver delt eller flyttet fra en institution til en anden, og det vil S-regeringen ikke risikere:
”Vi er afhængige af viden og forskning på allerhøjeste niveau, hvis vi skal lykkes med vores grønne ambitioner. Det skal vi ikke gamble med, som en konkurrenceudsættelse reelt vil gøre her,” udtaler Lea Wermelin i en pressemeddelelse.
Det var daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der i 2017 besluttede at konkurrenceudsætte ministeriets opgaver. Begrundelsen lød, at det skulle sikre, at skatteborgerne får mest muligt forskning for deres penge.
Sådan gik det dog ikke, da det veterinære beredskab i Danmark som det første område blev sendt i konkurrence. Beredskabet endte med, at blive flyttet fra DTU til Københavns Universitet og Statens Serum Institut, som vandt udbuddet i fællesskab, men manøvren blev alt andet end en succes, konkluderede en rapport fra Rigsrevisionen i februar 2019.
DTU mente, at staldkravene var uklare i udbudsmaterialet, hvilket betød, at DTU spildte 63 millioner kroner på projektering af nye staldfaciliteter til erstatning af dem på Lindholm. Desuden kostede det yderligere 26 millioner at nedlukke de eksisterende veterinære faciliteter. Ministeriet måtte derudover betale 23 millioner kroner ekstra til Statens Serum Institut til dækning af, hvad Rigsrevisionen kalder “overgangsomkostninger”.
Flytningen kostede altså i sidste ende skatteyderne 112 millioner kroner. Da de nye laboratoriefaciliteter blevet forsinket, måtte forsøgene med husdyr på under 15 kg i en overgangsperiode udføres på et tysk laboratorium.
Statsrevisorerne fandt det også utilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke havde vurderet, hvilken virkning flytningen ville have på det veterinære forskningsmiljø, og ministeren undlod også at høre universitetsledelserne, inden han traf beslutningen.
Sagen fik Miljø- og Fødevareministeriet til at sætte konkurrenceudsættelsen af andre områder af universiteternes myndighedsbetjening i bero, men regeringsskiftet betyder altså, at planerne nu opgives helt.
Ministeriet har i dag forskningsaftaler med Aarhus Universitet, DTU og Københavns Universitet. AU står eksempelvis for forskning, rådgivning og overvågning på miljø-, natur- og fødevareområdet. Ministeriets kontrakt med AU beløber sig til knap 400 millioner kroner årligt.
Formålet med den uvildige forskning og rådgivning er at sikre et vidensbaseret grundlag for politikernes beslutninger.
Det fremgår også af pressemeddelelsen fra ministeriet, at man i løbet af efteråret vil opdatere retningslinjerne for forskningsbaseret myndighedsbetjening.
