Alle medarbejdere skal involveres i digitaliseringen

- It udvikler sig hele tiden. Ligesom man tror, man har nogenlunde styr på det, kommer der noget nyt, siger vicedirektør for digital transformation på Det Kgl. Bibliotek Cecile Anne Christensen, der blev ansat i 2021 til at stå i spidsen for digitalisering på Det Kgl. Bibliotek.  

Den digitale transformation på biblioteket foregår på mange niveauer og omhandler både bibliotekets it-systemer, de ansattes forhold til it samt digitaliseringen af data – her i blandt hele DR’s arkiv. Samtidig med at man som bibliotek hele tiden må forholde sig til de nye muligheder, for eksempel AI. Så hvis man spørger Cecile Anne Christensen, hvornår hun har løst sin opgave, svarer hun ”aldrig”. 

Hvis vi starter med transformationen af bibliotekets it-systemer, så hører det med til historien, at Det Kgl. Bibliotek igennem årene er fusioneret med blandt andre Statsbiblioteket i Aarhus, Roskilde Universitetsbibliotek, Københavns Universitetsbibliotek og senest er Nota, der varetager biblioteksbetjeningen af borgere med læsehandicap, også blevet en del af Det Kgl. Bibliotek. Det betyder, at der i dag er mange forskellige it-systemer på biblioteket.

- Hver gang der har været en fusion, er det enkelte bibliotek jo kommet med sine egne it-systemer, så vi har i dag over 200 it-systemer af forskellige slags, siger Cecile Anne Christensen. Der var dog over 250 it-systemer, da hun startede, så antallet er blevet mindre. 

- Men vi skal gerne have endnu færre. For en del af den digitale transformation er at få det hele til at hænge bedre sammen, så der ikke er så mange ”øer”. Derfor er vi stadig i gang med at finde ud af, hvilke systemer vi skal satse på, og hvilke der skal lukkes, så forretningen understøttes bedst muligt, siger hun. 

- Man kan selvfølgelig sige, at man bare skal beholde alle de systemer, der fungerer. Men der er også en stor opgave i at vedligeholde dem, ligesom det er dyrt. Så det handler også om at finde de bedst mulige og afvikle andre, så vi får frigjort ressourcer, som vi i stedet kan bruge på udvikling. 

It er et fælles ansvar 

Hvilke systemer, biblioteket skal satse på, er ikke kun op til de it-ansvarlige. De medarbejdere, der er i kontakt med brugerne og materialerne, bliver involveret. Det vil sige bibliotekarer, projektledere, eventansvarlige, dem i specialsamlingerne, forskere, informationsmedarbejdere og så videre, siger Cecile Anne Christensen, der omtaler den gruppe af medarbejdere som ”forretningen”. 

- Tidligere opfattede man måske it-afdelingen som nogle, der sad isolerede og kodede, men i dag ved vi, at der er behov for tæt samarbejde mellem it-afdelingen og forretningen omkring processerne. For det er medarbejdere i forretningen, som er i kontakt med brugerne og ved, hvad et it-system skal kunne. Så at finde gode it-løsninger foregår i tæt dialog, siger Cecile Anne Christensen og forklarer, at man som for eksempel bibliotekar heller ikke længere kan tænkte på it, som noget ”der bare skal virke”, man er nødt til at have en forståelse for det. 

  - It er blevet et fælles ansvar. Der er selvfølgelig en skarp ansvarsdeling for, hvem der gør hvad. Men når det gælder nye teknologier som for eksempel AI og en vurdering af, hvad det kan bruges til på Det Kgl. Bibliotek, er man nødt til at involvere dem, der har kontakt til brugerne.  

- Alle skal have blik for digitaliseringen og it-systemer. De forskellige ”bibliotekssøjler” har ikke tidligere ”talt” så meget sammen. Men vi skal bruge hinandens faglighed. Universiteterne ved måske ikke, hvad der ligger af materialer på kulturarvsområdet, der kunne være interessant for dem. Så de forskellige samlinger, skal sættes i spil. Der ligger et kæmpe potentiale her, siger hun. 

Hvordan griber man sådan en opgave an? 

- Vi går ud fra det, der er mest relevant, og som giver mest værdi for vores brugere. Lige nu er der for eksempel et forskningsprojekt i gang, hvor vi digitaliserer H.C. Andersens dagbøger. 

Et andet vigtigt projekt på biblioteket handler om at gøre hele DR’s arkiv tilgængeligt for offentligheden.  

- Det er blevet politisk besluttet, at vi skal digitalisere hele DR’s arkiv. Det er en superspændende opgave, der indebærer, at vi skal digitalisere alt, hvad DR har lavet af egenproduceret tv og radioudsendelser. Det er op imod fire millioner udsendelser, siger hun.  

Inden slutningen af i år skulle man som bruger kunne gå ind og se den første version af løsningen. Men først om tre år forventer man at have alt materialet klar i den endelige version. 

  - Og så skulle det også gerne have forbedret data og metadata, så man kan søge på et emne, så de relevante udsendelser kommer frem. Som systemet ser ud nu, er metadata meget begrænset. Man kan for eksempel godt finde frem til en tv-avis fra 20. juni 1989, men man kan ikke få noget at vide om indholdet. En af de ting, vi er i gang med, er at undersøge, om kunstig intelligens måske kan bruges til at finde metadata.  

Drømmen om en dansk sprogmodel 

Netop kunstig intelligens er et eksempel på, hvorfor den digitale transformation vil fortsætte. Udviklingen på det digitale område ser ikke ud til at stoppe, og Cecile Anne Christensen ser også en dansk sprogmodel for sig baseret på blandt andet Det Kgl. Biblioteks samlinger. 

  - Vi vil gerne bruge vores data til at lave en dansk sprogmodel – eventuelt i samarbejde med de andre biblioteker i Norden. Det er et svært område blandt andet rettighedsmæssigt, men der er et kæmpe potentiale, hvis vi fik lavet en sprogmodel og trænede den på dansk/nordisk materiale, så den fik vores sprog og kulturforståelse, fremfor for eksempel ChatGPT, der er en kommerciel løsning med amerikansk kulturforståelse, siger Cecile Anne Christensen.

Hun mener, der er brug for en sprogmodel, der bygger på data fra Danmark, Norden eller Europa, som ikke er kommerciel, og hvor det er gennemsigtigt, hvordan den er trænet og skruet sammen.  

- Og hvor man har set på rettighederne til data og har sikret en fair behandling af rettighedshaverne, siger hun. 

Der er endnu ikke truffet beslutninger om at gå i gang med sådan en sprogmodel, men hun afslører, at man på Det Kgl. Bibliotek ”afsøger området” og i den forbindelse står overfor at skulle afholde en workshop med Det Kgl. Bibliotek i Stockholm og Nasjonalbiblioteket i Oslo for at undersøge, om der kunne være et potentiale. 

- Vi har så meget data på Det Kgl. Bibliotek, og hvis de i Norge og Sverige også puttede deres data i puljen, så skulle vi kunne lave en algoritme på niveau med den i de amerikanske sprogmodeller. Og det ville jo være en drøm, at Det Kgl. Bibliotek på den måde kunne gøre en forskel i den digitaliserede verden.