Digitaliseringen svigter de it-svage

Af Anette Lerche
Del artikel:

Digitaliseringen svigter de it-svage. Derfor skal vi som samfund holde fast i de analoge muligheder, mener techjournalist og medstifter af Analogiseringsstyrelsen Anders Kjærulff.

Lad os slå én ting fast med det samme: Anders Kjærulff går ikke rundt med sølvpapirshat og hader alt digitalt, selvom du muligvis vil få det billede på nethinden, når du læser interviewet. Eksempelvis tager han sin telefon på sit Apple Watch, da Perspektiv ringer til ham. Det har han købt brugt for at kunne overvåge sin puls, og i hele sin karriere som journalist har han arbejdet med teknologi og digitalisering, for eksempel som radiovært på DR1-programmet Harddisken. I perioden fra 1990’erne til omkring år 2000 var han overbevist om, at alt burde digitaliseres, fordi det var mere effektivt, bedre for miljø og klima og godt for demokratiet. Men for godt tyve år siden skiftede han fra at være tech-journalist til at blive techkritisk-journalist. På Radio 24/7 blev han vært på programmet Aflyttet, der dækkede digitaliseringens bagsider, eksempelvis automatisk overvågning og alle de data, man giver fra sig.


- Det er i øvrigt smart at bruge ordet data i stedet for at sige register, siger han ironisk.
- For indsamling af data er jo reelt registrering, og det er kommet ud af kontrol. Vi bygger et samfund, hvor vi kommer til at vide alt for meget om hinanden.

Jeg bruger en computer hver dag, men jeg vil godt have muligheden for, når jeg bliver 70 år, at leve offline

Et skred i fundamentale rettigheder 

Som barn kom Anders Kjærulff ofte på biblioteket i hjembyen Horsens. Han var – med egne ord - en bebrillet dreng, der plagede om adgang til alt, hvad biblioteket kunne tilbyde. Han læste sig langt ud i krogene af et hvilket som helst emne. Når han ser tilbage på den tid, fremhæver han værdien af, at biblioteket ikke gemte et register over, hvad han lånte. Det var sigende for tidsånden.


- I 1980’erne var der ingen, der satte spørgsmålstegn ved borgernes rettigheder. Terror skulle ikke underminere vores demokrati og rettigheder, så da bombemanden fra Gladsaxe huserede i den periode, kunne biblioteket med sindsro sige til politiet, at man ikke ville udlevere informationer om, hvilke borgere der lånte materialer om sprængstoffer og lignende. Dengang samkørte man heller ikke registre i det offentlige, så selvom man sad med en sag i socialforvaltningen, så kunne man ikke se, hvad der var registreret på en familie i skoleforvaltningen. Vi har altså haft en tid i Danmark, hvor vores demokratiske rettigheder ikke var til diskussion, siger han.


Pointen fra Anders Kjærulff er, at det stærke værdisæt, der sikrede borgerne grundlæggende rettigheder, nu er væk. Overvågningskameraer og registrering er blevet hverdag, og forandringen er tydelig alle steder. Også på bibliotekerne.


- Set fra min side er biblioteket blevet én stor helpdisk, der skal hjælpe borgerne med pas og borgerservice og adgang til computere, fordi alt skal klares ved selvbetjening. Det er synd, og det er ironisk, at bibliotekerne skal bruge så meget tid på det digitale, for det trækker jo folk væk fra bøgerne og fordybelsen.

Anders Kjærulff er ud over at være journalist, radiovært også privatlivsaktivist. Han uddelte i maj 2022 digitale frihedspris Libre-Prisen. Foto Ida Marie Odgaard/ Ritzau Scanpix

De svigtede 

Og så er der de it-svage eller dem, Anders Kjærulff kalder de analoge borgere. Enten fordi de ikke kan eller vil hoppe med på den digitale bølge. I en undersøgelse foretaget af KL og Digitaliseringsstyrelsen svarer 22 procent af befolkningen svarende til 1,3 millioner danskere, at de følte sig digitalt udsatte.


- Det er eksempelvis folk, der har fravalgt at få elektronisk post, eller folk, der ikke kan bruge det på grund af en funktionsnedsættelse, fordi de ikke har en computer eller en fast bolig. Den gruppe skider vi som samfund på, fordi vi bilder os ind, at der bare er tale om nogle gamle, som ikke lige kan finde ud af det. Men vi bliver jo også selv gamle. Jeg bruger en computer hver dag, men jeg vil godt have muligheden for, når jeg bliver 70 år, at leve offline. Når jeg har dårlige øjne og gigt i fingrene, hvorfor skal jeg så fedte med en smartphone og en computer? Hvordan kan vi som samfund kræve, at man umyndiggør sig selv ved at give fuldmagt til andre, så de kan betjene vores digitale liv? Vi har lavet en grim fælde for os selv, som vi kommer til at fortryde, siger han.

Det bliver aldrig fejlfrit 

Fejlen er, at vi tror, at hvis vi bare får computere nok, så bliver alt fejlfrit og godt. Og hvis det alligevel ikke går sådan, så skal vi bare have bedre software, men med Anders Kjærulffs ord, så findes de perfekte systemer ikke, og derfor kan øget brug af kunstig intelligens heller ikke blive svaret. Blandt andet, fordi kunstig intelligens – hvis den skal bygge på troværdige data – skal bygge på data fra rigtige mennesker, hvilket i sig selv vil betyde flere registre. Anders Kjærulff sætter også spørgsmålstegn ved, om digitalisering i sidste ende er så god en forretning for samfundet. Han har endnu ikke set tal, der beviser det.


- Den software, vi skal bruge, skal vi købe, og vi skal købe nye versioner, der koster penge hver gang. Og udfordringen er, at vi køber den af kommercielle aktører, så vi bliver ikke selv klogere. Desuden er digitalisering lig besparelser eller fyringer, og gevinsten kommer dermed ikke borgeren til gode i form af bedre service.
Han efterlyser derfor et mere kritisk blik på digitalisering.


- Vi bør løfte blikket og overveje, hvilken verden vi gerne vil leve i. Computere glemmer aldrig, men hvis vi ikke har muligheden for at glemme, så tør vi ikke tage de chancer, der skal til for, at vi og samfundet udvikler sig. Derfor har jeg været med til at stifte Analogiseringsstyrelsen (en digitaliseringskritisk tænketank, red.), som opfordrer til, at vi ser kritisk på digitaliseringen og kun bruger den, hvor den giver mening. Giver det for eksempel mening, at biblioteket skal agere helpdisk for borgere, der ikke kan finde ud af at bruge en computer? Og giver det mening, at vi som samfund læner os op ad folks gode vilje til at hjælpe hinanden med digitale løsninger? siger Anders Kjæulff og peger på MitID.


- Her skal vi hjælpe vores slægtninge med at bruge en virkelig dårlig brugergrænseflade, og det er i øvrigt et system, vi har købt af en privat udvikler, og det har kostet en formue. Man burde sige, »det er vi kede af, vi trækker det tilbage«, og så komme med en bedre version, men det gør man ikke. Det, jeg efterlyser, er, at man holder farvandene åbne for de analoge brugere, så der stadig er sejlbart vand for dem i det digitale ishav, vi er ved at skabe. Vi skylder at sikre de analoge muligheder også i fremtiden, siger Anders Kjærulff, der eksempelvis insisterer på at bruge kontanter og minder om, at køen ved posthuset og banken måske ikke var så store tidsrøvere, som vi gør dem til i dag.

}