Piger er lige så gode til teknologi som drenge – de ved det bare ikke

"Ajj, jeg kan ikke kode den her robot, det må jeg hellere lade Mathias gøre. Det kan han gøre meget bedre end mig. Kodning og programmering siger mig alligevel ikke noget længere. De andre piger synes også, at det er kedeligt."

Mange piger overlader ofte initiativet til drengene, når det gælder teknologiske fag og discipliner, fordi de ikke tror på deres egne evner, og fordi deres interesse for fagene forsvinder jo ældre, de bliver. Det viser forskningen, fortæller Camilla Kaup, lektor på pædagoguddannelsen på den nordjyske professionshøjskole UCN.

Hun står sammen med nogle kolleger bag forskningsprojektet Kønsbevidst pædagogik inden for undervisning i digital dannelse og teknologiforståelse.

Forskningsprojektet er en del af en større satsning fra Villum Fonden for at understøtte og udvikle kønsinkluderende pædagogik og didaktik inden for undervisning i STEM-fagene i folkeskolen. Projektet giver nogle bud på, hvordan folkeskolelærerne igennem en kønsinkluderende undervisning kan være med til at fastholde pigernes interesse for digital teknologi.

Teknologiundervisningen er kønsstereotyp

Forskningsgruppen har fulgt undervisningen i folkeskoleklasser i Aalborg og Gentofte Kommune og har fundet frem til, at undervisningen i teknologiske fag og aktiviteter er præget af kønsstereotyper - noget som også overraskede lærerne.

- Når vi begynder at arbejde med kønsproblematikker, kan det i først omgang være svært at se det i sin egen praksis, men når man begynder at reflektere over det og ser konkrete eksempler fra ens egen praksis, kan lærerne godt få øje på det, siger Camilla Kaup.

Anbefalingen fra forskningsgruppen er, at folkeskolelærerne skal arbejde med deres egen og elevernes kønsbias og gentænke deres undervisning for at få flere piger og drenge til at blive interesseret i naturvidenskab og teknologiforståelse.

- Lærerne er blevet udfordret på forskellige virkemidler både rent didaktisk, men også i forhold til deres undervisning, egen forståelse af køn m.m., forklarer Camilla Kaup om projektet.

Piger mister troen på teknologiske evner

Ifølge Camilla Kaup viser forskningen, at pigernes interesse for teknologiske aktiviteter og tro på egne teknologiske evner er lige så stor som drengenes i indskolingen, men i modsætningen til drengene daler interessen og troen markant hos pigerne gennem skoleårene og er nærmest forsvundet i udskolingen.

Hvorfor tror pigerne ikke på deres egne teknologiske evner?
- En årsag kan være måden, de bliver mødt på i undervisningen, og de kulturelle og sociale forventninger, de bliver mødt med hele livet igennem til, hvad man kan af aktiviteter som henholdsvis pige og dreng. Som barn får drengene f.eks. Lego Technic og pigerne Lego Friends, forklarer Camilla Kaup.

Ifølge forskningsprojektet tyder det på, at børnenes møde med den digitale kultur i skolen i sig selv kan være med til at skabe og fastholde kønsskævheder.

Hvis drenge og piger tidligt i deres liv bliver mødt kønsstereotypt, kan det ifølge lektoren bidrage til, at de selv udvikler kønsstereotype opfattelser og f.eks. får opfattelsen af sig selv som henholdsvis “teknisk” og " ikke teknisk”.

At folkeskolen over tid ikke lykkes med at fastholde pigernes interesse, kan ligeledes svække pigernes tiltro til deres egne teknologiske evner, som oftest ikke har hold i virkeligheden. Ifølge lektoren viser undersøgelser, at pigerne ofte klarer sig lige så godt som drengene, når det kommer til arbejdet med teknologi i udskolingen.

Piger skal også eksperimentere

Forskningsgruppens observationer viste, at drengene oftest indtager den handlende rolle i teknologiundervisningen, mens pigerne typisk bliver efterladt med en mere passiv rolle som skrivende eller noterende i forbindelse med en aktivitet.

Det skyldes ifølge lektoren, at drengene modsat pigerne gerne kaster sig ud i aktiviteter uden først at have læst hele opgaven igennem.

Forskningsprojektet anbefaler et struktureret undervisningsforløb, som er baseret på didaktikker, hvor æstetiske, narrative og eksperimenterende vidensformer i højere grad er tænkt ind i undervisningen for at inkludere både piger og drenge - også når det gælder udførelsen af teknologiske aktiviteter.

- Da eleverne blev sat til at arbejde med Lego Spikes, kunne vi se, hvordan de blev fanget af selv at skulle bygge og designe en legorobot. Både piger og drenge var optaget af, hvordan den skulle se ud, hvad den skulle hedde osv., siger Camilla Kaup.

Ryk ved elevernes teknologiopfattelse

Hun opfordrer lærerne til at udfordre eleverne og deres lærerkolleger på deres ofte kønsstereotypiske opfattelser af sig selv og verden for at rykke på forståelsen af, hvad man kan og ikke kan. Det gælder ikke kun lærere, som underviser i naturvidenskab og teknologi, men bredt set.

- Det er vigtigt at lærerne i dansk, samfundsfag og andre fag også får talt med eleverne og udfordret dem på deres forestillinger om teknologi, siger Camilla Kaup.

Forskningsprojektet har flere anbefalinger, når det kommer til gruppearbejde. Ifølge lektoren skal eleverne sammensættes i grupper på tværs af køn og ud fra et interessefællesskab for at forhindre, at teknologiinteresserede piger mister interessen i pigegrupper, hvor resten af pigerne måske synes teknologi er kedeligt.

Derudover skal lærerne lave en klar forventningsafstemning hos eleverne, når de iværksætter en aktivitet, så alle eleverne ved præcis, hvad aktiviteten går ud på. Det kan være en hjælp til elever, som måske er usikre på egne teknologiske evner.

Camilla Kaup opfordrer også lærerne til at lave en klar rollefordeling i grupperne, når det kommer til udførelsen af aktiviteter, så pigerne også bliver udfordret til at udføre en aktivitet eller eksperiment, mens drengene får rollen som den noterende.

Forskningsprojektet har lavet konkrete undervisningsforløb målrettet elever i henholdsvis indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen. Materialet er blandt andet rettet imod fag som dansk, historie, fysik/kemi, matematik og natur/teknologi.