Inddrag medarbejderne i AI-beslutninger
- Vi skal holde fast i, at der ikke kun er et teknologisk rationale, der er også et humanistisk rationale, siger lektor ved IT-Universitetet Louise Harder Fischer.
Medarbejderne skal efteruddannes i brugen af AI og inddrages i beslutninger om AI-værktøjer. Det vil øge produktiviteten og trivslen, siger Louise Harder Fischer, lektor ved IT-Universitetet.
De fleste arbejdspladser står over for en række udfordringer og muligheder som følge af generativ
AI (GAI) såsom nye arbejdspraksisser, dataficering af arbejdsprocesser, sikring af fremtidige færdigheder og krav om hybride og fleksible muligheder.
Det er derfor afgørende, at virksomheder og organisationer tager ansvar for at sikre både trivsel og produktivitet og udarbejder strategier for, hvordan de løfter deres medarbejderes kompetencer og inddrager medarbejderne i beslutninger om brug af AI-værktøjer, mener ph.d., lektor og forsker ved IT-Universitet Louise Harder Fischer.
- Vi skal være mere opmærksomme på de kaskadeeffekter, som opstår ved ukoordineret eller foroveroptimistisk brug af GAI. Derfor opfordrer jeg til, at man kigger på et ansvarligt arbejdsdesign, der bygger på et socioteknisk perspektiv, der har produktivitet og trivsel som lige vigtige mål, når man indfører nye digitale teknologier, siger hun.
Produktivitet og trivsel skal være lige vigtige mål, når man indfører nye digitale teknologier.
Medarbejderne skal uddannes i AI
World Economic Forums Future of Jobs Report fra 2023 vurderer, at 42 procent af medarbejderskaren skal efteruddannes i brug af AI og big data i perioden 2023-2027. Louise Harder Fischer er enig.
- Det er virksomhedernes ansvar at udarbejde strategier for, hvordan de får trænet både deres nye og erfarne medarbejdere. For de opgavetyper, der giver medarbejdere rutine og erfaring, så de bliver eksperter på deres felt, overtages flere steder af GAI. Så virksomhedernes udfordring bliver at sikre, at nye medarbejdere alligevel får rutine og erfaringer, og samtidig skal de træne erfarne medarbejdere i at se deres arbejde på nye måder og i at se, hvor teknologien kan understøtte opgaveløsningen, siger hun.
Undgå digital demens
Louise Harder Fischer er optaget af, hvordan vi på arbejdsmarkedet kan forebygge, at GAI fører til en aflæring af vidensmedarbejdere.
- Vi skal undgå digital demens, hvor vores hjerner slapper mere og mere af, fordi vi shopper ind og ud af små bidder af viden. Digital demens er en kæmpe risiko ved GAI i en tid, hvor verden har brug for, at vi er kreative og skarpe.
Omvendt er der også en risiko for, at fjernelsen af “no brain”-opgaver, der overtages af AI-værktøjer, kan føre til en intensivering af arbejdsbyrden for medarbejderne og en øget social isolation på arbejdspladserne, konstaterer hun.
- Hvis samtalen om en arbejdsopgave med kollegaen er væk, skal vi erstatte det relationelle et andet sted. For eksempel ved at skabe flere muligheder for det meningsfulde møde med kolleger, siger Louise Harder Fischer.
Det er den sociotekniske balancerede tilgang, der gør, at vi tager højde for det menneskelige, når vi implementerer ny teknologi. Ellers risikerer vi som mennesker at umenneskeliggøre os selv, mener Louise Harder Fischer.
- Svar fra GAI er følelsesløse, og det gør det sværere for os som mennesker at afkode det kulturelle og historiske bag svaret. I stedet bliver de mennesker, du træffer beslutninger for, til datamønstre og bevægelser og ikke enkeltindivider med særlige behov. Det skal vi være opmærksomme på, når vi bruger AI i vores arbejde.
Digital demens er en kæmpe risiko ved generativ AI i en tid, hvor verden har brug for, at vi er kreative og skarpe.
Øget AI-indsigt skaber trivsel
Louise Harder Fischer foreslår, at man inddrager medarbejderne i beslutninger om og tilpasninger af nye digitale løsninger.
- Det må ikke kun være en beslutning truffet af it-afdelingen eller ledelsen. For det er de medarbejdere, der finder ud af, hvordan man samarbejder med AI, der vil få den største gevinst, både når det gælder produktivitet, meningsfuldhed, trivsel og udvikling af ens faglighed.
Og så peger hun på en anden fordel ved at inddrage medarbejderne i beslutningerne.
- Man taler om, at der er en tendens til, at den digitale omstilling tager længere tid, end vi har set tidligere. Sandsynligvis fordi, der er grænser for, hvor mange forandringsprocesser en arbejdsplads kan håndtere, siger hun.
- Derfor bliver du som organisation nødt til at erkende, at implementering af ny teknologi ikke længere skal ses som et projekt, men i stedet som en fast del af kompetenceudvikling og
læringsstrategier i organisationen. Medarbejderne skal løbende trygt, stille og roligt kunne tage ny teknologi til sig.
Principper for brug af generativ AI
Som en del af sin forskning følger Louise Harder Fischer, hvordan en kommunikationsafdeling i en større dansk kommune indfører GAI til opgaveløsningen. Hun har på den baggrund udarbejdet en række principper for afdelingen, som fortsat skal tilpasses.
- Når vi indfører GAI, skal det ske omkring en gensidig forståelse af brugen og værdien af det.
- Der skal være mening med og kreativitet i anvendelsen af GAI. Vi skal have organisatorisk støtte gennem retningslinjer, politikker og strukturer.
- Vi vil sikre autonomi og ansvarlighed i anvendelsen af GAI. Vi skal skabe tydelige læringsstrategier for at støtte modenhed, kompetenceopbygning og færdigheder.
- Vi sikrer synlighed og gennemsigtighed i hvad, hvornår og hvorfor, man bruger GAI.
- Rollefordelingen mellem AI i beslutninger omkring tildeling, udførelse og godkendelse af opgaver skal være tydelige.
- Vi må ikke miste identitetsskabende “tone-of-voice" i vores kommunikationsarbejde.